Levi's laver jeans af plastflasker
Plastflasker kan bruges til mere end bare at opbevare væske. Det beviser Levi's med deres nyeste kollektion, hvor hvert par jeans indeholder hele otte plastflasker.
I denne uge løftede Levi’s for første gang sløret for Waste<LessTM Denim Collection, der er med i Levi's 2013 kollektion. Den nye linie har miljø for øjet, og det kommmer tydeligt til udtryk, når man finder ud af hvilke materialer, der er brugt til at lave tøjet. Plastflasker er nemlig en del af materialet, og i hvert par jeans er der plads til hele otte flasker.
Plastflaskerne bliver indsamlet i USA, hvorefter de bliver farvesorteret, knust og omdannet til polyesterfibre. Disse fibre bliver blandet med bomuldsfibre, som så bruges til at lave jeans.
Den nye kollektion repræsenterer virksomhedens dedikation til miljørigtigt design. Samtidig repræsenterer den nye brug af plast en måde, hvorpå man kan tildele affald værdi.
Læs også: Victoria's Secret åbner i København