Efter en ulykke opdagede Anette Harbech Olesen, hvordan hun med få virkemidler kunne forbedre sin livskvalitet
Blå zoner er betegnelsen for de steder i verden, hvor folk lever længst. Forfatter og sundhedsdebattør Anette Harbech Olesen har besøgt nogle af de steder for at blive klogere på, hvad de gør anderledes, og hvad de har til fælles. Det er blevet til en ny bog, hvor hun præsenterer syv veje til et langt, sundt og godt liv.
De fleste af os drømmer om et langt og lykkeligt liv og en værdig alderdom uden alt for mange skavanker. Aldring er selvfølgelig et livsvilkår, og det er ikke alt, vi har kontrol over, men ifølge den seneste nye videnskab kan vi alligevel selv gøre en del for at få det bedste ud af vores gener, så vi kan holde os sunde og raske hele livet.
Forfatter og sundhedsdebattør Anette Harbech Olesen har i mere end 20 år arbejdet med sundhed og udviklet madopskrifter, og for seks-syv år siden begyndte hun at interessere sig for de såkaldte ”blue zones”, altså blå zoner, som er betegnelsen for de steder i verden, hvor folk lever længst. Disse zoner blev fundet og navngivet omkring årtusindeskiftet af den belgiske demografiprofessor Michel Poulain og den italienske læge Gianni Pes.
Efter at Anette havde læst alt det, hun kunne komme i nærheden af om emnet, begyndte hun selv at besøge flere af de blå zoner i bl.a. middelhavsområdet for at møde nogle af de ældre og finde ud af, hvad det er, de formår at gøre, som vi ikke gør i samme omfang i Danmark.
"Mange af de mennesker, jeg har mødt, bor stadig i deres eget hus. De holder sig i gang og laver deres egen mad, og så er de sjældent alene. Noget af det, som alle dem, der er virkelig gamle og virkelig friske, understreger, er, at der skal være en mening med at stå ud af sengen om morgenen. Om det så bare er at fodre katten, vande blomsterne eller at gå ned og spørge til naboen. Det behøver ikke at være store ting. Det er nok med de små ting, der giver en følelse af, at der er brug for en, og at der er noget, man skal. Det er meget vigtigt," fortæller Anette Harbech Olesen.
Flere af de mennesker optræder i hendes nye bog, ”7 veje til et langt liv – Få det bedste ud af dine gener”, som hun har arbejdet på i fire år. Her deler hun også madopskrifter, som hun har udviklet fra bunden, og præsenterer den nyeste forskning og syv såkaldte aldersknapper, som er sund mad, bevægelse, energifabrikker, relationer, faste, søvn og stress, der alt i alt kan være nogle skridt på vejen til et langt og sundt liv.
Annonse
De syv aldersknapper er udarbejdet, så de let kan anvendes af alle os, der bor i Danmark. Det lunere klima i de blå zoner giver indbyggerne en række fordele sammenlignet med os, der bor i Norden. Det gør det nemmere at komme udenfor og sidde eller måske passe sine planter og krydderurter, hvis man har en have.
Derudover er der også et roligere tempo og en anden madkultur, hvor der i højere grad er tradition for at spise sammen med familie og venner på daglig basis, så de ældre er mindre overladt til sig selv.
Flere studier viser da også, at gode relationer er livsvigtige, og der er derfor meget, vi kan lære af menneskerne i de blå zoner i forhold til betydningen af sammenhold, mener Anette Harbech Olesen. For hver ottende dansker føler sig ensom, og særligt unge og ældre er to udsatte grupper, viser rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021”.
"Når vi stifter familie, er vores bekendtskabskreds på sit højeste, fordi vi bliver gift, får svigerfamilie og børn. Ofte lærer vi også nye mennesker at kende gennem vores børn. Det er som regel også den periode i vores liv, hvor vi har mindst tid, mens mange bliver overladt til sig selv og føler sig ensomme i alderdommen."
Få det bedste ud af dine gener
Da Anette Harbech Olesen for fire år siden skrev sin bog ”Gaven til maven”, samarbejdede hun med professor på Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen i forbindelse med hans forskning i tarmmikrobiomet – en koloni bestående af cirka 50.000 milliarder tarmbakterier, samt alle de øvrige mikrober og svampearter i vores tarme, som omsætter påvirkninger fra mad og andre livsstilsvalg til signaler og hormoner.
Det var også her, at hun for alvor fik øjnene op for epigenetikken. Epigenomet er de kemiske enheder i vores biologiske arv (genomet), der er dynamiske og ændrer sig sekund for sekund og er påvirkelige over for den måde, vi lever på. Den øvrige del af genomet er opbygget af fire kemiske byggesten i dna’et, der, så vidt man indtil videre ved, ikke bliver påvirket af vores livsstil.
Annonse
"Når folk bliver gamle i Danmark, siger vi altid, at de har gode gener. Men det spændende ved epigenetikken er, at den viser, at det rent faktisk ikke er generne, der er afgørende for, om de folkesygdomme, som vi alle er disponerede for, kommer til udtryk eller ej."
"Det er vores levevis, vores tankemønstre, vores bevægelse og i det hele taget vores livsstil. Så det er ligesom, hvis du forestiller dig, at den måde, vi lever på og tænker på, afsætter nogle små gule stickers på dna'et, som så kan sætte dispositionerne på on eller off. Og det fandt jeg jo megainteressant," fortæller Anette Harbech Olesen.
Epigenetikken er et relativt nyt og meget omfattende forskningsområde.
"Der er endnu ikke noget, der er mejslet i sten, så man kan sige, at vi anlægger vejen, mens vi kører, men der er alligevel så mange forskningsresultater – og der kommer nærmest et nyt om dagen – der viser, at der er ting, man kan sige med en vis sikkerhed. Og det syntes jeg simpelthen ikke, at danskerne skulle vente ti år på, fordi det kan have så afgørende betydning for vores aldringsproces," fortæller hun.
Annonse
"Når man så også kigger på, at vi bliver flere og flere ældre, og der bliver færre og færre til at passe os, så vil det jo også være en kæmpe fordel, hvis man kunne motivere på en god og positiv måde til, at folk selv kan sætte ind på ”sundhedskontoen”, for det betaler sig altså 100 gange tilbage langt op i årene."
"Det giver jo bare den bedste livskvalitet at kunne klare sig selv og ikke være behandlingskrævende. Aldring er en livsbetingelse, og der er nogle ting, vi ikke kan undgå, så det er ikke sådan, at de syv aldersknapper løser alle problemer, men det kan være en virkelig klog vej at gå."
Hvis du ryger eller har et større alkoholindtag end de maksimum ti genstande om ugen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, har du faktisk en ottende aldersknap, du kan skrue på.
Anette Harbech Olesen understreger, at der ikke er en facitliste, men at det skal ses som et bud på, hvilke knapper man kan vælge at skrue op og ned for, uanset hvor gammel du er.
"Selvom du er 90 år, viser forskningen, at hvis du bare begynder at lave en lille smule styrketræning, kan det måles i din muskelmasse ganske kort tid efter. Så det er aldrig for sent," fortæller hun.
"Vi skal have en stor ydmyghed over for, hvor intelligent vores krop er designet. Vi har en fantastisk intelligent krop – og gid vi da ville vise den lidt mere respekt. Hvis du for eksempel mangler de gode fedtstoffer, fortæller din krop dig det med det samme ved, at din hud for eksempel bliver tør, eller du får skøre negle. Din krop kommer med alle de her små signaler, hvor den prøver at fortælle dig, hvad du og den har brug for."
En god mavefornemmelse
Efter et sammenstød med en bus og flere fejlslagne operationer tilbage i 1996, hvor hun efterfølgende fik meget smertestillende medicin, oplevede Anette Harbech Olesen selv, hvordan hun kunne påvirke sin livskvalitet.
"Jeg oplevede, at jeg kunne halvere indtaget af smertestillende medicin, da jeg skruede ned for kaffen og droppede Cola Light og sandwichen til frokost og i stedet for fik noget grønt og nogle gode fedtstoffer og samtidig fik motioneret hver dag og prioriterede min nattesøvn. Det var virkelig et wakeupcall."
Derefter begyndte hun at uddanne sig inden for ernæringsområdet. Hun fremhæver også sund mad som den allervigtigste aldersknap.
"Vi kan jo ikke leve uden at spise, men det er også vigtig næring til vores tarmmikrobiom, som bestemmer, hvilke signaler der sendes ud i vores celler, nervesystem, blodsukkerbalance, hormonsystem osv. På den måde har du egentlig en samtale med din krop, når du spiser, og afhængig af, hvad du sætter til livs, bestemmer du faktisk selv samtalen, og hvad det er din krop skal signalere rundt. Vælger du den bedste kvalitet og de bedste sammensætninger, får du også den bedste samtale og den sundeste krop," siger hun.
Kombinerer du den nærende kost med periodisk faste, der er en af de andre aldersknapper, tyder det på, at du kun går et skridt mere i den sundere retning. Men det allervigtigste er at gøre alt med måde.
"Det, jeg kalder mådehold, bliver vigtigere med alderen, tyder det på. Der kan ske forandringer i stofskiftet og kroppen, så tingene kører en smule langsommere og gør, at man af naturlige årsager bliver mindre aktiv, når man er for eksempel 65-75, end da man var 45, så man kan med fordel tilpasse mad- indtaget, så man ikke spiser for meget."
Opskrifterne i Anette Harbech Olesens nye bog er inspireret af middelhavskøkkenet. For udover at være velsmagende mad er den også blevet kåret til den sundeste kost ad flere omgange, og da to af de blå zoner ligger i det område, var hun ikke i tvivl om, hvor hun skulle hente sin inspiration.
Derudover er de råvarer tilgængelige for de fleste, og hun har sørget for, at opskrifterne er nemme at gå til. Det kræver dog, at vi vænner os selv til at tænke anderledes.
"Det handler om, at vi lige åbner en ny mappe på vores indre harddisk. Mange af os er jo vant til at have de her otte-ti opskrifter, der bare ligger i en mappe derinde, og som vi kan udenad."
"Når vi så står der i supermarkedet 10 minutter i spisetid og skal finde på noget, så er det altid dem, vi har på harddisken, vi tyr til. Det skal vi have vendt om, så vi kan få otte-ti nye ind. Og det er det, jeg prøver at inspirere til. Jeg har prøvet at gøre det let, tilgængeligt og velsmagende, så man ikke føler et afsavn. Så det er ikke, fordi man skal på en eller anden stringent kur for at blive gammel," siger hun.
Da meget supermarkedsmad er for- arbejdet og derfor har mistet næringsstoffer, opfordrer hun til, at man så vidt muligt laver mad med sæsonens friske råvarer som i middelhavsområdet.
"Jeg er stor tilhænger af, at man sætter sig ned og laver en madplan for ugen, hvor man kigger på, hvad man skal. Så kan man printe den ud eller have den liggende på sin telefon, og så ved man, hvad man skal have, når man står nede i supermarkedet. Det er den nemmeste vej til at lave den nye mappe på den indre harddisk," siger Anette Harbech Olesen, der selv har god grund til at holde sig i fuld vigør.
Begge hendes børn bor nemlig i udlandet.
"Jeg tænker jo, hold da op, jeg skal bare blive ved med at holde mig i gang, så jeg kan blive ved med at besøge mine børn og børnebørn og være sammen med dem."
