”Udadtil er vi det par, som har styr på det hele – men vi kan ikke finde ud af at kommunikere derhjemme”
Hvordan håndterer man, når vigtige emner ender i uvenskab og konflikt? Dette svarer parterapeut Daisy Løvendahl på.
Spørgsmål om, hvordan man undgår konflikter og uvenskaber efter at vende vigtige emner:
Vi er det par, der set udefra har super godt styr på alt. Men bag kulissen er vi også det par, hvor alle vigtige emner ender i uvenskab og konflikt.
Det er ikke, fordi vi råber og skriger eller smadrer porcelænet.
Det er vi for pæne til. Men vi ender i tavshed og med at bruge dage på ikke at kunne give hinanden et knus.
Hvordan undgår vi det?
Daisy Løvendahl råder til at udtrykke sine følelser sårbart:
Dette emne kunne jeg skrive side op og ned om, men tillad mig at skære ind til benet og gøre det kort.
I undgår, at alle vigtige emner ender i uvenskab og konflikt ved at finde ud af hvilke følelser, der ligger under jeres skænderier.
For uanset hvor uenige I er om alt muligt, så er den største forhindring for at finde gode fælles løsninger, at der under det konkrete emne, ligger en masse usagte (og måske uerkendte) følelser og driver samtalen fra emnet til konflikt.
I kommer ikke videre i jeres forhold, før I finder ud af hvilke følelser, der ligger under det, I taler om. Måske er I uenige om, hvor tit I skal have sex? Den ene af jer føler sig afvist, og den anden føler sig ligegyldig og som en brugsgenstand.
Måske er I uenige om børneopdragelse? Den ene af jer føler sig på konstant overarbejde og alene med det hele, og den anden føler sig sat af.
Måske er I uenige om økonomien? Den ene af jer føler sig gjort til den sure, som skal sige nej, og den anden føler sig gjort til den forkælede pengespreder.
Før I tager endnu en tur i karrusellen, så brug begge lidt tid på at finde ud af hvilke følelser, der kommer i spil hos jer, når I skal tale om noget vigtigt. De følelser skal I lære at udtrykke sårbart.
Det er kuren mod den tavshed, der driver jer så langt fra hinanden, at I end ikke kan give hinanden et knus. I skal lære at kunne sige: ”Jeg bliver ramt af en følelse af …”.
Den følelse skal I tage hånd om, før I begynder at argumentere for jeres egen version af, hvad end I taler om. Jeg kalder det for ”Følelser før fix”.
Først når I kan mærke, hvad der sker i jer, dele det og møde hinanden det sårbare sted hos hinanden, kan følelserne falde til ro, og der kan opstå en dybere og mere givende samtale om det konkrete emne.