Merete Mærkedahls karriere stormede afsted, men så knækkede filmen: "Jeg måtte trække stikket helt”
Skuespiller Merete Mærkedahl finder ro på ryggen af en hest, på de store vidder i hjemstavnen i Thy og på briksen hos sin massør og terapeut. De åndehuller gør hun særligt brug af i stressede tider eller hårde perioder, som da hun sidste år mistede sin mor, og filmen knækkede for hende.
Førhen brugte jeg en del timer på at ride, men der skete noget, da jeg fik børn. Jeg har ikke tid til at prioritere det på samme måde længere. Samtidig er jeg også blevet mere bevidst omkring min egen dødelighed.
Tidligere var jeg ikke nervøs for at sætte mig op på en hest, der måske kastede mig af eller stejlede. Men nu er jeg meget mere opmærksom på, at der er nogen, der er afhængige af mig. Jeg kan dog godt forestille mig, at jeg vil bruge mere tid på ridning igen, når mine børn er blevet ældre.
Jeg afkobler, når jeg er sammen med dyr. Om det så er en hund eller en hest, tvinger det mig til at være i nuet. Ligesom det gør, når jeg ikke har min telefon på mig, eller når jeg er ude i naturen. Det betyder også meget for mig.
Jeg sætter stor pris på de store naturområder, som er omkring Thy, hvor jeg er vokset op. Der er store vidder. Når jeg af og til er på besøg i området, falder min puls. Så hvis jeg har meget at se til, kan det faktisk være en god idé for mig at besøge Thy og gå en tur i området. For der er virkelig stille, og den der nærmest larmende stilhed kan give mig ro.
Noget andet, der også kan give mig ro, er at besøge min massør og terapeut. Det er både behandling for krop og sind. Jeg prøver at komme der løbende, men nogle gange får jeg det ikke gjort i tide, fordi det går godt, og så er det, at jeg først reagerer, når det faktisk er for sent. Der er også tidspunkter, hvor jeg opsøger det ekstra meget.
Jeg havde f.eks. en periode sidste år, som var meget hård, fordi jeg fik en efterreaktion på, at jeg havde mistet min mor et stykke tid forinden. I perioden efter, at jeg mistede hende, havde jeg mange gode arbejdsmæssige ting i vente. Jeg skulle lave ”Vild med dans”, ”Cirkusrevyen” og så videre. Derfor fik jeg slet ikke bearbejdet tabet, og så knækkede filmen altså til sidst, og jeg måtte trække stikket helt i en periode.
I den situation var det ekstra vigtigt for mig, at jeg besøgte min behandler og sørgede for at komme ud i naturen for at få ro. Det er i hvert fald min egen erfaring, at det er det mentale, der har brug for at blive nurset lidt i sådanne situationer. Selvfølgelig er det også godt at få gået en tur, men man behøver ikke at skulle ud og presse sig selv til det yderste med hård træning på sådan et tidspunkt.
