Timm Vladimir: "For mig er nydelse ren sundhed"

Der er ikke så meget, der kan få Timm Vladimir til at ryste på hovedet, men folk, der tager skindet af en kylling... Han forstår det helt enkelt ikke:

– Jo, hvis du træner mod noget helt konkret eller vil opnå en fedtprocent på nul, men hvis du lever et helt normalt liv, hvorfor så fjerne det bedste, det der giver al smagen? For mig virker det nærmest som en straf: „Jeg må ikke det her, jeg har ikke fortjent det”. Al den kontrol – hvad med nydelsen?

Velkommen til Timm Vladimirs verdensbillede. Hvor mad er meget mere end næring: Nemlig nysgerrighed, historier, sanselighed, fællesskab, grin, hygge, teknik, talent, tradition, omsorg, kærlighed – og hans store personlige passion, som han de seneste to år har kunnet leve af som køkkenchef og stifter af madskolen „Timm Vladimirs Køkken”, hvor både firmaer og private kan booke en hyggelig aften med madlavning og fællesspisning. Og hvor hverken fedtmarmorering eller bearnaisesovs er bandlyst, tværtimod.

Timm Vladimir insisterer på fornøjelsen ved begge dele. For så længe mad er hjemmelavet fra bunden af rene råvarer og rig på smag, så scorer vi allerede højt på sundheden i hans optik. Meget højere end det, der er normen i dag.

– Hvis jeg har en mission med madskolen, så er det at vise folk, at det hverken er svært eller besværligt at lave rigtig mad, der smager. Og få dem til at opdage eller genopdage det sjove ved at stå i køkkenet. Det er, som om at vi har glemt det.

– Alle har travlt, men vi håndterer det ikke særligt smart, når det handler om vores måltider. Vi køber ind til ét måltid ad gangen. På vej hjem fra arbejde.

Hvor der er kø ved kassen, og børn er trætte. Så bliver det jo den hurtige spaghetti med kødsovs. Igen. Og så er det ikke så mærkeligt, at vi mister lysten til at gå i køkkenet.

– Hvorfor er nydelse vigtigt for dig?

– Fordi det grundlæggende er et udtryk for at være glad for det, jeg gør. At jeg kan lide det, jeg laver og den måde, jeg lever mit liv på. Både når jeg har vildt travlt og ingenting skal. Jeg vil nyde mit liv. For mig er dét et sundt liv.

– Men hvis du f.eks. hver dag synes, at det er surt at lave mad, så har du bare et langt og bittert liv foran dig… for vi skal jo have mindst tre måltider om dagen. Det er et vilkår. Så hvorfor ikke lave noget god mad, så du også kan få en dejlig oplevelse hver dag? Købe ind til tre dage f.eks. og smide et par svinekoteletter i en lage natten over, så de smager meget bedre dagen efter og er meget nemmere at tilberede, fordi de ikke bliver tørre.

– De ti minutter, du bruger på at forberede i dag, kommer godt igen i morgen. Det er ikke dyrere, det er bare bedre. Og jeg tror, at vi værdsætter og nyder maden mere, når vi har vist lidt „omsorg” for den.

JEG KAN IKKE KLARE TANKEN OM FAST JOB

Tag nu bare Timm Vladimir selv. Når han står op, går han hver morgen en tur i fadeburet derhjemme. Et lille rum, han har indrettet til sine snapse, lager og syltesager. Her bruger han 10 minutter på at vende og dreje og skifte lage. Bagefter husker han på det stykke oksespidsbryst, som har ligget i lage i køleskabet i 30 dage og skal forvandles til pastrami. Og bliver helt glad bare ved tanken.

Yes, den mand elsker mad. Især den slags, som det tager tid at lave.

– Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Min mor og min mormor? Da de andre drenge gik til fodbold, gik jeg til husgerning. Jeg vil gerne sige, at det var, fordi jeg tænkte, at det var smart – fordi pigerne var der, og så faldt der nok lidt af. Men jeg kan bare ikke huske, at der faldt så supermeget af. I virkeligheden elskede jeg bare at stå i et køkken.

Selv i de fattige år på skuespillerskolen, lykkedes det Timm Vladimir at dyrke sin passion. Lidt i hvert fald.

– Jeg konstaterede, at jeg havde råd til pasta. Med smør! Det var det. Derfor fandt jeg alle de poser pastaer, man kunne købe for fem kroner, kogte og smagte. Hvis det var det, jeg skulle leve af, så kunne det lige så godt være af den bedste femkroners pasta frem for den dårligste.

Så ja, den 45-årige skuespiller og tv-vært har altid lavet mad, nørdet med opskrifter, råvarer og teknikker, og i 2011 vandt han titlen som „Masterchef” i TV3-programmet af samme navn. Han har udgivet to kogebøger, og madbillederne tager han også. Så hvad kan han ikke? – Jeg kan ikke have et fast arbejde, jeg har aldrig haft et, og jeg får faktisk en lille smule kvalme ved tanken. I rigtig mange sammenhænge har jeg fået nok efter tre måneder, så vil jeg gerne videre. Derfor var det vildt skræmmende at starte madskolen op, for det er jo et konkret, fysisk sted. Og jeg har et ansvar overfor 19 ansatte. Det forpligter på en helt anden måde, end jeg har prøvet før.

DER ER EN FRIHED I AT KUNNE UNDVÆRES

Men det går. Og det går mere end godt. Timm Vladimirs Køkken er indrettet som et råt og hyggeligt madværksted med to store køkkener, stålelementer, langborde, sofakrog og grill og krydderurter i gården. Og det syder og simrer hver aften. Også de aftener, hvor hovedattraktionen overlader piskeriset til en af sine ansatte og går hjem til familien – koreograf og instruktør Katrine Engberg og deres femårige søn Cassius.

For det, der skræmte Timm Vladimir allermest, var faktisk at ende som det uundværlige omdrejningspunkt i sin egen succes. At det var ham, manden, giraffen, folk ville lave mad med – mere end, at de bare gerne ville hygge sig med måltidet og hinanden.

– Det er heldigvis ikke sket. Det er ikke mig, men konceptet med en madskole, hvor vi går om bord i maden og nydelsen, som folk køber ind på.

– Hvorfor vil du ikke være uundværlig?

– Fordi jeg har opdaget, at der er en enorm frihed i at kunne undværes. Katrine og jeg rev et år ud af kalenderen og rejste jorden rundt, inden vi fik Cassius. Da vi kom tilbage, havde folk ikke engang opdaget, at jeg havde været væk. Inde i mig var der sket en kæmpe forandring, men i det ydre var alt det samme. Det var virkelig en øjenåbner, og det år lærte jeg to ting:

– Nummer et: At du ikke skal slide dig selv op i et forsøg på at tilfredsstille andre. For du kan altid undværes og erstattes. Ikke i din familie og de tætte relationer, men i arbejdssammenhænge. Så du kan lige så godt gøre det, der gør dig glad. Der kommer ikke nogen og takker dig for det store offer, du har ydet – så lad være med at ofre dig.

– Nummer to: Vi kan ikke nå alt. Der vil hele tiden være nye veje og muligheder, man kan tage eller få tilbudt. Så vi må vælge og beslutte at være glade for dét valg. Det blev meget konkret på vores rejse. De første to-tre måneder var vi turister, vi forsøgte hele tiden at se og opleve alt. Det kan man ikke. Man er ikke ordentlig til stede.

– Da vi endelig forstod, at vi skulle vælge – nu tager vi dén her vej, og så er vi hér – så kom følelsen af at være helt nærværende i livet. Helt ud i fingerspidserne og grundlykkelig.

VI BEHØVER LIDT FOR AT VÆRE LYKKELIGE

– Når du ikke kan udholde tanken om fast arbejde, så må tryghed være anderledes for dig end mange andre?

– Ja. Det er min kone. Min familie. Jeg kan slet ikke magte tanken om, at dén tryghed ikke er der. Med alt andet får jeg hurtigt lyst til at komme videre, men ikke i kærlighed. Katrine og jeg er gift og har været sammen i ti år.

– Du lavede mad til Katrine, da I begyndte at ses?

– Ja, vi havde hele weekender, hvor vi bare skulle være sammen og lave mad. Vi startede med morgenmad, og så udviklede det sig derfra. Hun elsker også at opleve og nyde mad. Jeg ville nok have det lidt svært sammen med en kvinde, der udelukkende spiser af nødvendighed. Eller kun vil ha’ en salat, når man er i byen for at få en god middag.

– Hvad har været jeres bedste måltid sammen?

– Der er mange. Vi elsker at spise ude f.eks. på Noma og Geranium. Men det kan være lige så fantastisk på en græsk taverna, mens solen går ned, og man har saltvand over hele kroppen. Måske er vores bedste måltid, da vi på vores rejse sad på toppen af et bjerg og så solopgangen og spiste tortilla med spegepølse, som havde ligget i rygsækken i fire dage. I virkeligheden behøver vi meget mindre, end vi tror, for at være lykkelige, siger Timm Vladimir.

– I det år, hvor vi var væk, var alt skrællet ind til kernen. Vi havde et telt, en pande, et gasblus – og hinanden. Og vi havde virkelig ikke brug for mere. Når man kommer hjem, så sniger alle de der materielle behov sig lige så stille ind igen.

– Det tankevækkende er, at da vi kom hjem, ville folk egentlig ikke høre om rejsen og oplevelserne – de spurgte altid, hvordan vi turde. Fordi så mange drømmer om at gøre det. Men bliver altid kvalt i: „Det kan vi jo ikke, fordi…” Men det kan du. Det sværeste er at tage beslutningen. Når du først har taget den, så er resten bare logistik og planlægning.

– Savner du det?

– Jeg savner det helt vildt. Det er otte år siden, og der har ikke været en uge, hvor vi ikke har talt om den tur. Og lige nu længes jeg absurd meget efter den tilstand. Katrine og jeg har haft et hektisk år, hvor vi ikke har været så meget sammen, som vi plejer, og det kan mærkes nu.

– Så det er i virkeligheden nærheden, du savner?

– Ja. Vi har lige ligget og snakket om det den anden aften. Vi skal af sted igen og mærke livet, som man gør, når man har tid og intet andet. Det føles som endelig at blive indhentet af sin sjæl, der altid er 14 dage bagefter os i de travle liv, vi lever. Bang, pludselig rammer den. Og så er du der!

MINE 5 LEVE REGLER

1. Jeg spiser… varieret, for jeg har tit lyst til at smage noget nyt til aften. Jeg eksperimenterer meget, og lige nu er jeg fascineret af de gamle teknikker. Morgenmad er ofte havregrød med rosiner og bær og til frokost rugbrød, som jeg elsker.

2. Jeg træner… kort og enkelt derhjemme efter appen „Gorilla Workout”. Det er simpel styrketræning med egen kropsvægt, som tager et kvarter hver dag. Og så bevæger jeg mig hele dagen i køkkenet.

3. Jeg undgår… lightprodukter. Egentlig ikke bevidst, men det falder mig simpelthen ikke ind at købe de ting. De smager mærkeligt. De smager af… ingenting!

4. Jeg er glad… sammen med min kone og min søn. Når vi bare er. Når vi rejser eller gør noget, som ændrer hverdagen. Forleden tog vi ud til Amager Strandpark og hoppede i vandet fra en mole. Fuldstændig som Middelhavet, bare ti minutter udenfor København.

5. Jeg slapper af… i mit lille fadebur. Jeg har glas og snapse, der skal rystes, vendes, drejes og have skiftet lage. Det kan jeg hygge mig med en hel dag. Og så har mine forældre et sommerhus ved vandet nordpå. Der slapper jeg også af.

4 TIPS TIL MERE SUNHED

Spis hjemmelavet. Lav din mad selv, så undgår du alle de E-numre, du ikke ved, hvad er.

Prøv noget nyt, så du også spiser varieret. Beslut dig for at lære én ny ret om måneden. På et år har du pludselig 12 nye retter, du kan lege med. Og så begynder der at ske noget.

Nyd din mad. Lad være med at tænke så meget i fedt og kalorier. Tænk hellere i smag og nydelse. Når du nyder din mad, har du ikke brug for „Snøfler”, når du er træt eller keder dig.

Hellere en god kage end syntetisk slik. Hvis du har lyst til noget sødt, så bag en god hjemmelavet kage, eller lav pandekager sammen med børnene.

SE OGSÅ: 12 skønne mænd om kvinder og sundhed

SE OGSÅ: 8 opskrifter: Helt vild med krydderier

SE OGSÅ: Ole Henriksen: "Jeg smiler jo ikke hele tiden"