Acqua pazza

Acqua pazza: Sådan laver du den lækre italienske fiskesuppe

Betyder egentligt "tosset vand", men er en helt enkel smagfuld fiskesuppe. Italiensk fiskesuppe, når det er bedst. Brug en frisk og fast fisk til din Aqua pazza, så bliver fiskesuppen rigtig god. Se her, hvordan du laver den lækre italienske fiskesuppe Aqua pazza:

4

Ingredienser

  • 600 g fisk – brug gerne store fladfisk, helleflynder, pighvar eller torsk
  • ½ courgette
  • 1 lille knoldselleri
  • smør til blanchering
  • 5 dl fiskefond
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld mynte
  • salt og peber
  • 1 citron

Sådan laver du Aqua pazza:

  1. Skær fisken i passende stykker.
  2. Skræl selleri og courgette, og skær ud i passende stykker, og blancher dem i smør i en gryde.
  3. Pocher fisken i fiskefonden.
  4. Anret fisken i suppeskåle. Smag fonden til med citron, peber og salt, og tilsæt selleri og courgette, inden du hælder suppen over fisken i hver tallerken. Pynt med urter og servér.