Glutenfri boller med ricotta & vanilje
Lette, milde boller, der er perfekte som morgenboller.
Næringsindhold
- Energi pr. person:200 Kcal
- Fedt:66 %
- Protein:21 %
- Kulhydrat:11 %
10 stk.
Total:1 time
Ingredienser
- 200 g alm. mandelmel
- 3 spsk hørfrø
- 3 spsk loppefrøskaller eller HUSK
- 1 tsk bagepulver
- et nip salt
- 1 tsk ren vaniljepulver eller kornene fra 1 vaniljestang
- 2 spsk blødt kokosolie
- 2 dl ricotta
- 4 æg
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 175 grader, varmluft. Rør alle de tørre ingredienser til bollerne sammen i en skål.
- Tag endnu en skål, og rør heri kokosolie, ricotta og æg sammen.
- Hæld de tørre ingredienser over i de våde, og rør dejen godt sammen.
- Form små boller af dejen med fugtige hænder, og stil dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag bollerne i ca. 20 minutter.