Kikærtesalat med blomkål
En frisk salat, der fungerer som både hovedret og tilbehør.
4 personer
Ingredienser
- Af Pernille Skødt
- 1 blomkål
- 1 rødløg
- ½ bundt persille
- ½ bundt basilikum
- 1 bakke cherrytomater
- 100 g feta
- ca. 300 g kogte kikærter
- oliveolie til stegning
- 1-1½ tsk karry
- salt og peber
- ½ citron, saft heraf
- Tilbehør:
- brød og evt. en salat mere
- Del blomkål i små buketter. Pil og hak rødløg fint. Hak krydderurter groft. Halver cherry-tomater. Del feta i små stykker.
- Opvarm en pande, og steg kikærter og løg ved stille varme, til de bliver let gyldne. Krydr med karry, salt og peber. Tag kikærterne af panden. Opvarm igen, og steg blomkålen let mør, og vend den efterfølgende med kikærter, halve tomater, krydderurter, salt, peber og citronsaft.
- Server lun kikærtesalat med blomkål – drys med små stykker feta, og server med brød til og eventuelt en grøn salat.