Nej, overgangsalderen er ikke en ”afblomstring”. Det er kvinder på toppen af deres liv

Kigger vi hen over kvindelivet, ser vi en snoet vej fuld af overgange. Nogle af disse overgange er præget af glæde og fryd, fordi vi åbner et nyt, spændende kapitel i livet.

På samme måde kan overgange være præget af tristhed, fordi vi mister. Der findes tydelige overgange som et nyt job, en ny bolig, at blive gift eller blive forladt. Andre overgange er mere diffuse, og vi må overlade styringen til kroppens kodninger.

Denne artikel handler om det sidste: Hvordan evolutionen har bestemt, at menneskeartens kvinder skal undergå en forandring, når de er midt i voksenlivet. 

Selvom overgangsalderen er uundgåelig, er det for en del kvinder stadig noget, der ligger som en grå sky derude i horisonten, som vi ikke rigtig har lyst til at forholde os til. Det hjælper ikke på det, at vi kulturelt har lært, at overgangsalderen er lidt en kuriøs størrelse, der kan bruges til at udlevere hinanden.

Deltag i debatten her.

Det er acceptabelt at tø-hø-grine af en kvinde, når hedeture, humørsvingninger og dårlig nattesøvn kommer buldrende. 

"Kvinder har de her meget tydelige tegn på aldring, som kan udstilles, og samtidig lever vi i en tid, hvor vi prøver at holde os unge så længe som muligt. Der ligger stadig noget kultur der, der er ret betændt," siger Pernille Ravn, der er professor og overlæge i Gynækologi ved Syddansk Universitet og uddyber:

"Som mennesker kan vi godt lide at grine af noget, der heldigvis ikke gælder for os selv. Det er meget alment menneskeligt, at man på den måde kan distancere sig og være lidt arrogant overbærende: Ja, ja, det er også synd for dig. Det er i virkeligheden skørt, at vi har det sådan, for forandringer er uomgængelige for både mænd og kvinder."

Den gode nyhed er dog, at vores måde at betragte overgangsalderen på er i skred i disse år. I udlandet såvel som herhjemme har man en gryende forståelse af, at man ikke er out, færdigeller gammel, bare fordi ens æggestokke er på ”slumre-blus”. Det vil moderne kvinder nemlig ikke finde sig i, forstatistisk set venter der et langt liv efter overgangsalderen.

Vi har også fået et mere balanceret billede af, hvor slemt det rammer os fysiologisk:

"Det er en myte, at overgangsalderen rammer os allesammen hårdt som en hammer. Sådan er det langt fra. En tredjedel oplever gener i en grad, hvor de har behov for lindring af en slags, og de skal selvfølgelig have hjælp. De fleste andre

kvinder går gennem overgangsalderen uden at være nævneværdigt påvirket af det," forklarer Anette Tønnes Pedersen, overlæge ved Gynækologisk klinik på Rigshospitalet.

Overgangsalderen A-Z

Læs også

Daisy Løvendahl har et genialt råd, som vil få dig til at slappe langt mere af end Netflix

Så lad os lige få det helt grundlæggende på plads. Overgangsalderen kommer ikke som et knips med fingrene, men der er derimod tale om en årelang periode fordelt på begge sider af menstruationens ophør. Menopausen, derimod, er en skæringsdato. Det er den sidste menstruation, og i Danmark er kvinder i gennemsnit 52 år, når den indtræffer. 

I kvindekroppen er æggestokkene en slags hormonfabrik. Her produceres østrogen, et slags superhormon, der beskytter kvindekroppen på alle parametre, herunder mod hjerte- og karsygdomme samt knogleskørhed. Men i takt med at kvinden bliver ældre, og hendes depot af æg i æggestokkene svinder ind, så ebber produktionen af vidundermidlet østrogen også ud. Til sidst vil produktionen af det kvindelige kønshormon være faldet så markant, at det svarer til én procent i forhold til produktionen i den fertile alder.

Eksperter taler ikke bare om menopause og overgangsalder. Faktisk har selve indflyvningen til overgangsalderen også et navn: perimenopausen. Der er ikke tale om skarpt optrukne perioder, men snarere flydende overgange. Perimenopausen begynder oftest i begyndelsen af 40’erne, hvor kvinder, der før havde en cyklus på 30 dage, måske registrerer, at den er forkortet til 27 dage. De oplever måske også kraftigere blødninger end tidligere, og mange kvinder vælger i den alder at få en hormonspiral for at mindske blødningerne, forklarer Anette Tønnes Pedersen: 

"De første tegn på overgangsalderen er som regel uregelmæssig blødning. En hormonspiral kan være en god måde at lindre de gener, som nogle vil opleve ved de begyndende forandringer."

Pludseligt opståede hedeture og sveddryppende sengetøj er den karikerede udgave af overgangsalderen. Men både Anette Tønnes Pedersen og Pernille Ravn ser i deres praksis et mere komplekst billede af gener. Der kan optræde ledsmerter og stivhed, som i første omgang måske vækker bekymring om leddegigt, men som også ofte kan tilskrives østrogenmangel. Blærebetændelse, tør hud, slappere bindevæv er andre fysiske kendetegn. Og så er der alt det, vi ikke kan se: humørsvingninger, søvnbesvær, sorte tanker, korte lunter, tåget hukommelse og dårligere koncentrationsevne.

Kost, motion og hormontilskud

Generne er ikke en egentlig tjekliste, vi alle skal igennem. Faktisk suser hver tredje kvinde igennem uden nævneværdige gener. En anden tredjedel har forskellige symptomer i moderat grad, og det er den sidste tredjedel, der bringes så meget ud af kurs, at de søger læge.

Der findes heldigvis forskellige måder at lindre overgangsalderens gener på for dem, som rammes. Det første og mest oplagte er at se på livsstil. Spiser du sund og varieret kost? Får du rørt dig? Hvordan står det til med alkohol og rygning? Kan du forbedre betingelserne for en rolig nattesøvn? Forskningen har nemlig vist, at kvinder, der er overvægtige eller ryger, har sværere symptomer.

Anette Tønnes Pedersen fortæller, at hun som grundregel aldrig beder sine patienter om at ”se tiden an”. For har de opsøgt læge, så tilsiger hendes erfaring, at kvinderne allerede har levet længe med generne, og at de allerede har søgt råd om, hvordan generne kan lindres. Og hvis kost- og motionsændring ikke slår til, så præsenterer hun muligheden for et østrogentilskud.

"Hvis man er ramt af sin overgangsalder, så kan man vælge at lindre med et bio-identisk hormon, der på molekyleplan er en kopi af det, æggestokkene laver. Det har vist sig at være den mest effektive metode. Du kan som regel nøjes med en dosis svarende til en tredjedel af, hvad æggestokkene ellers har produceret til dig, så det er ikke en høj dosis, det skal til for at lindre generne," forklarer Anette Tønnes Pedersen og fortsætter: 

"Når jeg ser kvinderne igen efter et par måneder, er der nogen, der siger nej tak til at fortsætte behandlingen. Men i 9 ud af 10 tilfælde hører jeg: Hold da op, det ændrede mit liv."

Full stop for hormoner i 2002

Både Anette Tønnes Pedersen og Pernille Ravn oplever en ”hormonforskrækkelse” blandt de praktiserende læger, der ofte er de første i sundhedsvæsenet, som kvinderne søger hjælp hos. For at forstå hvorfor, skal vi spole tiden tilbage til 2002, hvor det amerikanske studie Womens Health Initiative kunne sende opsigtsvækkende og bekymrende resultater på banen: Hormonbehandling gav en øget risiko for brystkræft og blodpropper, og hormonerne hjalp i øvrigt heller ikke på kvinders velbefindende. Det resulterede i, hvad Pernille Ravn kalder et full stop. Kvinder smed deres hormontilskud ud, og læger stoppede med at udskrive nyt. 

Læs også

Parterapeut: ”Mit hoved eksploderer, da hun siger dette”

Problemet var bare, at det, som skabte store overskrifter i videnskabelige tidsskrifter og mainstream nyhedsdækning, viste sig at være baseret på et grundlag, der ikke er relevant for den måde, vi i dag ordinerer hormoner mod overgangsaldergener på. For resultaterne var baseret på en testgruppe af kvinder, der for det første var ældre (60+), og som derudover i forvejen havde forskellige typer helbredsproblemer.

"Resultaterne medførte et full stop i ordination af hormoner og fik kæmpe konsekvenser, desværre også for yngre kvinder omkring 50 år. Vi lider stadig under efterdønningerne af det, der skete for 20 år siden, selvom konklusionerne senere viste sig at kunne tolkes meget mere nuanceret," siger Pernille Ravn og uddyber: 

"Lægernes erfaring med at ordinere hormoner røg ud med badevandet, og der findes stadig en del læger, der ikke har erfaring med behandling af overgangsalderen på grund af alt det, der skete dengang," siger Pernille Ravn.

Men er bekymringen om øget risiko for brystkræft så helt afskrevet? Ikke helt, men risikoen kan begrænses til et minimum, hvis du holder dig til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om ved behov at begynde en behandling omkring det tidspunkt, menopausen indtræder, og ikke fortsætte behandlingen mere end fem år frem.

Hvaler gør det samme

Det kan være relevant at spørge, hvorfor menneskeartens kvinder overhovedet har en overgangsalder, når langt de fleste andre pattedyr kan føde unger, indtil kort tid før de dør.  Faktisk adskiller menneskearten og fire hvalarter sig som de eneste fra resten af dyreriget på det punkt. Spørgsmål er et uløst mysterium, men Pernille Ravn har gjort sig tanker om det: 

"For mig er der logik i, at æggestokkenes funktion er bundet op på, om kvinden rent biologisk set kan bære et barn. Når kvinden bliver tilpas gammel, øges risikoen for komplikationer. Man skal huske, at mange kvinder historisk set blev slidte og døde på grund af graviditeter, aborter og børnefødsler. Manden, derimod, der ikke skal bære en graviditet, kan reproducere sig selv i længere tid. Hvis jeg skal prøve at forstå naturen bag, så er det på en måde smart, at kvinden mister evnen til at bære og føde et barn, når hun bliver ældre."

En anden udbredt teori blandt evolutionsforskere er den såkaldte bedstemor-hypotese. Den siger, at menneskets overgangsalder hænger sammen med, at forældre til nu voksne børn skal hjælpe dem med at passe deres yngel. Altså at bedstemoderen bliver en slags skytsengel for ikke bare sit eget afkom, men også sine børnebørn.

Teorien blev i første omgang formuleret ved at kigge på mennesker, men har fået ny flyvehøjde ved at studere hvalarter. Daniel Frank er professor i biologi ved York Universitet og har fulgt kaskelothvaler, der er sociale dyr, som lever i flok. Hunnerne kan blive mere end 80 år gamle, og midtvejs i livet mister hunnen sin evne til at reproducere sig selv. Daniel Franks forskning har vist, at hvis bedstemorhvalen dør, så minimeres chancerne for, at hendes børnebørn overlever.

Bedstemorhvalen lægger sig nemlig ofte forrest, når dyrene jager, og hvis det er svært at finde føde, trækker hun på sin erfaring og hukommelse og leder flokken til steder, hun tidligere har fundet mad. Det vil sige, at hun med sin livserfaring er med til at sikre flokkens overlevelse. Derudover påpeger Frank, at fordi bedstemoderen har mistet sin evne til selv at føde unger, så er konkurrencen om at skaffe mad nok til flokkens yngste kaskelotter blevet mindre skarp. 

Har arbejdspladser plads til kvinder i overgang?

Det kan være svært at trække direkte paralleller mellem, hvordan moderne kvinder i 50’erne og kaskelothvaler lever med overgangen fra fertil til infertil. Men faktum er, at naturen har besluttet, at vi skal leve mange år uden vores østrogen. Og den periode ser kun ud til at blive forlænget i takt med, at vi som art lever længere. For tidspunktet for, hvornår overgangsalderen indtræder, ændrer sig ikke, viser forskningen. Måske er det derfor på tide, at samfundet begynder at indrette sig mere efter kvinders overgangsalder?

I Storbritannien er man i gang med en mindre revolution af arbejdsmarkedet. I hvert fald hvis man ser isoleret på kvinder 45+. En række undersøgelser fra blandt andet den private sundhedssikring Bupa har vist, at næsten en million kvinder – eller hvad der svarer til 1 ud af 10 kvinder i alderen 45-55 år – har sagt deres job op som følge af overgangsalderens gener. Andre følte sig nødsaget til at søge om orlov fra deres arbejde. Kvinder, der ellers skulle være på toppen af deres professionelle liv og med uvurderlig erfaring og skills i bagagen. 

Undersøgelserne viste også, at kvinderne efterspurgte større forståelse fra deres arbejdsgiver, og at de selv vurderede, at de kunne have været fortsat på arbejdspladsen, hvis der havde været større fleksibilitet. Det kunne eksempelvis være mulighed for at arbejde hjemme, på enekontor, når koncentrationsevnen var udfordret, eller for arbejdstider, der bedre matcher en søvnudfordret medarbejder.

NHS – det britiske sundhedsvæsen – er som arbejdsplads gået forrest i at indrette arbejdslivet anderledes, så det kan rumme kvinder i overgangsalderen. Det betyder helt konkret, at kvinder kan få installeret blæsere på deres arbejdsplads for at sikre en behagelig temperatur, og at arbejdsuniformer, der bedre ventilerer en krop, som overopheder, også er en del af værktøjskassen.

"Ingen kvinde burde være nødsaget til ”at vende ryggen til sin karriere" på grund af menopausen”, understregede administrerende direktør Amanda Pritchard i en kommentar til avisen The Telegraph i marts i år og opfordrede andre arbejdspladser til at følge trop:

"Vores vejledning er med vilje designet til også at kunne overføres til andre arbejdspladser, så jeg håber, at organisationer og kvinder uden for NHS også kan få gavn af dette", skrev Pritchard videre.

Rummelige arbejdspladser til kvinder i overgangsalderen er endda blevet en del af den politiske debat i Storbritannien. Med en politisk vilje til at indføre love, der skal forbedre forholdene på arbejdspladserne, håber partiet Labour at lokke endnu flere kvindelige vælgere til.

Fifty, ferm og fabelagtig

Læs også

Disse 10 ingredienser kan du med fordel tilsætte opskriften på det gode lange liv

Mens man i Storbritannien arbejder for mere rummelige arbejdspladser, så er debatten underligt tavs herhjemme. Også i arbejdsmiljøforskningen fylder temaet meget lidt, forklarer Janne Gleerup fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, men sådan burde det ikke være:

"Fraværet betyder ikke, at problemerne ikke findes, men det betyder, at vi ikke har et sprog for at tale om kvinders overgang i relation til arbejdslivet. Det burde vi ellers interessere os for som samfund, for det omfatter rigtig mange mennesker. Mistrivsel, dårligt psykisk arbejdsmiljø og sygedage er ikke kun et anliggende for den enkelte kvinde. Det har også samfundsmæssige og økonomiske omkostninger," siger Janne Gleerup.

Hun peger på tre greb, der kan bane vejen for en aftabuisering af overgangsalderen og den måde, den påvirker en del kvinder på. Det første greb handler om at gøre som briterne: At afdække problemets omfang, kvindernes erfaringer og lære af de konkrete løsninger, der findes derude. Det andet greb handler om, at arbejdsmarkedets parter prioriterer spørgsmålet i drøftelser og aftaler. Det tredje greb er, at både mandlige og kvindelige ledere uddannes i, hvordan overgangsalderen kan påvirke medarbejdere, og at vi udstyrer lederne med en værktøjskasse, der gør dem i stand til at lede hensynsfuldt:

"Det handler både om fysiske forhold, som vi relativt nemt kan handle os ud af, hvis det eksempelvis drejer sig om temperaturregulering. Men der er også mere komplicerede aspekter af det her, fordi overgangsalderen kan påvirke psyken, og der kan det være svært at finde grænsen i forhold til, hvad arbejdspladsen skal blande sig i. Hvis vi får en større almen viden om, hvordan forholdene kan være for nogle i overgangsalderen, så kan man også bedre tale om det og finde de rette tiltag. Så det første store skridt er altså aftabuisering."

Både Pernille Ravn, professor og overlæge i Gynækologi ved Syddansk Universitet, og Anette Tønnes Pedersen, overlæge ved Gynækologisk klinik på Rigshospitalet, har set, hvordan ellers seje kvinder kæmper med overgangsalderens gener. Et moderne samfund bør efter deres opfattelse være bedre til at hjælpe kvinder, så overgangsalderens benspænd ikke fælder os.

Eksperterne

Janne Gleerup

Arbejdslivsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

Pernille Ravn

Professor og overlæge i Gynækologi ved Syddansk Universitet.

Anette Tønnes Pedersen

Overlæge ved Gynækologisk klinik på Rigshospitalet.

"Det er stadig tabubelagt, at kvinder undergår de her forandringer. Men hvorfor egentlig, for der er ikke tale om en afblomstring. Vi skal huske, at det er kvinder på toppen af deres liv: Karrieren kører, økonomien har det godt, børnene er på vej hjemmefra, hunden er død og manden er måske flyttet. De har styrke, erfaring, frihed og mere overskud, end de har haft tidligere i karrieren. Stigmatisering kan vi ikke bruge til noget."