Jude Law: Livet efter tabloidskandalerne

Det er ikke ofte, at man som journalist får lyst til at bide sin interviewperson i kinden. At det skete, da jeg mødte en vis britisk stjerne på en filmfestival, er da også noget, jeg har forsøgt at fortrænge. Altså indtil min redaktør spurgte, hvad der sker med Jude Law, og hvorfor han har trukket sig tilbage fra de store førsteelskerroller. Noget siger mig, at der er en sammenhæng.

I sin nye film "Anna Karenina" spiller han titelrollens forsmåede ægtemand, den alvorsfulde, stærkt religiøse aristokrat Karenin med mørkebrunt hår, høje tindinger og et usexet fuldskæg. Den type, der går med monokel og beder sin aftenbøn, før han kysser sin kone.

Ikke til at kende

Han er med andre ord ikke til at kende fra den skuespiller, der dengang, for en håndfuld år siden, dukkede op til interviewet i en figursyet, sort jakke, mørkegrå, nålestribede bukser, hvid skjorte og et smalt auberginefarvede slips, som fuldendte looket. De mørke Ray Ban-briller, som han lagde fra sig i skyggen, afslørede det, hans eks-hustru i sin biografi beskriver som "mandelformede, avocado-grønne øjne", og det uldne morgenhår var lysnet af en lang sommer. Til mit forsvar skal det i øvrigt siges, at hans let ferskenfarvede solbrændte hud lignede gourmetmarcipan. Og det var ikke det eneste, der gjorde det svært at koncentrere sig.

Han flirtede, charmerede og slog smut med øjnene, så man forgæves måtte koncentrere sig for at bevare en professionel attitude. Jeg kom til at stille et spørgsmål, han lige havde besvaret, og min schweiziske kollega glemte at tænde sin båndoptager.

Det var en Jude Law, der lige havde rejst sig fra endnu en tabloidskandale og forsøgte at få sin nye film "Dobbeltspil" med Michael Caine til at overskygge trekantsdramaet med kæresten Sienna Miller og barnepigen Daisy Wright.

LÆS OGSÅ: Caroline Henderson "Jeg tror, at jeg skal dø"

Flirtende forfører

"Tidligere var jeg bange for, at det kunne ødelægge mine muligheder for at få gode roller," sagde han om den vedvarende interesse for hans privatliv:

"Men jeg arbejder stadig sammen med mennesker, jeg beundrer, og som er på toppen. Så det lader til, at det konstante vrøvl, jeg bliver udsat for, ikke har nogen effekt. Jeg har lært at ignorere paparazzierne som en irriterende flue. Man må nok finde en slags "zen-rum" i sig selv for at gøre det. Før blev jeg virkelig vred og aggressiv – især når de invaderede mine børn. Men jeg har været nødt til at lære at tackle det netop for mine børns skyld, for de har det bedst, hvis jeg forholder mig afslappet til det."

At Jude Laws karriere på det tidspunkt var i kunstnerisk krise, bevidner dog en samtidig overskrift i en britisk avis: "Har Jude Law mistet lysten til at spille skuespil?"

Måske gjorde han, som vi mennesker ofte gør, når vi er pressede og tyr til de redskaber, vi ved, virker? I hans tilfælde ikke bare det urimeligt gode udseende, han er udstyret med, men også den charme, der drev hans dengang seneste store hit den romantiske komedie "The Holiday".

Jude Law kan spille på sin karisma som en violinvirtuos fremkalder kunst med strengene på sit instrument. Ud over skuespiltalentet var det den evne, der i 1999 førte til et gennembrud med "The Talented Mr. Ripley".

I rollen som overklasseknægten Dickie Greenleaf forførte han Matt Damons Tom Ripley og resten af verden ved at croone "Tu vuò fà l'americano". En Oscarnominering understregede efterfølgende, at han var mere end en pretty boy.

Træt af førsteelsker image

Den Jude Law, jeg mødte på Hotel des Bains' skyggefulde terrasse i Venedig, var stadig i rollen som flirtende førsteelsker i filmene, såvel som over for pressens udsendte damer. Men at det var en rolle, han havde ambivalente følelser for, fremgik af udtalelser han gav på nogenlunde samme tid:

"Sandheden er, at man kan arbejde i ti år. Man kan presse sig selv til det yderste, og man bliver stadig anklaget for det der. Jeg bliver ikke kaldt Jude Law. Jeg har tre navne. Jeg bliver kaldt "Hunken Jude Law" eller "Hjerteknuseren Jude Law"."

Den nedladende medieomtale truede med at tage livet af hans karriere og den fornøjelse ved skuespillet, han ellers havde haft siden skoleårene i Lewisham i det sydlige London.

Fra teaterstjerne til tabloidskurk

David Jude Law blev født den 29. december 1972 og voksede op i et teatermiljø. Hans forældre var skolelærere, der etablerede et teaterkompagni og introducerede Jude og hans søster for kunst og dramatik.

I 1987 blev han tilknyttet The National Youth Music Theatre og medvirkede i flere teateropsætninger. Som 17-årig gik han ud af skolen til fordel for en fast rolle på tv-serien "Families", og få år senere blev han nomineret til Lawrence Olivier-prisen, der gives til et "usædvanligt talent", for det tragikomiske stykke "Les parents terribles" på West End.

Det var ikke kun som skuespiller, at Jude Law udviste modenhed af sin alder. En rolle som biltyv i filmen "Shopping" førte ham, som bare 19 årig, sammen med den 25-årige model og skuespiller Sadie Frost. Hun var gift med Gary Kemp fra bandet Spandau Ballet og havde sønnen Finlay, men det blev ingen hindring. Med sin ungdommelige, ubekymrede tilgang til livet var Jude en velkommen afveksling fra hendes ældre, velhavende og intellektuelle ægtemand, skrev hun i sin biografi "Crazy Days". Da hun opdagede, at hendes følelser blev gengældt, var der ingen vej tilbage for Sadies ægteskab. Efter en ferie på Bali, hvor Sadie og Judes venskab udviklede sig, købte hun et hus i det fashionable Primrose Hill, og han flyttede ind til hende og Fin.

I 1996 fik de sønnen Rafferty, og året efter fejrede de sensommerbryllup på en båd i Londons Little Venice. Imens accelererede hans karriere. En rolle i storfilmen "Enemy at the Gates" førte familien til Hollywood, hvor de lejede et hus i Malibu med udsigt til springende delfiner og mere rigdom og berømmelse med Steven Spielbergs tilbud om en rolle i science fiction-blockbusteren "A.I."

Synonym med skandaler

Da Jude Law fyldte 30, havde han tre børn, 17 spillefilm bag sig, modtog millionhonorarer og figurerede på magasinforsider verden over.

Men lige så tydelig hans professionelle succes stod at læse i medierne, lige så synlige var de skandaler, der i stigende grad blev synonyme med hans navn.

Jude og Sadies liv lignede ikke de fleste børnefamiliers. De indtog hovedrollerne i det ultrahippe "Primrose Hill Set", en flok af celebrities, der også talte Ewan McGregor og Kate Moss. Deres jet set-fester i nord-London leverede overskrifter til sladderblade og tabloidaviser i et årti. At der især kom fokus på ægteparret Law-Frost skyldes hendes tilbagevendende kamp mod svære fødselsdepressioner, der tærede på forholdet.

"Jo mere efterspørgsel der var på Jude, jo mere drama queen blev jeg", skrev hun i "Crazy Days".

En børnefødselsdag udviklede sig til medieskandale, mens Jude Law var på optagelse. Det hippe børneparty, Sadie Frost havde taget datteren Iris med til, foregik i SoHo House, en upscale natklub. Hvorvidt den knap to-årige pige slugte en halv ecstasy pille på grund af sin mors uopmærksomhed, eller det kunne være sket for hvem som helst, er uvist. Under alle omstændigheder blev uheldet startskuddet til en medieantændt hadekampagne mod Sadie Frost, der blev indlagt med depression. Jude Law var efter sigende rasende over episoden. Da de genså hinanden kort efter på en ferie i Thailand, var deres forhold i realiteten forbi. De blev skilt i 2003.

LÆS OGSÅ: Ryan Gosling "Jeg tænker som en kvinde"

Mellem

Et nyt tabloid-eventyr begyndte imidlertid på godt og ondt for Jude Law, da han samme år mødte Sienna Miller på optagelserne til den stilfulde genindspilning af 1960'er-komedien "Alfie". Før man kunne nå at sige stilikon, var det blonde britiske par at se i alle blade, feterede og fotograferede, mens de læste på en bænk i en park, gik tur på Hampstead Heath eller var på vej ind i en natklub. I juledagene, der fulgte, blev de forlovet.

Sienna Miller lærte Jude Laws familie at kende. Men med børnene fulgte også barnepigen Daisy Wright, da Jude Law i 2005 indspillede "All the King's Men" i USA.

Om Sienna Miller vitterlig mindede lidt for meget om den excentriske party-narkoman, hun spillede i "Alfie", sådan som onde tunger (deriblandt Daisy Wrights) har hævdet, er spekulation. Ifølge barnepigen var et skænderi, hun kunne høre sin arbejdsgiver have i telefonen med sin kæreste en aften på deres hotel i New Orleans, så voldsomt, at hun følte sig nødsaget til at banke på Jude Laws dør for at høre, om han var o.k. Det har hun fortalt til sladdermediet News of The World. I den efterfølgende tid trøstede hun ham ofte nok til, at et af hans børn opdagede det, og fortalte det videre til sin mor, som havde ansat Daisy Wright. Hun blev fyret. Historien fik topprioritet i alverdens medier.

På paparazzibillederne spadserede Sienna Miller nu alene i Londons gader, imens Jude Law blev så dæmoniseret i medierne, at han udsendte en pressemeddelelse med en officiel undskyldning.

De forsøgte at finde sammen igen, men alene presset fra omverdenens bevågenhed kan have gjort det uoverkommeligt.

Vaskede sit beskidte undertøj offentligt

Da Jude Law et år senere reflekterede over skandalen, prøvede han i avisen The Daily Telegraph at se noget positivt i sagen:

"Jeg er ikke glad for, at jeg sårede nogen, men jeg er på en måde glad for, at det skete på så offentlig en facon. Det var ligesom at vaske sit beskidte undertøj offentligt, og "jep, der kan I bare se, der har I mit undertøj, I har set al snavset, I har set mig bære affaldet ud, og der er ikke mere tilbage". Nu kan jeg komme videre, og på en mærkelig måde er det ret fantastisk. Jeg har ikke forsøgt at forsvare mig selv, jeg har taget slagene. Jeg har opført mig dårligt, jeg har været en idiot. Men jeg er også blevet behandlet dårligt. Den slags går begge veje."

At hans cv igennem de par år, der fulgte, ikke fik tilføjet meget nyt, har Jude Law selv i interviews forklaret med, at han følte, at han havde valgt for mange roller uden omtanke. Desuden oplevede han en generel lede ved verden, efter at hans privatliv i langt tid blev udsat for vulgære artikler i især britiske sladdermedier. Medicinen, han omsider ordinerede sig selv, var hårdt arbejde.

LÆS OGSÅ: Sinéad O'Connor - "Alt hvad jeg har fra min mor er ar og kogebøger"

Glad for at være grim

Efter en pause fra 2007 til 2009 vendte Jude Law tilbage til Londons teaterscener med titelrollen i "Hamlet", som han også spillede på Kronborg i Helsingør. Her leverede han en stærk, sexet variant af Shakespeares grubler, men oprøret mod filmenes og mediernes stereotypificering af ham var kun lige begyndt.

Et vendepunkt kom sidst i 2010 med et telefonopkald fra Scotland Yard, der havde afsløret mediemogulen Rupert Murdochs News of the World i at bruge ulovlige midler til at snage i hans privatliv. Den officielle undskyldning og de 130.000 pund, han modtog i erstatning i januar 2011, fejrede han i selskab med sin nærmeste familie. Samme år kunne man læse i avisen The Guardian, at hans rolle i stykket "Anna Christie" på teatret The Donmar Warehouse var, "et gennembrud", der ville "frigøre Law fra det tyranni, det har været altid at blive set som den smukke leading man."

Netop den rolle havde ellers fremkaldt en krise for hans selvtillid, indrømmede den nu tilsyneladende mere harmoniske Jude Law for nylig i et nyt interview med The Daily Telegraph:

"Det føles som et godt sted at gøre status og ændre på nogle ting af de rigtige årsager. Jeg har gjort mig en forfærdelig masse tanker om, hvad jeg dybest inde ikke ønsker at gentage. Jeg har tænkt over, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide ved mig selv og erkendt, at der er sider ved mig selv, som kun jeg kan ændre på."

At det indebærer et opgør med hans image som hjerteknuser, hersker der ikke tvivl om. I 2012 tog Jude Law næsten 20 kilo på til hovedrollen i den britiske film "360". Og med "Anna Karenina" overlader han rollen som Vronsky, den forføreriske greve, som Keira Knightleys Anna kaster sit liv i grus for, til en yngre kollega, Aaron Taylor-Johnson.

At blive 40 år hjalp Jude Law

For de fleste af os lyder det måske ikke som nogen stor udfordring at ligne et almindeligt menneske, men for Jude Law var det ikke nogen let proces.

"Det var et spørgsmål om at få ham til at spille efter devisen less is more," siger "Anna Kareninas" instruktør Joe Wright: "Jeg blev nødt til at stoppe ham, når han lavede sit handsome-face."

At blive 40 hjalp ham til at tackle den komplekse Karenin, fortalte han også til The Daily Telegraph. Og de positive tilkendegivelser om hans portræt af Tolstoys berømte figur pibler frem.

Måske er dét, den afdøde instruktør af "The Talented Mr. Ripley" og "Cold Mountain", Anthony Minghella, ønskede for ham, gået i opfyldelse. Han beskrev Jude Law som en "karakterskuespiller, der kæmper for at slippe fri af et smukt ydre". Man kan også, som webmediet T Magazine mere prosaisk formulerer det:

"Endelig er Jude Law grim nok til at spille skuespil."

Selv siger han til avisen:

"Åh, det var en fantastisk rolle at få lov at spille. Jeg er selv nået til det sted, hvor jeg panikker lidt. Er jeg ved at blive skaldet? Er jeg ved at blive lidt..? (...) Så det var faktisk ret befriende at spille en mand, der ikke bekymrer sig om det. Og endnu bedre, nu hvor jeg har tabt vægten igen, og mine egne tindinger ikke er helt så høje som dem, vi har givet ham i filmen, kan jeg se i spejlet og tænke, "nåh, det er da ikke så slemt. Jeg ser da egentlig o.k. ud."

Derfor kan det at være 40 og single heller ikke slå ham ud, siger han:

"Medmindre man viser folk noget andet, begynder de ikke at se anderledes på én, vel? Jeg føler, at jeg kun har formået en brøkdel af det, jeg reelt er i stand til. Jeg føler mig klar til at se fremad nu, styrket af det, jeg ligger bag mig, men ikke tynget. Hvis du ved, hvad jeg mener ..?"

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller: "Jeg er i den syvende himmel"