Pige

Perfekthedskultur, fødselsdage og samsovning: Her er de 10 mest læste børneartikler

Årets mest populære babynavne. Gode råd til samsovning. Præstationspres til børnefødselsdage. Konflikter mellem forældre og børn. Se her, hvilke artikler læserne klikkede mest på i 2024.

Hvilke artikler klikkede I mest på i 2024, når det gælder børneindhold?

Vi har samlet en liste over de 10 mest læste artikler fra 2024, så du kan læse – eller genlæse – nogle af de gode historier.

1)  49 pigenavne vi ikke længere vælger til vores børn

Det er altid svært at finde det perfekte navn til sit barn – og danskerne er åbenbart blevet enige om, hvad vi ikke længere døber vores børn. Pigenavne som Tina, Karin og Janni er gået fuldstændig af mode, og vi har samlet listen over 49 pigenavne, der ikke er populære længere.

2)  En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Vi er mange, der er dårlige til at sige nej til vores børn, og nej’et er blevet et slags fyord, vi helst gerne vil undgå i vores børneopdragelse. Det undrer journalist Katrine Memborg sig over i denne klumme, hvor hun opfordrer forældre til at bruge ordet noget oftere.

3)  Line og Bjørn havde besluttet ikke at få flere børn – en dag i Ikea skete det utænkelige

I 2016 blev Lines mand, Bjørn, steriliseret. De havde i forvejen to skønne børn, og de var enige om, at de ikke skulle have flere – så da Line stod med en positiv gravidtetstest i hånden, troede Bjørn, at hun havde været ham utro.

4)  "Tænk, at din mand finder sig i det” er en kommentar, som Ingri hører igen og igen

Har I problemer med nattesøvnen hjemme hos jer, efter I har fået små børn? Så er I ikke de eneste. Ingri og Jan har haft succes med samsovning og de deler deres erfaringer i denne artikel. Det er nemlig en livsstil, der fungerer for dem, selvom de møder fordomme.

5) Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

Louise Jeppesen har fået nok af perfekthedskulturen blandt forældre, fordi de voksne forsøger at overgå hinanden til børnefødselsdage og klassearrangementer. Hendes oplevelse er, at der ikke rigtig er noget, der er i børnehøjde mere. Karen Wolf, der underviser på en folkeskole nord for København, nikker genkendende til det billede.

6) Top 100: Her er de mest populære babynavne

To gange om året bliver listen over sidste års mest populære navne til nyfødte offentliggjort hos Danmarks Statistik. Vi har samlet listen over de 100 mest populære børnenavne, vi gav vores nyfødte i 2023. Og til januar bliver listen offentliggjort for 2024.

7) Anne Mette Kirks mand havde et barn i forvejen: Min første tanke var helt klar, da jeg mødte hende

For 16 år siden mødte Anne Mette Kirk manden i sit liv, den ni år ældre Stig Ørskov. Med sig i bagagen havde han den i dag 19-årige datter Vigga fra et tidligere forhold. I denne artikel fortæller Anne Mette Kirk om, hvordan hun skabte en god relation til den dengang 3-årige pige.

8)  Min mand og vores otteårige datter kan ikke sammen

En mor er ked af, at hendes mand og datter ikke længere har en god relation. Når faren prøver at nærme sig datteren, afviser hun ham nærmest hver gang, og det ender i konflikter. I denne brevkasse råder Vibeke Dorph kvinden til, hvad hun bør stille op. 

9) Elva er født med særligt handicap: "Jeg brød fuldstændig sammen lige dér. Jeg så over på Nick, som sad med hovedet begravet i hænderne"

Carina Kirstine Norby og hendes mand, Nick, fandt i 20. graviditetsuge ud af, at deres tredje barn mangler sin højre hånd. Men det gør ikke lille Elva mindre perfekt, og familien øver sig i at være i verden med et barn, der er født med en ekstra udfordring.

10)  Hele Danmark så med, da Line mistede sin datter: ”Floras død har ændret mig – og alt!”

For et år siden døde Lines seksårige datter, Flora, af kræft. Hele Danmark fulgte familiens sidste tid sammen, for de medvirkede i Anders Aggers DR-udsendelse "Indefra på Børnehospice". I interviewet her fortæller Line om familielivet, efter de mistede datteren.