Hele Danmark så med, da Line mistede sin datter: ”Floras død har ændret mig – og alt!”
For et år siden døde Lines seksårige datter Flora af kræft. Hele Danmark fulgte familiens sidste tid sammen, for de medvirkede i DR-udsendelserne "Indefra på Børnehospice". Line var meget åben omkring sine tanker, og i dag holder hun foredrag om at miste sit barn – og holde fast i sig selv.
I februar 2023 var seksårige Flora så syg, at hendes nærmeste voksne vidste, at hun snart ville dø.
Hun var indlagt på børnehospice Strandbakkehuset på Djursland og medvirkede i en serie udsendelser om børn på hospice.
Flora havde flere gange talt med journalist Anders Agger, men ikke om døden. Kun om "Trolden", som havde boet i Floras hjerne, og som lægerne skulle hjælpe med at komme hjem til Troldeland.
Han havde glemt af gøre rent efter sig, så der måtte "støvsugermedicin" til, for at få det klaret. For Flora var det virkeligt.
Ingen fortalte hende, at Trolden var kræft, der voksede inde i hendes krop.
Få dage før sin død sagde Flora til sin mor Line: "Mor, når vi skal hjem herfra, så vil jeg savne det her sted!"
"Flere sygeplejersker kunne ikke forstå, at vi ikke ville fortælle Flora, at hun skulle dø. Det kan være svært at stå op imod autoriteter, men hvis jeg havde fortalt det til Flora, så havde vores sidste tid sammen ikke været den samme."
"Vi legede os igennem det, og hvordan skulle en seksårig overhovedet forstå, at hun skal dø. Det kan vi ikke engang forstå," mener Line Leth, der er 38.
Det ligger hende på sinde at fortælle, hvordan man også kan (prøve) at håndtere sit barns sygdom og død. Hvordan hun har skullet holde fast i sig selv undervejs og lære den nye version af Line at kende, nu hvor hun ikke længere er mor til to levende børn.
Flora er død, men hendes tvillingesøster Nellie lever.
"Pludselig en dag spurgte Nellie mig, "Mor, hvorfor skulle Flora brændes?" Det kræver et ordentligt svar, så jeg fortalte hende, at vi ikke ville have, at Flora skulle ned i et sort hul, og at der så fandtes den her anden mulighed."
"Når jeg ser en regnbue på himlen, er jeg sikker på, at det er Flora, der kigger ned, for hendes yndlingsfarve var regnbuefarvet," fortæller Line med et smil.
Annonse
Samme frisure
I efteråret 2023 kom Line frem til, at hun ville fortælle om at være mor til et døende barn. Om faserne, tvivlen, udfordringerne i familien, om sorgen og om livet efter døden.
"Det er ikke for alle, for det er ikke alle, der har lyst til at høre om et barn, der dør. Efter "Indefra"-udsendelserne fik jeg mange henvendelser fra mennesker, der selv har mistet. Jeg blev spurgt, om jeg ville komme ud og holde foredrag om det, og efterhånden følte jeg mig klar. Jeg har været ude og fortælle et par gange, og det er meget meningsfuldt for mig."
"Jeg understreger altid, at der ikke er noget rigtigt eller forkert, men at det var vigtigt for mig at holde fast i, hvad der var mit rigtigt og forkert. Min holdning er, at selvom vi kun mødte omsorg, så kan andre ikke sætte sig ind i, hvordan det er, når ens barn skal dø. Vi vidste, at Flora ikke kunne helbredes," fortæller Line.
Flora havde en kræft i hjernen og rygmarven, og selvom de første prognoser var gode, viste det sig, at kræftcellerne spredte sig i Floras krop, mens hun fik kemo.
"Det buldrede derud af. I november 2022 var Flora terminal. Som seksårig."
Line fortæller om tiden lige så åbent som i udsendelserne med Anders Agger. Det har hele vejen igennem været hendes holdepunkt: At se sorgen i øjnene, men ikke sammen med Flora og Nellie.
De skulle blive i troen på Trolden.
"Før Flora første gang skulle i kemo, tog vi til frisøren. Vi havde begge krøllet hår og skulle blive ved med at have samme frisure, så vi blev barberet skaldet på samme tid."
I tiden før Flora døde, begyndte hendes hår at vokse igen, fordi hun ikke fik kemo, og der sagde hun til mig, "Mor, nu skal dit hår også vokse igen".
Annonse
Sorg er unik
Line smiler af de hjerteskærende ord, for det beviser over for hende, at Flora forblev et barn i tankerne. Derfor har Line også smidt en overlæge ud fra hospitalsstuen, hvor Flora var indlagt.
"Han begyndte at sige trælse ting om sygdommen, og så måtte vi udenfor," forklarer Line smilende.
Over for børnene har hun fastholdt historien om Trolden, fordi det også hjalp hende:
Annonse
"Det betød, at vi kunne tale åbent om det herhjemme, uden at det lød forfærdeligt," fortæller Line.
Hun sidder i hjørnesofaen i stuen her på ejendommen uden for Ulstrup i Midtjylland, hvor hun bor med sin mand, Peter, og Nellie, der er syv år.
Overalt er der familiefotos, og Flora er på næsten alle. En krøltop med et skælmsk smil og levende øjne – helt som hendes mor husker, og fastholder, hende:
"To måneder efter Floras død var vi på ferie i Thailand, og vi havde Floras lille kuffert med hendes bikini og billede med. Hver dag plukkede vi friske blomster og satte ved billedet. Hun skal ikke glemmes, for hun er en del af familien og vores liv," som Line siger.
I sit foredrag og i sit liv er Line bevidst om, at sorg er unik.
Da Flora døde, havde hendes far meget brug for at være hos hende, mens Line, der havde været hos hende 24/7 den sidste tid, havde brug for at komme væk.
"Peter og jeg respekterer hinandens sorg. Jeg har snakket meget om det, for sådan er jeg, mens Peter er mand, så han fældede en masse træer. Da der ikke var flere træer at fælde, gik han på arbejde igen," fortæller Line med et smil.
Hun er tilbage på 15 timer i sit arbejde som aktivitetsmedarbejder på et plejecenter.
"Jeg er ændret og kan blive overvældet, men jeg er jo stadig Line! Folk undskylder for at spørge til Floras død, og de undskylder for at fortælle om sig selv, fordi "jeg har oplevet noget, der er meget mere forfærdeligt", men jeg kan bedst med direkte spørgsmål."
"Det er ikke farligt at have følelser, og folk kan ikke gøre mig ked af det. Jeg er jo ked af det i forvejen," fortæller Line.
Foredragene hjælper hende, fordi hun kan få lov at fortælle, og hun kommer i den dialog, som hun finder så afgørende for at hele:
"Jeg har fundet en måde, så jeg kan tale åbent om Floras død, men fastholder også, at det er okay at blive rørt, hvis jeg ser et billede eller på anden måde bliver mindet om hende. Jeg sidder tilbage med sorgen, men også følelsen af, at jeg gjorde det bedste, jeg kunne, for Flora!"
