fub & fakta om humør

10 myter om dit humør

Hvad afgør egentlig, om du føler dig glad i låget eller tung og trist? Vi rusker op i myter, fup og fakta om dit humør.

MYTE: Du kan træne dig glad

FAKTA! Din krop og psyke hænger sammen. Når du træner, udskiller hjernen lykkehormonet endorfin, som påvirker humøret positivt, så du bliver mere psykisk robust.

MYTE: Motion udløser altid lykkehormoner

FUP! Udskillelsen af endorfiner er forskelligt fra person til person, og nogle kan blive så afhængige af at presse sig selv, at grænsen hele tiden skal øges. Her stresser træning mere, end den gavner.

MYTE: Søvn påvirker ikke dit humør

FUP! Specielt i REM-søvnen sker der en bearbejdelse, som påvirker dit følelsesliv. Når du ikke får sovet ordentligt, bliver du derfor lettere stresset og irritabel og får sværere ved at styre dine følelser. Er det bare nogle få nætter, er det dog ikke noget problem, så du behøver ikke at ligge og stresse over, at du ikke kan falde i søvn en enkelt aften.

SE OGSÅ: 20 fantastiske fordele ved at sove

MYTE: Humøret dykker i de mørke måneder

FAKTA! Manglen på dagslys påvirker hormonbalancen i kroppen, som er afgørende for dit humør. Derfor kan du opleve, at du bliver mere træt og trist om vinteren. Faktisk er hver tiende dansker meget påvirket af det, mens de fleste vil mærke det i en eller anden grad.

MYTE: Træningsstop trækker dig ned 

FAKTA! Er du vant til at træne, er det en god vane, som du pludselig bliver afholdt fra. Og det skaber uro. Du oplever både, at du mangler at træne, og du mangler lykkefølelsen, det giver i kroppen bagefter. Så sørg for at holde et godt flow i din træning.

MYTE: Sukker booster humøret

FUP! Mmm, alene tanken om et stort stykke chokoladekage kan få smilet frem hos de fleste, og søde sager giver da også en umiddelbar tilfredsstillelse. Men den varer desværre ikke længe, så dykker dit blodsukker og gør dig træt og uoplagt − og måske kommer den dårlige samvittighed også snigende og ødelægger dit humør. Snup et sundt mellemmåltid, der holder dit blodsukker stabilt i stedet.

SE OGSÅ: 12 nemme trick, der virker: Snyd din sukkertrang

MYTE: Godt humør smitter

FAKTA! Spejlneuronerne i kroppen spejler det, der sker omkring dig − både negativt og positivt. Føler du dig lidt nede, gælder det bare om at samle de gladeste og sjoveste mennesker omkring dig og komme ud og fange de glade vibes.

MYTE: Det er bedst at være alene, når du er trist

FUP! Det er fristende at putte sig under dynen og vente med at komme frem, til humøret vender. Men mennsket er ikke skabt til at gå i hi. Faktisk er det lige omvendt. Dit sociale liv er en af de bedste humørboostere, da det at være fælles om noget gør os trygge. Så fat telefonen, og inviter dine venner til middag, aftal en løbetur med en kollega, eller besøg din familie.

MYTE: Vejrtrækningsøvelser løfter den indre stemning

FAKTA! Det lyder banalt, men det virker. Er du i dårligt humør, så sæt dig ned, og træk vejret langsomt ind og ud. Det får gang i lungerne og iltet hele systemet, som giver en følelse af velvære.

MYTE: Kys og kram er sundt

FAKTA! Når nogen rører ved dig, udskiller kroppen stoffet oxytocin, som giver følelsen af velvære. Så giv din kæreste et stort kys, inden du går ud ad døren, kram kollegaen på gangen, og nus din veninde i håret. Det tæller alt sammen.

SE OGSÅ: Stræk dig dejligere: 5 yogaøvelser

SE OGSÅ: Spis dig fuld af sundhed & energi: De 6 bedste powerfoods

SE OGSÅ: 10 sunde vaner, der booster lykkehormonerne 

EKSPERTEN

Anita Hansen er autoriseret psykolog hos Center for Stress og Trivsel, hvor hun arbejder med psykisk arbejdsmiljø og underviser i mindfulness.