Adam Sandler, 53, er en
mand, der kan spille
alt fra en grov juveler
med ludomani til en animeret vampyr med en rebelsk
teenage-datter. Men det har
egentlig ikke været planen, at
han skulle ende i en karriere
med så mange film på CV'et.
– Jeg havde ikke en plan.
Jeg tænkte bare, at når jeg
skulle lave 'Saturday Night
Live', så ville jeg gøre det
godt. Når jeg lavede en film,
så skulle den blive god, har
Adam Sandler sagt.
I Hollywood-eventyret
har han hele tiden haft støtte
hjemmefra. Han kunne dog
være endt i et helt andet karrierespor, hvis det ikke var
lykkedes på det store lærred.
Adam Sandler, 53, med sin kone Jackie Sandler, 48,
på deres bryllupsdag i juni 2003. Parret har været
sammen i 23 år og mødte hinanden under produktionen af filmen 'Big Daddy', som udkom i 1999.(Foto: Getty Images)
– Da jeg var ung, fortalte
jeg min far om alt det, jeg
skulle lave, så sagde han altid: ”Det kan du sagtens, og
hvis det ikke går, så kan du
altid få et job hos mig”. Han
var elektriker, og jeg svarede
altid, at jeg ikke anede, hvordan man lavede det arbejde.
Så sagde han, “Det skal jeg
nok lære dig“, fortalte Adam
til CBS og fortsatte:
– Så jeg har altid haft som
plan b, at hvis det med Hollywood ikke gik, så skulle jeg
bare have et job hos min far.
Men jeg sagde altid til ham,
at jeg nok skulle lykkes og
klare det godt, og han sagde
okay og kiggede på mig,
som om jeg var lidt skør. På
den anden side tænkte min
mor altid, at jeg nok skulle
blive noget stort, fordi hun
syntes, at alt, jeg gjorde, var
fantastisk.
Trangen til at underholde
kom allerede i en ung alder.
Som så mange andre så
Adam op til sine forældre,
hvor der var ubetinget
kærlighed fra hans mor og
en smule mere at leve op til
hos hans far.
Adam
Sandler
med sine
to døtre,
Sadie og
Sunny, da
han modtog en
stjerne
på 'Hollywood
Walk of
Fame' i
2011.(Foto: Getty Images)
– Det var altid nemt at få
min mor til at grine, men hun
sagde altid bagefter, at hun
ikke forstod, hvad jeg sagde.
Så det var et medlidenhedsgrin, fordi hun vidste, at jeg
prøvede at være sjov. Når
jeg fik min far til at grine, så
var jeg helt oppe at køre. Det
var stort, når ham den store
syntes, at jeg var sjov, fortalte
Adam.
Lige nu er Adam aktuel i
Netflix-filmen 'Murder
Mystery 2', hvor han sammen med Jennifer Aniston
skal finde ud af, hvem der
begår de mord, som hele
tiden sker omkring dem.
Sceneskræk
I sine unge dage optrædte Adam Sandler som amatørkomiker. Det var dog ikke altid nemt for den unge skuespilstuderende, da han led af sceneskræk.
Adam havde dog et lille
talent med på scenen, som hjalp lidt på nerverne.
– Jeg var så nervøs hver gang. Når jeg kom op på scenen,
kunne jeg ikke huske, hvad jeg skulle sige, og så gik klappen ned. Når jeg så havde min guitar i hænderne, så lavede
jeg i det mindste noget på scenen, har Adam sagt i et '60
Minutes'-interview.
Som 24-årig blev Adam hyret til programmet 'Saturday
Night Live', hvor en af hans mest succesfulde optræderne
var med hans guitar. I dag kan det ikke mærkes på den
garvede skuespiller, at rampelyset engang har skræmt livet
af ham.