Horoskop tyr illustration

Tyren: Dagens horoskop

Tyren er født mellem den 21. april - 21. maj. Tyren er et jordtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Tyren.

Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Tyren er dit stjernetegn.

Uge 26: Her er dagens horoskop for Tyren

Mandag 22.06

Denne uge handler om at tage dig særligt kærligt af kroppen. Det er tid til at drage omsorg for dig selv på en sanselig og kropslig måde, der måske bare handler om at skrue ned for mængden af kaffe og gå tidligt i seng.

Tirsdag 23.06

Pas på med at lade dine irritationer gå ud over andre. Du har sikkert en forestilling om, at du er tolerant og tålmodig af natur, sådan forholder det sig bare ikke i øjeblikket. Din lunte er kort, og det behøver ikke blive andres problem.

Onsdag 24.06

Når du tager ansvar for de følelser og reaktioner, der er dine, inviterer du samtidig andre til at gøre det samme. Det kan der komme nogle meget modne og tilfredsstillende samtaler ud af.

Torsdag 25.06

Det ser ud til, at du lykkes med at finde balancen mellem alt det, du gerne vil nå på jobbet i dag, og alt det, du gerne vil være i dine relationer. Balance er selvfølgelig ikke en permanent tilstand, men en dans med omstændighederne. 

Fredag 26.06

Konkrete initiativer taler tydeligere end ord i dag. Der er noget særligt tilfredsstillende ved at gøre konkrete forsøg, frem for bare at fortælle om dine mange, gode intentioner.

Lørdag 27.06

Der er nogle ting, der tilsyneladende ikke forløber helt efter planen denne weekend. Byd uforudsete situationer velkommen, så godt du kan. Der er noget, der er ude af dine hænder. 

Søndag 28.06

For nogle vil i dag føles rastløs og overivrig, men det er umiddelbart ikke tilfældet for dig. Du kan tværtimod opleve en stor lettelse – måske fordi du endelig indser, at der er nogle ting, der er fuldstændigt uden for din kontrol.