Dorthe er gynækolog: Det ville jeg ønske, at kvinder vidste, inden de kommer til mig

Hvad ser gynækologer mest af? Hvordan kan de hjælpe kvinder i overgangsalderen? Og kan man egentlig gå til gynækolog, selvom man har menstruation?

Det er sjældent, at snakken falder på dit seneste gynækologbesøg, når du sidder sammen med familie eller venner. Den slags holder vi helst for os selv – og som konsekvens kan en masse tvivl og undren begynde at florere på øverste etage.

Det oplever gynækolog Dorthe Snejbjerg i hvert fald. Hun mener, at gynækologi generelt er for tabubelagt - og som konsekvens ved vi kvinder alt for lidt om de ting, vores kvindekrop forsøger at fortælle os.

“Da jeg overtog min klinik, blev jeg overrasket over, hvor mange der ved for lidt. Hvor mange gange jeg gentager mig selv. De fleste ved heller ikke, at det er et samspil, som kræver, at kvinderne sætter sig ind i, hvad de går ind til. Et langt kvindeliv involverer oftest en gynækologisk undersøgelse, hvor man bliver kigget på og mærket på, og det skal afmystificeres. Vi skal blive bedre til at tale om det, så det er en almindelig ting og ikke noget, vi går og putter med,” siger hun til alt.dk.

Vil du gerne forberede dig på din næste tur i bøjlen? Så læs med her, hvor Dorthe Snejbjerg giver svar på nogle af de spørgsmål, der kan rumstere, når du står overfor et besøg hos din gynækolog.

Læs også

Sidse Babett står overfor stor forandring i familien: Ens livsopgave bliver dybt forandret i dét øjeblik

Hvad oplever du, at kvinder typisk går til gynækolog med?

"Det er svært at sige, hvad jeg oplever mest af, for det er virkelig en blandet landhandel.

Men der er nogle grupper, som jeg ser mere end andre. Jeg ser f.eks. rigtig mange med uregelmæssige blødninger, hormonel ubalance og smerter i underlivet, som alle kan skyldes rigtig mange ting.

Hos de helt unge kvinder handler det oftest om uregelmæssige blødninger og hormonprævention. Mange får f.eks. forkert prævention i forhold til deres humør, hud og hår, og derfor kan der opstå symptomer som uren hud eller nedtrykthed.

Hos de lidt ældre handler det typisk om balancen mellem kvindelige og mandlige hormoner og den sygdom, der hedder PCOS, mens kvinder i overgangsalderen kommer med alle mulige symptomer på, at hormonbalancen driller. Og jeg oplever ikke, at der er blevet taget ordentligt hånd om dem. Om de så ikke selv har råbt højt nok, eller om de ikke er blevet hørt, ved jeg ikke.

Og så er der en gruppe på tværs af aldersgrupper, som kommer med en kløe og svie i underlivet, der tidligere er blevet tolket som svamp, men som ofte er en underliggende – og overset – hudsygdom, der hedder Lichen. De har i årevis gået og troet, at de bare har svamp, og de fortjener altså en god udredning." 

Man kan have tandlægeskræk, men oplever du også, at patienter har gynækologskræk?

"Ja, desværre. Jeg er selv kvinde, og jeg kan da godt se, at det ikke er fedt at gå til gynækolog. Det er jo en udsat position at være blottet og ligge i en gynækologisk stilling, men hvis vi prøver at gøre det til så rolig og rar en oplevelse, som det overhovedet kan blive, så synes jeg, at vi er nået langt. Af samme årsag har vi indrettet vores klinik meget hyggeligt og ikke så klinisk, så man møder en rolig atmosfære.

Jeg oplever nemlig også, at nogen ikke går til sine celleprøver, fordi de er skrækslagne for at gå til gynækolog. Det synes jeg er synd."

Læs også

Da gynækologen scannede Zandra, vidste hun, at noget var helt galt: ”Jeg var knust”

Hvad er dit bedste råd til dem, som er nervøse?

"Det kan være en god idé at sige det højt, hvis du har haft en dårlig oplevelse, eller hvis du er bange for, at det gør ondt. Så kan vi stille og roligt få snakket om tingene og få taget os god tid til at forklare og fortælle.

Nogle gange kan vi også bare starte med en snak uden en efterfølgende gynækologisk undersøgelse, så vi kun skaber en tillid ved første besøg.

Helt konkret kan jeg også anbefale, at man f.eks. spørger om at få et klæde over sig, hvis man føler sig meget bar, eller at man simpelthen tager en langt t-shirt eller kjole på hjemmefra, så man føler sig knap så afklædt.

Det er ikke en envejskommunikation, og det er virkelig vigtigt, at du som patient siger til, hvis noget føles over din grænse. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe, men du skal også give udtryk for, hvis der er noget, der ikke føles rigtigt. Husk at lytte til din krops signaler."

Kan man gå til gynækolog, selvom man har menstruation?

"Ja, det kan man sagtens. En gynækologisk undersøgelse involverer oftest en ultralydsscanning, og der er det lige meget, om du bløder eller ej. Hvis du bløder meget kraftigt eller med klumper, kan det selvfølgelig være svært at se op i skeden, men de fleste gange kan man tørre blodet af. Det er kun meget få ting, jeg ikke kan lave, hvis patienten har menstruation. Oftest kan jeg stadig tage prøver, se livmoderhalsen og gøre alle de normale ting alligevel."

Oplever du, at patienter kommer med dårlig intimhygiejne, og at det kan være et problem for den undersøgelse, du skal i gang med?

"Nej, det gør jeg ikke. Hvis der kommer en med problemer med intimhygiejne, så handler det blot om, at vi tager en snak om, hvordan man holder sig ren. Altså, at man kan risikere at få bakterier, hvis man tørrer sig den forkerte vej eller at en g-streng kan være med til at fordre infektion fra endetarmen. Det kan også være, at man kommer til at overvaske, så alle de gode bakterier vaskes væk.

Det er jo ikke noget, kvinderne gør med vilje, men det handler simpelthen om misforståelser og om at hjælpe med at videreformidle viden til en sund intimhygiejne."

Kan en gynækolog ved en almindelig undersøgelse se, hvor mange æg man har tilbage?

"Når jeg behandler en kvinde, kan jeg kun se de æg, der er modnet på det pågældende tidspunkt, fordi der dannes en ægblære, som kan ses på en ultralydsscanning. Ægget i sig selv er mikroskopisk lille, og det kan man derfor ikke så nemt få øje på. Derfor kan jeg kun se et øjebliksbillede. Og hvis det ser godt ud, så peger det jo i en positiv retning. En ung pige i 20'erne har f.eks. typisk mange æg - og derfor mange ægblærer, mens det bliver sværere og sværere at se æg, som vi nærmer os overgangsalderen."

Læs også

Anne Louise Hassing følte sig svag, da hun gik i overgangsalderen, men så gik én ting op for hende

Hvad kan kvinder i overgangsalderen bruge en gynækolog til?

"Som gynækologer kan vi være med til at tegne et billede af, hvad kroppen går igennem. Vi kan gennemgå de pågældende symptomer og se, om det kan være overgangsalder-relateret, eller om det måske snarere er tegn på noget andet. Der kan være fysiske symptomer som svedeture, migræne, tørre slimhænder og ændrede menstruationsmønster, eller psykiske symptomer som nedtrykthed, angst, søvnproblemer hjertebanken og indre uro.

I virkeligheden synes jeg, at det er sidstnævnte, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, for mange af de psykiske udfordringer bliver ofte tolket som depression. Jeg har desværre kvinder, der er startet på antidepressiv medicin, selvom det egentlig er ubalance i hormonerne op til overgangsalderen, der driller. Det synes jeg er rigtig trist, fordi patienterne ofte også selv siger, at de ikke føler sig deprimerede, men blot i ubalance.

Som gynækologer kan vi også hjælpe kvinder med at se på deres ægreserve og menstruationsmønster og guide dem lidt bedre, fordi vi ikke laver andet end at studere kvinderkroppen. Og så kan vi gribe dem, hvis deres symptomer kræver receptpligtig behandling."

Hvad ville du ønske, at dine patienter vidste, inden de kommer til gynækolog?

"I bund og grund vil jeg bare gerne have, at mine patienter ved, at vi er her for at hjælpe. Vi er her for deres skyld, og derfor er det også dejligt, hvis de sætter sig ind i, hvad vi kan hjælpe dem med. Det kan altså være en god idé at vide, hvad en gynækologisk undersøgelse er, og hvad du skal have ud af den, inden du kommer. Er det en snak, eller skal du f.eks. ultralydsscannes? Og hvis du skal undersøges indvendigt, ved du så, hvordan en spekulum, som er det udstyr, vi typisk bruger, ser ud? Hvis du kender lidt til tingene på forhånd, kan det typisk også blive nemmere at være i."

Kan en gynækolog kun hjælpe med underlivsproblemer?

"Nej, vi har et godt og specialiseret kendskab til hele kvindekroppen og til de kvindelige hormoner. Så vi kan hjælpe med rigtig mange ting – lige fra overgangsalder til efterfødsel og generelle hormonelle udsving. Det behøver ikke kun at være relateret til underlivet.

Det hele hænger jo sammen, fordi østrogen, som er det kvindelige kønshormon, sidder i stort set alle organsystemer. Så der er en kæmpestor sammenhæng mellem vores humør og vores krop.

Jeg oplever, at mange praktiserende læger synes, at hele hormon-delen kan være svær. Især i forbindelse med overgangsalderen, og der har vi gynækologer en mere specialiseret viden, fordi vi netop er specialister – ikke generalister. Og så ser vi bare rigtig mange kvinder hver dag og har derfor et kæmpe erfaringsgrundlag."