Krebsen 22/6-22/7
Der er en lidt ekstra særlig glans over dig i denne tid, særligt i august bliver din udstråling lidt stærkere. Dette ses bedre af andre end dig selv, men det kaster sikkert flere komplimenter og positiv opmærksomhed af sig. Samtidig er der også meget, der hviler på dine skuldre, og andre ser på dig for at få svar.
Arbejde
Der ligger mange og store opgaver på dit bord, og det kan synes svært for dig at nå det hele, måske du ligefrem når at løbe lidt surt i det. Din varme og generøsitet kan dog arbejde for dig og få skabt løsninger. I slutningen af juli kan du få afklaring på en eller flere sager, men måske får du et overraskende svar.
Familie/bolig
Både i begyndelsen og også i slutningen af sommeren kan du træde i karakter og få løst op for en eller flere gamle knuder i din egen historie eller blandt din familie. Men der skal måske også tales ærligt, og i den sidste ende kan du have behov for at være den, der sætter grænser og siger ja eller nej.
Kærlighed
Din partner har travlt og har svært ved at holde hovedet koldt og få skabt overblik. Måske du skal træde til og være den hjælpende hånd, men forvent ikke de store taksigelser for din indsats. Er du single, kan en flirt blive mystisk og forvirrende, og du må væbne dig med tålmodighed, før noget egentligt sker.
Sommerens bedste råd: Mærk godt efter, før du træffer beslutninger.