Stenbukken 22/12-20/1
Der blæser mange vinde omkring dig hen over denne sommer, og der er dage, hvor de kan synes lige friske nok. Igen og igen bliver du testet på dit ståsted, og du må dykke dybt ind i dig selv og klarlægge dine grundlæggende værdier, for det er dem, du kan stå fast på, når det hele går lidt stærkt.
Arbejde
Der sker et markant skifte i dine daglige opgaver i starten af juli måned. Måske er det noget nyt du skal sætte dig ind i, måske er det den daglige struktur, der ændrer sig, uden at du har bedt om det. Underordnet hvad det er, så har du dit at se til og må gøre dig umage med at få tid og plads til ferien.
Familie/bolig
Du har en opgave omkring din base i livet, som synes at ændre form, hver gang du skifter fokus selv et kort øjeblik. Og hele tiden sker der noget i dit hjem og hos din familie, så du må omstille dig om og om igen. Vær indstillet på, at det er en proces i udvikling, hvor du må tage den et skridt ad gangen.
Kærlighed
Din partner har, lige som dig, også sit at se til, så vi skal hen til august, før der er tid og plads til, at I rigtig kan nyde hinandens selskab. Men så kommer der også gang i romantikken, og du må være klar til at sætte tid af til intimitet og nærvær. Søger du kærlighed, så er det i august, mulighederne er bedst.
Sommerens bedste råd: Husk at se på alt det, du får løst.