Annonse

Juristen er ikke i tvivl: Denne ting bør du tage stilling til allerede nu

Hvem skal arve mig? Det spørgsmål stiller de fleste sig selv på et eller andet tidspunkt – især når vi nærmer os livets efterår. Du kan selv bestemme meget, men ikke alt, og for de fleste giver det rigtig god mening at oprette et testamente. Der fortæller jurist Louise Bryde Nielsen her, hvor hun svarer på ti vigtige spørgsmål om arv og testamente.

Af: Julie Svarrer
Foto: Getty Images

Livsstil

Hjemmet

3. Nov. 2023

Kan jeg selv skrive et testamente?

"Det kan du i princippet godt, men det er ikke noget, jeg vil anbefale. Jeg sammenligner det med, at jeg heller ikke selv klipper mit hår eller ordner mine tænder, men sætter professionelle til det.

Jeg har set flere eksempler på testamenter, folk selv har skrevet, og de indeholder meget sjældent de rigtige juridiske begreber og paragraffer.

Læs også

Da Jane gik på efterløn, manglede hun tips til seniorlivet – nu deler hun selv ud med rund hånd

De testamenter, jeg ser, som folk selv har skrevet, fylder som regel kun en enkelt side, mens et testamente udarbejdet af en jurist eller advokat typisk fylder fem-ti sider."

Hvad koster det at få hjælp til at lave et testamente?

"Det er meget forskelligt. Du kan finde nogle billige print-selv-løsninger på nettet, hvilket jeg ikke vil anbefale, da det typisk fungerer sådan, at man besvarer nogle standardspørgsmål og udfylder nogle felter, hvorefter computeren genererer et testamente.

Men man er ikke garanteret, at det bliver tjekket igennem af en jurist eller advokat, og du går dermed glip af den personlige rådgivning og får ikke de gode råd og løsninger, som kan være fordelagtige for dig. Hos Mine Arvinger koster et testamente 2.250 kroner. Ud over selve testamentet får du personlig rådgivning fra en jurist med speciale i familie- arveret, som vejleder dig. Derudover kommer der en obligatorisk retsafgift på 300 kroner til notaren."

Hvordan sikrer jeg mig, at mit testamente er gyldigt?

"Du har to muligheder. Du kan lave et vidnetestamente. Her printer du testamentet ud, skriver det under og får samtidig en underskrift fra to vitterlighedsvidner. De skal være uvildige, hvilket vil sige, at de ikke må figurere som arvinger i testamentet.

Du kan også lave et notartestamente, hvilket er det, langt de fleste vælger, og det er også det, vi anbefaler. Her tager du testamentet med til byretten. De fleste vælger deres lokale byret, men du har frit valg, så du kan vælge en hvilken som helst byret i Danmark, uanset hvor i landet du bor.

Her får du dit testamente notarpåtegnet: En notar bevidner, at du er dig og fornuftsmæssigt i stand til at oprette et testamente. Du får selv en kopi af testamentet med hjem, og notaren opbevarer det andet eksemplar af testamentet, som kommer til at ligge i Centralregisteret for testamenter. Når Skifteretten får besked om, at en person er gået bort, finder Skifteretten automatisk afdødes testamente frem.

Jeg anbefaler et notartestamente, da det er mest sikkert, men skal det gå hurtigt, kan et vidnetestamente være et alternativ, dog skal man være opmærksom på, at man selv er ansvarlig for at opbevare sit testamente, når det er underskrevet, og man skal sikre sig, at ens arvinger eller pårørende ved, hvor det ligger."

Annonse

Kender du 30 procentløsningen?

Hvis du ikke har en ægtefælle eller livsarvinger, kan du overveje at benytte dig af 30-procent-løsningen, hvor du donerer 30 procent af din arv til en velgørende organisation, mod at de betaler afgiften for dine arvinger. Dine arvinger får på den måde mere ud af arven. Især ved fjernere slægtninge/arvinger.

Hvor opbevarer jeg mit testamente?

"Hvis du har fået lavet et notartestamente, er dit testamente sikret. Din egen kopi kan du gemme i en bankboks eller i en mappe med andre vigtige dokumenter. Det bestemmer du helt selv. Et vidnetestamente skal opbevares et sikkert sted, gerne i en bankboks. Men samtidig skal du fortælle, hvor du har gemt det, så det kan blive fundet efter din død."

Ni ud af ti bør lave et testamente

Langt de fleste bør efter Louise Bryde Nielsens mening oprette et testamente.

"Jeg vil mene, det er relevant for ni ud af ti," siger juristen med speciale i arveret og fortsætter:

"For meget få er det måske knap så relevant. For eksempel hvis du er ung og bor til leje og endnu ikke har børn eller ægtefælle og måske heller ikke den store formue, og du har det helt fint med, at dine forældre eller søskende arver dig.

Først i arverækkefølgen er din ægtefælle og/eller dine børn. Har du begge dele, arver din ægtefælle halvdelen, mens børnene arver den anden halvdel til deling. Har du en ægtefælle og ingen børn eller omvendt, så arver vedkommende hele din arv. Børnebørn er de næste i arverækkefølgen, men de arver kun, hvis dit barn – altså deres mor eller far – er afgået ved døden før dig.

I et sådan tilfælde vil børnebørn arve efter dig, som hvis det var dine egne børn. Har du hverken børn eller ægtefælle, arver dine forældre, søskende, nevøer og niecer. I nævnte rækkefølge."

Når du så har oprettet dit testamente, kan du ikke bare læne dig tilbage i sofaen og glemme alt om din arv. Det skal nemlig holdes ved lige med jævne mellemrum.

"Hvis din livssituation ændrer sig, ændrer dine ønsker sig måske også. Det kan være, du bliver skilt og finder sammen med en ny partner, dine børn bliver gift, eller du får børnebørn. Så er det en god ide at opdatere dit testamente," anbefaler juristen.

Kan jeg sætte post it-sedler på ejendelene i mit hjem, hvor jeg skriver, hvem der skal arve hvad?

"Det kan du i princippet godt gøre, men jeg vil anbefale, at du laver et indbotestamente. Det kan du gøre uden hjælp fra en jurist. Her tager du et stykke papir og skriver for eksempel: ”Det blå maleri med de gule blomster i stuen af xx kunstner skal min nevø, Peter Nielsen, cpr.nr. xxxxxx-xxxx, have.” Beskriv tingene så grundigt som muligt. Skriv under med dit navn og dato. Denne liste kan du løbende skrive flere ting på, hvis du kommer i tanke om noget."

Kan jeg gøre mine børn arveløse?

"Nej. I Danmark har vi noget, der hedder tvangsarv. Ifølge arveloven er tvangsarven 25 %. Du kan altså begrænse dine børns arv til tvangsarv, dvs. 25 %. Har du børn og ægtefælle, deler de tvangsarven, dvs. at dine børns tvangsarv er 12,5 %, og din ægtefælles tvangsarv er 12,5 %. De resterende 75 % er friarven, og den kan du selv bestemme over.

Har du en ægtefælle, men ingen børn, får din ægtefælle hele tvangsarven. Det samme gælder, hvis du har børn, men ingen ægtefælle. Så får dine børn hele tvangsarven. Er du separeret eller skilt, bortfalder tvangsarven til din tidligere ægtefælle helt automatisk."

Kan jeg fordele arven ulige imellem mine børn?

"Ja, det kan du. Hvis du for eksempel er enlig med to børn, og du ønsker, at din søn skal arve så meget som muligt og din datter så lidt som muligt, så deler de først tvangsarven. Det vil sige, at hun får 12,5 procent. Din søn får også sin tvangsarv på 12,5 procent samt de resterende 75 procent. Altså får han i alt 87,5 procent."

Kan jeg skænke hele min arv til velgørenhed?

"Det kan du kun, hvis du ikke er gift, og du heller ikke har børn. Så har du ikke nogen tvangsarvinger, og du kan derfor frit bestemme over hele din formue, og hvem der skal arve den. Hvis du har børn og/eller ægtefælle, skal de have deres tvangsarv på 25 %. De resterende 75 %, friarven, kan du skænke til velgørenhed."

Dine, mine og vores børn

Louise Bryde Nielsen får især mange spørgsmål om det at sidde i uskiftet bo. Mange har svært ved at gennemskue, hvad det egentlig betyder, og hvilke konsekvenser det har. De tror fejlagtigt, at det handler om det fysiske hus, men det gør det ikke. At sidde i uskiftet bo betyder blot, at du ikke har skiftet med dine børn, da deres far døde, altså at de ikke har fået deres tvangsarv. Den udskydes, til du selv går bort, hvor de så både får arven fra dig og deres far.

"Der, hvor det kan blive mere kompliceret, er i en sammenbragt familie med dine, mine og vores børn. Her kan du ikke komme udenom at skulle lave et testamente, fordi du skal tage stilling til arvens fordeling efter først afdøde samt arvens fordeling efter længstlevende," siger Louise.

Hun rådgiver desuden ofte folk, der gerne vil donere deres arv til et velgørende formål. Eller som gerne vil minimere den høje arveafgift på 36,25 %, der er sat på til fjerne arvinger – søskende, nevøer og niecer, kusine, venner osv. Her kan du slå to fluer med ét smæk:

"Du kan spare den høje arveafgift ved at give 30 procent til en velgørende organisation, også kaldet 30 procent-løsningen. Velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift. De resterende 70 procent kan du så give til for eksempel din nevø, uden at han skal betale arveafgift. Den betaler den velgørende organisation. På den måde får din nevø lidt mere ud af arven, og samtidig støtter du et godt formål."

Et testamente giver ro til både dig selv og til din familie, da de så kender dine ønsker. Og får du lavet det professionelt, sikrer du dig samtidig, at Skifteretten ikke erklærer det ugyldigt.

"Det er penge godt givet ud. Jeg har altså set nogle ret håbløse testamenter, som folk selv har skriblet sammen derhjemme i den tro, at det er juridisk holdbart. Du skal virkelig vide, hvad du laver, før du selv lykkes med ét," lyder rådet fra Louise.

Hvordan sikrer jeg mig, at min ægtefælle kan blive boende i huset efter min død?

"Hvis I er et ægtepar med fælles børn, kan længstlevende vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at hvis din mand dør, skal du ikke udbetale tvangsarv til børnene med det samme, men kan vente, til du selv går bort.

Uskiftet bo er dog ikke altid den bedste løsning – det kommer helt an på den konkrete situation og de konkrete forhold: Efterlader din ægtefælle sig gæld, er du meget ung, når din ægtefælle går bort, hvordan er dit forhold til egne børn/ægtefællens særbørn osv?

Annonse

Mange vælger som en ekstra eller alternativ mulighed at oprette et gensidigt testamente, hvor man som ægtefæller arver hinanden mest muligt og derved sikrer, at børnene i første omgang alene får tvangsarven, således at den længstlevende ægtefælle skal udrede så lidt som muligt i tvangsarv og derved ikke er nødsaget til at gå fra hus og hjem."

Læs også

“Jeg har været i forskellige ‘hjørner’ af psykiatrien, og for mig er det desværre et utrygt sted”

Min mand og jeg har ingen børn. Hverken fælles eller hver for sig. Hvem arver os, når vi dør?

"Hvis I ikke laver testamente, fordeles arven i henhold til arvelovens almindelige regler. Jeres forældre arver først, hvis de stadig er i live. Efter dem kommer jeres søskende og efter dem deres børn, altså jeres nevøer og niecer. Hvis ingen af disse har overlevet jer, vil jeres arv tilfalde statskassen."