Min familie har vendt mig ryggen

Læser spørger, hvordan hun kan få et bedre forhold til sin familie

Jeg er en kvinde på 35, enlig mor til en lille søn. 

Min mors og mit forhold har altid været problematisk, og jeg har aldrig været tæt med mine to ældre søstre, det var altid dem mod mig. 

Læs også

Sannes onkel slog sine børn ihjel: "Min moster ville bare starte et nyt liv"

Da jeg fik min søn, forsøgte jeg at få et bedre forhold til min mor. Jeg fortalte hende, at jeg ønskede hende i mit liv, men at jeg havde brug for, at hun anerkendte de svigt, hun havde udsat mig for som barn. 

Det ville hun ikke, for med hendes ord “havde hun gjort, hvad hun kunne”.

De seneste år har jeg derfor trukket mig fra min familie. Jeg har skrevet mindre til dem og forsøgt mindre kontakt. Det skete især efter, at jeg havde talt med min ene søster om, at jeg ønskede et tættere forhold for vores børns skyld. 

Jeg hentede her min nevø og niece og satte legeaftaler op i en periode, men der kom aldrig noget den anden vej. Mine søstre og til dels min mor ringer og skriver næsten aldrig, de spørger ikke ind til mit liv, og jeg holdt derfor op med at række ud til dem. 

Min mor siger altid “du kan jo bare ringe”, men jeg tænker, at det ville være rart, hvis det også gik den anden vej.

Min søn var hos mig i år til jul, og jeg vidste, at min søster stod for julen. Jeg hørte intet fra dem om julen og tog til sidst kontakt til min søster og fik bekræftet, at alle skulle være der. Jeg spurgte så, om min søn og jeg var inviteret, svaret lød, at de troede, vi skulle noget andet, men at vi da var velkomne. 

Den udmelding blev jeg ked af, for jeg følte, at jeg kun kom med, fordi jeg selv pressede mig på.

Jeg er så ked af, at det altid er mig, der skal tage initiativ til samvær, også selvom jeg godt ved, at jeg på et tidspunkt trak mig. 

Læs også

Kæthe havde aldrig rigtig fejlet noget – men under et restaurantbesøg ændrede alt sig

Har du derfor et råd til, hvordan jeg får det bedre med min familie?

Vibeke Dorh råder til at tage ansvar for sine følelser og den, hun er

Nu skriver du ikke noget om, hvordan du i din barndom følte dig afvist. Jeg fornemmer dog, at dine to søstre var tætte og også tættere med din mor, end du var det. Du følte dig anderledes, det gør du fortsat, og det virker til, at du på din egen måde stadigvæk forsøger at komme ind i varmen ved enten at søge din mor og søstre for dernæst at lægge afstand, når det ikke går, som du håber på. 

Jeg er bange for, at det kan fortsætte i mange år frem, for din mor og søstre lyder indrømmet til at være anderledes skruet sammen end du, og derfor tror jeg ikke, du kommer til at opleve den følelse af at blive lukket ind, som du higer efter. 

Ikke fordi, der er noget galt med dig eller dem, men fordi I lyder til at være ret forskellige: Du er mere følsom måske, de mindre?

I stedet for at spilde tiden på gang på gang at blive ked af det og føle dig udstødt, så gør noget andet: Bliv voksen – på den gode måde. 

Tag ansvar for dine følelser og den, du er, og indret dig derefter. Vil du gerne have, at din søn får et tæt forhold til din familie, så sørg for, at det sker, men lad være med at forvent, at andre skal have det samme behov. 

Læs også

Lene Beier stopper som vært: "Nogle gange bliver man stillet overfor et valg"

Vil du gerne være mere sammen med din mor og dine søstre, så vær det, men koncentrer dig her om at få det bedste ud af samværet i stedet for konstant at læse stemningen. Er der fortsat ting i din fortid, du har brug for at få ryddet op i, så få det gjort, men ikke med din mor eller søstres medvirkende, for de er et andet sted end dig, du skal kun gøre det for selv at komme videre. 

Find så også nogle gode venner, der er som dig selv, venner, du kan spejle dig i og finde det fællesskab med, du forgæves søger hos din familie.

Kort sagt indse, at du lidt er som svaneungen i 'Den grimme ælling'. Den, der tilfældigvis havner i en andegård og føler sig kanøflet, men som rejser sig derfra. Som den er du selvfølgelig fuldt ud i stand til at flyve hen, hvor det gode liv er for dig. 

Så gør det og pas så på med at se dig for meget tilbage, for så risikerer du bare at fare vild, og det gider ingen.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.