Denne film sprænger alle genrer og blander en heftig cocktail: ”Den ligner og lyder som ingen andre”
'Emilia Perez' ligner og lyder som ingen andre, og både Zoe Saldaña og Karla Sofia Gascón leverer to pragtpræstationer i denne stærke og opkørte historie.
Melodrama
Kvinder på kanten af et seriøst nybrud
Denne film sprænger alle genrer og blander en heftig cocktail – eller en række stærke tequilashots.
Ser vi en narkokartel-thriller, en spansksproget musical, en øm fortælling om søsterskab? Ja, ja, ja og så en hel del til. Ikke fordi instruktør Jacques Audiard ikke kan bestemme sig, men fordi more is more.
Den dygtige advokat Rita (Zoe Saldaña) får en hemmelig opgave af en hårdkogt og skruppelløs gangster, der vil skifte køn og have et nyt liv uden vold. Børnene og konen Jessi (Selena Gomez) må efterlades. Men da Rita år senere møder den mystiske Emilia (Karla Sofia Gascón), bliver det klart, at hverken tid og operationer læger alle sår. Og at lykke og mod kan tage mange former. Kan man virkelig ændre sig helt?
Filmen er optaget i studier i Paris og decideret rullet i mexicansk krymmel og parfumerede blomsterblade, så alt både er for meget af det gode og stærkt berusende. Melodramaet driver fra lærredet gennem øjne og ører. Sangene kan ikke synges med på, de er vilde og fragmentariske – og filmen er en vibe og sanselig på samme tid.
Interessant er det, at en prisvindende franskmand laver en så bizar, visuelt overdådig og alt andet end overfladisk film. En forvandlings-discokugle, der handler om eksistens, livsvalg og retten til at elske og tilgive.
Skæbnerne rulles noget så forrygende ud af skuespillerne: Zaldaña er en syl af ambition og vrede, Gascón enigmatisk og dragende i alle sine udgaver og Gomez en knaldperle af en tragisk trofækone. Omkring dem står stærkt besatte biroller, der bliver indfanget spektakulært i scene efter scene. Alle går ind i historiens særprægede form og præmis med alt hvad de har, og alt det, de ikke vidste de havde.
'Emilia Perez' fik biografpremiere den 9. januar.