Jeg føler, at min kæreste og jeg er på vej fra hinanden, og jeg er usikker på, hvad jeg skal gøre.
Vi har stort set ikke haft sex i halvandet år, det er hende, der mangler lysten. I den periode fik jeg også konstateret en kronisk sygdom og mistede mit arbejde, hvilket førte til en tid med dårlig stemning og depression for mit vedkommende.
Jeg var bestemt ikke den bedste partner, og da hun havde været væk på et kursus, meddelte hun så, at hun ville gå fra mig.
Efter nogle forsøg på at overtale hende, blev vi enige om at give det en chance mere. Men vi er nu tilbage, hvor der ikke er intimitet, vi kysser aldrig, og der er ingen kærlige ord imellem os.
Min kæreste er konstant sur og taler igen om, at hun vil gå fra mig. Alt leder til skænderier, og når vi skændes, er magtbalancen skæv, fordi hun ved, jeg er afhængig af hende og ikke ønsker et brud.
Jeg ved aldrig, hvad der udløser hendes vrede, der så fører til skænderierne, og jeg prøver hver gang at holde konfliktniveauet nede, men uden held. Nu er jeg dog der, hvor jeg overvejer, om det måske er bedst for alle, især børnene, hvis vi går hver til sit.
Jeg har også en mistanke om, at hun har en affære. Hun tager ofte væk om aftenen med en undskyldning om, at hun skal besøge sin far eller mødes med en veninde.
Her har jeg bemærket, at hun går i bad, klæder sig om, tager parfume på og gør sig fin, før hun tager afsted, og hun er gerne længe væk. Hun får også sms’er fra en ukendt mand, som hun reagerede surt på, da jeg spurgte til dem.
Hun vil ikke stå til regnskab, og bliver også sur, hvis jeg spørger til, hvem hun er sammen med. Jeg føler virkelig, at vi ikke kommunikere ordentligt længere, og jeg er ved at give op. Har du et råd?
Ordet ”sur” går mange gange igen i din beskrivelse af din kærestes attitude. Og helt ærligt, ligesom jeg virkelig godt forstår dig, så forstår jeg et sted også hende.
Bag surheden tror jeg nemlig, at der gemmer sig en afmagt og desperation over jeres forhold. Hun lyder som en kvinde, der savner modspil, liv og lidenskab i jeres forhold, og det virker der ikke til at være meget af for nuværende.
Nej, et forhold kan og skal ikke være lidenskabeligt 24/7, det kan det af gode grunde ikke være, især da ikke med små børn. Men skal et forhold leve, så kræver det to ligeværdige mennesker, der begge har noget at byde på.
Her virker det til, at du i dit velmente forsøg på at rede forholdet er blevet alt for udglattende i håbet om at få din kærestes sure grimasse forvandlet til et smil. Det projekt kommer nok ikke til at lykkes, for jeg tror ikke, at din kæreste savner en mand, der står med hatten i hånden, hun savner en mand, der kan sætte foden ned og være med til at vise vejen frem.
Ikke dermed sagt, at du skal stå alene med ansvaret for, at jeres forhold kommer til at fungere, så langt fra, men så længe du er så eftergivende i din ageren overfor din kæreste, så kommer der ingen forandring.
Og forandring skal der jo til, om du vil det eller ej. Derfor tror jeg, at du bør indse, at din kæreste er ved at forlade dig. Og jo mere du tigger hende om ikke at gøre det, dets hurtigere vil det desværre nok ske, for ingen tænder jo på svaghed.
Tænk derfor i stedet på, hvordan du kommer bedst videre, skulle bruddet blive en realitet. Hvad vil du? Hvad tænder du på? Din økonomi? Børnene? Tænk et liv uden din kæreste.
Dette bestemt ikke sagt, fordi jeg ønsker et brud for dig. Det er sagt for, at du kan finde dine egne ben at stå på som mand og menneske. For det vil gøre dig stærkere, og fornemmer din kæreste, at du udmærket er i stand til at handle på egen hånd, så der en reel chance for, at hun vil vågne op, så I i fællesskab kan få reddet trådene ud.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
