Prøv at scrolle ned gennem din kontaktbog. Findes der en Anne, en Mette, en Peter eller en Michael?
Ja, måske står ét af navnene endda på din egen dåbsattest?
Sandsynligheden er temmelig stor, for ifølge Danmarks Statistik er lige nøjagtigt de fire navne de mest udbredte i vores lille land.
Pr. 1. januar 2025 går 43.297 personer nemlig rundt med fornavnet Anne, mens 46.145 personer har fået navnet Peter.
Til sammenligning bærer 8.276 personer navnet Frida, som er det mest populære pigenavn til nyfødte. Det mest populære drengenavn, Noah, hedder 12.492 personer.
På tværs af generationer
Flere af navnene har sneget sig ind på listen, fordi de har været – og til dels stadig er – populære på tværs af mange generationer. F.eks. har navne som Ida, Anna og Christian plantet sig solidt på listen over de mest populære navne til nyfødte. Og det ser ikke ud til at ændre sig forløbigt.
Alligevel synes de fleste navne på listen at karaterisere den generation, der netop nu er ved at blive bedsteforældre. Tænk bare på navne som Hanne, Susanne og Gitte – eller Lars, Jens og Per.
Herunder kan du se top-40 over de navne, som flest danskere hedder netop nu. Tallet bag navnet angiver, hvor mange danskere der per 1. Januar 2024 bar navnet.
Måske bliver du overrasket?
De mest udbredte pigenavne i Danmark
- Anne (43.397)
- Mette (38.023)
- Kirsten (35.484)
- Hanne (35.124)
- Anna (33.432)
- Helle (32.916)
- Maria (30.291)
- Susanne (29.895)
- Lene (29.556)
- Marianne (25.815)
- Camilla (24.502)
- Lone (24.151)
- Louise (23.852)
- Charlotte (23.488)
- Pia (23.487)
- Tina (22.930)
- Gitte (22.514)
- Ida (22.257)
- Emma (22.134)
- Julie (21.913)
De mest udbredte drengenavne i Danmark
- Peter (46.145)
- Michael (44.161)
- Lars (42.961)
- Thomas (41.842)
- Jens (41.333)
- Henrik (40.730)
- Søren (38.393)
- Christian (37.471)
- Martin (36.869)
- Jan (35.698)
- Morten (33.500)
- Jesper (33.281)
- Anders (33.135)
- Mads (32.210)
- Niels (31.449)
- Rasmus (30.248)
- Mikkel (29.231)
- Per (28.191)
- Kim (27.975)
- Hans (27.933)
Kilde: Danmarks Statistik.