Motion i alle
former er sundt – det ved de fleste.
Men i et nyt studie fra Østerbroundersøgelsen har et hold
danske forskere undersøgt, hvilken form for træning, der vejer tungest på
vægtskålen, hvis målet er et langt liv og et sundt hjerte.
Er det konditionstræningen,
der får svedperlerne til at pible frem på panden, eller er det styrketræningen,
der giver ømme lår og arme, som betyder mest for, hvor mange år du får på
livskontoen?
Konklusionen af
studiet var klar – konditionstræning har bedre effekt på hjertesundheden og
levetid end styrketræning.
Det viste sig nemlig, at personer med en høj
kondition har 10 procent lavere risiko for både tidlig død og
hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, som har høj muskelstyrke.
”Det er ikke et overraskende
resultat,” siger Peter Schnohr, som er hjertelæge og førsteforfatter på
studiet.
”For at styrke
kredsløbet og hjertet, skal pulsen op. Det har mange tidligere studier om
sundhed allerede konkluderet. Selv har jeg altid været optaget af fordelene ved
løb, som er en klassisk form for konditionstræning,” lyder det fra lægen, som er
én af stifterne bag Erimitageløbet i Dyrehaven.
”Vi startede
løbet i 1969, og dengang vidste vi ikke med sikkerhed, hvor sundt det var at
dyrke motionsløb. I det første løb faldt en søofficer om med hjertestop, kun 46
år gammel. Det blev begyndelsen på en stor undersøgelse om, hvad løb betyder
for hjertets sundhed, og vi kunne konkludere, at den almindelige motionsløber i
gennemsnit får seks år mere at leve i end dem, der ikke løber eller på anden
vis får pulsen op med jævne mellemrum,” siger han og tilføjer så:
”Men vi skal
huske, at man også kan overtræne og få pulsen op alt for ofte, og så går den
sunde effekt af. Det er vigtigt, at man husker at restituere, og for den
almindelige dansker vil 2,5 times løb eller anden konditionstræning om ugen være
nok, helst fordelt ud over 2-3 gange.”
Det handler om almindelige danskere
I studiet skulle deltagerne
selv vurdere, om deres konditions- og muskelstyrkeniveau var ”lavt,” ”moderat,”
eller ”højt.”
Ifølge Peter
Schnohr er det en god måde at lave sådan en undersøgelse på.
”Det vil være
umuligt at måle deltagernes reelle styrke og kondition med et stopur i en
undersøgelse af den her størrelse. Det kan dog give en vis usikkerhed, at
deltagerne i studiet selv skulle bedømme deres motionsvaner, men tidligere
undersøgelser har vist, at folk faktisk er gode til at bedømme deres egen form.
Hvis du spørger din ven, om han er i god form og han svarer ”nej,” så passer
det typisk også."
"Vi har også
testet nogle af deltagernes styrke, blandt andet deres grip-styrke,
altså deres kræfter i hånden, og det stemte godt overens med deres egen
vurdering af deres styrke.”
De 10.000
deltagere i undersøgelsen kommer fra Østerbro og Nørrebro, og for Peter Schnohr
er det vigtigt at understrege, at resultaterne afspejler de helt almindelige københavnere.
”Undersøgelsen
omhandler helt almindelige danskere og deres motionsvaner. Hvis en deltager har
angivet, at han har ”høj” muskelstyrke, så er det altså hans egen vurdering af,
at han ligger på det niveau – men det er ikke på eliteniveau.”
Styrketræning er også meget vigtigt
Selvom studiet
konkluderede, at personer med en høj kondition har 10 procents lavere risiko
for hjerte-kar-sygdomme og tidlig død, lyder en klar opfordring fra Peter
Schnohr, at man sørger for både at dyrke konditions- og styrketræning.
”Jeg vil give
styrketræning et klap på skulderen, for det kom faktisk bag på mig, hvor stor
en effekt den motionsform også har. For selvom et højt niveau af
konditionstræning giver den bedste effekt, så har styrketræning altså også en
meget væsentlig indflydelse på sundheden. Derfor er det ideelle en kombination
af begge træningsformer,” siger han, og fortsætter:
”Jeg plejer at
bruge eksemplet, at hvis du falder ned ad trappen og måske er oppe i alderen, vil
det i den situation være ligegyldigt med din gode kondition. Hvis du derimod
har stærke muskler og knogler som følge af styrketræning, kan din krop bedre
stå imod sådan et fald.”
Peter Schnohr
foreslår derfor, at du udover 2,5 times konditionstræning om ugen også sørger for at
få en passende mængde styrketræning.
”Hvis du tager
ned i træningscenteret i en times tid, kan du med fordel bruge den ene halvdel
af timen på løbebåndet, og den anden til forskellige muskelstyrkende øvelser.”
Om studiet
Det er første gang, et studie direkte sammenligner effekten af muskelstyrke og kondition i forhold til hjerte-kar-sygdomme og levetid.
Næsten 10.000 danske mænd og kvinder deltog i undersøgelsen, og de blev fulgt i en periode på 27 år. I den periode døde omkring 5.000 af de deltagende.
Deltagerne skulle selv vurdere, om deres konditions- og muskelstyrkeniveau var ”lavt,” ”moderat,” eller ”højt.”
Deltagerne blev også spurgt ind til alder, rygning, alkoholvaner, BMI, køn og uddannelse, og det gav forskerne mulighed for at fjerne usikkerhed i studiet og vurdere effekten af motionsformerne isoleret for sig.