Nyt studie afslører: Denne træningsform betyder mest for din levetid

Et nyt, dansk studie konkluderer, at særligt én træningsform har betydning for, hvor mange år du kommer til at leve. ”Men en kombination er bedst,” lyder det fra én af forskerne bag studiet.

alt.dk logo

Motion i alle former er sundt – det ved de fleste.

Men i et nyt studie fra Østerbroundersøgelsen har et hold danske forskere undersøgt, hvilken form for træning, der vejer tungest på vægtskålen, hvis målet er et langt liv og et sundt hjerte.

Er det konditionstræningen, der får svedperlerne til at pible frem på panden, eller er det styrketræningen, der giver ømme lår og arme, som betyder mest for, hvor mange år du får på livskontoen?

Konklusionen af studiet var klar – konditionstræning har bedre effekt på hjertesundheden og levetid end styrketræning. 

Det viste sig nemlig, at personer med en høj kondition har 10 procent lavere risiko for både tidlig død og hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, som har høj muskelstyrke.

”Det er ikke et overraskende resultat,” siger Peter Schnohr, som er hjertelæge og førsteforfatter på studiet.

”For at styrke kredsløbet og hjertet, skal pulsen op. Det har mange tidligere studier om sundhed allerede konkluderet. Selv har jeg altid været optaget af fordelene ved løb, som er en klassisk form for konditionstræning,” lyder det fra lægen, som er én af stifterne bag Erimitageløbet i Dyrehaven.

”Vi startede løbet i 1969, og dengang vidste vi ikke med sikkerhed, hvor sundt det var at dyrke motionsløb. I det første løb faldt en søofficer om med hjertestop, kun 46 år gammel. Det blev begyndelsen på en stor undersøgelse om, hvad løb betyder for hjertets sundhed, og vi kunne konkludere, at den almindelige motionsløber i gennemsnit får seks år mere at leve i end dem, der ikke løber eller på anden vis får pulsen op med jævne mellemrum,” siger han og tilføjer så:

”Men vi skal huske, at man også kan overtræne og få pulsen op alt for ofte, og så går den sunde effekt af. Det er vigtigt, at man husker at restituere, og for den almindelige dansker vil 2,5 times løb eller anden konditionstræning om ugen være nok, helst fordelt ud over 2-3 gange.”

Det handler om almindelige danskere

I studiet skulle deltagerne selv vurdere, om deres konditions- og muskelstyrkeniveau var ”lavt,” ”moderat,” eller ”højt.”

Ifølge Peter Schnohr er det en god måde at lave sådan en undersøgelse på.

”Det vil være umuligt at måle deltagernes reelle styrke og kondition med et stopur i en undersøgelse af den her størrelse. Det kan dog give en vis usikkerhed, at deltagerne i studiet selv skulle bedømme deres motionsvaner, men tidligere undersøgelser har vist, at folk faktisk er gode til at bedømme deres egen form. Hvis du spørger din ven, om han er i god form og han svarer ”nej,” så passer det typisk også."

"Vi har også testet nogle af deltagernes styrke, blandt andet deres grip-styrke, altså deres kræfter i hånden, og det stemte godt overens med deres egen vurdering af deres styrke.”

De 10.000 deltagere i undersøgelsen kommer fra Østerbro og Nørrebro, og for Peter Schnohr er det vigtigt at understrege, at resultaterne afspejler de helt almindelige københavnere.

”Undersøgelsen omhandler helt almindelige danskere og deres motionsvaner. Hvis en deltager har angivet, at han har ”høj” muskelstyrke, så er det altså hans egen vurdering af, at han ligger på det niveau – men det er ikke på eliteniveau.”

Styrketræning er også meget vigtigt

Selvom studiet konkluderede, at personer med en høj kondition har 10 procents lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og tidlig død, lyder en klar opfordring fra Peter Schnohr, at man sørger for både at dyrke konditions- og styrketræning.

”Jeg vil give styrketræning et klap på skulderen, for det kom faktisk bag på mig, hvor stor en effekt den motionsform også har. For selvom et højt niveau af konditionstræning giver den bedste effekt, så har styrketræning altså også en meget væsentlig indflydelse på sundheden. Derfor er det ideelle en kombination af begge træningsformer,” siger han, og fortsætter:

”Jeg plejer at bruge eksemplet, at hvis du falder ned ad trappen og måske er oppe i alderen, vil det i den situation være ligegyldigt med din gode kondition. Hvis du derimod har stærke muskler og knogler som følge af styrketræning, kan din krop bedre stå imod sådan et fald.”

Peter Schnohr foreslår derfor, at du udover 2,5 times konditionstræning om ugen også sørger for at få en passende mængde styrketræning.

”Hvis du tager ned i træningscenteret i en times tid, kan du med fordel bruge den ene halvdel af timen på løbebåndet, og den anden til forskellige muskelstyrkende øvelser.”

Om studiet

Det er første gang, et studie direkte sammenligner effekten af muskelstyrke og kondition i forhold til hjerte-kar-sygdomme og levetid. 

Næsten 10.000 danske mænd og kvinder deltog i undersøgelsen, og de blev fulgt i en periode på 27 år. I den periode døde omkring 5.000 af de deltagende.

Deltagerne skulle selv vurdere, om deres konditions- og muskelstyrkeniveau var ”lavt,” ”moderat,” eller ”højt.”

Deltagerne blev også spurgt ind til alder, rygning, alkoholvaner, BMI, køn og uddannelse, og det gav forskerne mulighed for at fjerne usikkerhed i studiet og vurdere effekten af motionsformerne isoleret for sig.