Strik nemt selv den fineste top med rund hals
Den strikkede top er et musthave til garderoben, fordi den er feminin, enkel og passer til alt.
Str.: 36/38 (40/42 - 44/46 – 48/50). Tallene vedrørende str. 40/42, 44/46 og 48/50 er angivet i parentes, adskilt af bindestreg. Er der kun oplyst ét tal, gælder dette alle størrelser.
Garn: Dodici, 250(300-300-350) g creme (fv 2) fra Lana Grossa.
Kvalitet: 65 % bomuld, 25 % viskose, 10 % hør. 50 g = ca. 110 m.
Pinde: nr. 3½, 5 og 6, korte rundp nr. 3½, nr. 5 og 6.
Ribmønster: r-siden: Skiftevis 1 ret og 1 vrang, slut med 1 ret. Vr-siden: Strik m som de viser. I omgange: Skiftevis 1 ret og 1 vrang.
Krydsede masker: 1. p (r-siden): *2 drejet ret sammen (stik ind i de bagerste maskeled), lad den 2. m blive på pinden, gentag fra * og slut med 1 ret. 2. p (vr-siden): Strikkes med p nr. 5: *2 vrang sammen, idet den 2. m bliver på venstre pind, gentag fra * og slut md 1 vrang. I omgange: 1. omg: *2 drejet ret sammen (stik ind i de bagerste maskeled, lad 2. m blive på venstre pind, gentag fra * og slut med 1 ret. 2. omg: Med p nr. 5 strikkes *2 ret sammen, idet den 2. m bliver på venstre pind, gentag fra * og slut med 1 ret
Glat: Ret på retsiden, vrang på vrangsiden.
Vævestrikket rib: 1. p (r-siden): Skiftevis 1 ret og 1 vrang. Alle følgende p: Strik retmaskerne ret og tag vrangmaskerne vrang løs af med garnet foran arb.
Indtagninger: Der tages 1 m ind i begge sider: I højre side: Strik 6 m som de viser, 2 ret overtrukket sammen (= tag 1 m ret løs af, strik næste m ret og træk den løst aftagne m over). I venstre side: Strik frem til de sidste 8 m, 2 ret sammen og strik de sidste 6 m som de viser.
Strikkefasthed: 20 m og 26 p i glat på p nr. 5 = 10 x 10 cm.
Ryg: Slå 87(95-103-111) m op på p nr. 3½ og strik 6 cm ribmønster. Skift derefter til p nr. 6 og strik løst 1 p vrang, fulgt af 2 p krydsede masker. Skift til p nr. 5 og fortsæt i glat. Når der er strikket 25 cm efter ribmønsteret, strikkes herfra de yderste 6 m i hver side i vævestrikket rib til ærmegabskanter og samtidig tages 1 m ind i begge sider til ærmegab (strik ”indtagninger”) på hver 4. p 7 gange = 73(81-89-97) m. Når ærmegabene måler 21(23-25-27) cm, lukkes skuldrene fra siderne på hver 2. p med 6(2-0-0) x 3 m, 0(4- 4-0) x 4 m og 0(0-2-6) x 5 m. Samtidig, når skulderaflukningerne måler 2 cm, lukkes de midterste 27 m til halsudskæring og hver side strikkes færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 3 m og 1 x 2 m. Strik den anden side modsat.
Forstykke: Strikkes mage til ryggen, blot med dybere halsudskæring: Når ærmegabene måler 14(16-18-20) cm, lukkes de midterste 13 m til halsudskæring og hver side strikkes færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 12 x 1 m (strik ”indtagninger”). Luk skulderen i samme højde og på samme måde som på ryggen. Strik den anden side modsat.
Montering: Sy skuldersømmene. Med p nr. 3½ strikkes 92 m op langs halsudskæringen. Strik 1 omg løse retmasker på p nr. 6 og derefter strikkes 2 omg krydsede masker. Skift igen til p nr. 3½ og strik 1½ cm ribmønster. Luk alle m af. Sy sidesømmene.