15-årige Jessica hygger om ældre på et plejehjem: "Det er et drømme-fritidsjob"

Hun er sådan en dejlig tøs!

Ordene bliver sagt med varme i stemmen og lys i øjnene hos Gitte Flies Hansen, der sidder i sin lejlighed på plejecentret Præsthøjgården i Horsens. I sofaen overfor sidder pigen, som Gitte taler så positivt om: Jessica Hellesnes Thomsen på 15 år. Jessica smiler lidt genert og tager imod et stykke af de chokolader, Gitte byder hende.

Det er torsdag eftermiddag, og Jessica er på arbejde som „spire“ på Præsthøjgården. Jobbeskrivelsen er at hygge om beboerne og lave lidt forskellige aktiviteter med dem. Da Jessica så opslaget om fritidsjobbet, var hun ikke i tvivl: Det ville hun søge.

– Det lød som et vigtigt og betydningsfuldt job. Og jeg kunne se mig selv i det. Det er en mulighed for at give noget til nogen – og gøre en forskel for de ældre mennesker, lyder det velformuleret og modent fra den 15-årige pige, der til daglig går i 9. klasse på Østerhåbskolen i Horsens.

Hun er klædt i cowboybukser og en grå T-shirt, hvor der står „Spire“ på. Det mørkblonde hår er samlet i en knold højt på hovedet, og i øreflipperne dingler et par guldøreringe.

Jessica kom til samtale. Og fik jobbet. Hun kender mange jævnaldrende, der også havde søgt jobbet, så konkurrencen var hård. I alt 230 ansøgere var der til to spire-stillinger.

– Jeg var helt høj, da jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg havde fået jobbet. Og den første gang, jeg skulle møde, var jeg spændt og nervøs. Men det gik rigtig godt, fortælle en storsmilende Jessica, der cykler direkte fra skolen til plejecentret hver onsdag og torsdag eftermiddag.

Gør dagen bedre

En af de beboere, som Jessica er kommet godt ind på livet af, er Gitte Flies Hansen. De to har en god kemi og kan lave lidt sjov med hinanden og sig selv.

– Jessicas besøg gør min dag bedre. Det er så dejligt, hun vil besøge sådan en gammel krage som mig, siger Gitte og bryder ud i latter.

Ofte sidder de to og småsnakker og ser lidt tv. Især programmet „Luksusfælden“ kan de lide at se sammen. Så taler de om, hvordan man skal forvalte sine penge på bedste vis. Det ved Gitte en del om, for hun er tidligere bogholder. Og Jessica suger til sig.

–Jeg har lært, at man i hvert fald ikke skal låne penge, hvis man ikke kan betale dem tilbage, siger Jessica, mens Gitte ser stolt på hende.

– Dygtig pige, roser hun. Og så ler de begge to igen.

På Præsthøjgården er det nyt at sætte skoleelever på lønningslisten. Ordningen er et samarbejde mellem Horsens Kommune og fagforeningen FOA, og målet er at få de unges øjne op for en fremtid i faget. Afdelingsleder Heidi Bie har armene helt i vejret over spirerne, som foruden Jessica også tæller Gustav Ingemann Hansen på 14 år.

– De unge mennesker er helt fantastiske. De ældre er så glade for dem. Vi kan ikke måle succesen, men vi kan se de ældres begejstring, siger Heidi Bie Mortensen og siger direkte henvendt til Jessica:

– Du er et naturtalent til mennesker.

Jessica smiler igen lidt genert. Det er tydeligt, at hun nyder at være på plejecentret i lige så høj grad.

– Det er et drømme-fritidsjob, siger hun uden tøven.

Mindeværdige historier

For nylig sad Jessica hos en ældre dame, som fortalte hende brudstykker fra sit liv. Jessica lyttede, spurgte ind og fik historien om, hvordan damen som ung havde cyklet til stranden i Juelsminde med sin kæreste og endte med at bygge et sommerhus derude.

– Den historie vil jeg altid tænke på, når jeg tager til Juelsminde om sommeren. Jeg elsker at høre mennesker fortælle. Og det er en balancegang, hvornår man selv skal sige noget eller bare lytte, siger Jessica, der imidlertid lyder til at have helt styr på at kommunikere på bedste vis.

Hun er heller ikke bange for at sætte gang i konkrete aktiviteter for fællesskabet. For nylig lavede hun for eksempel et opslag om en spille-eftermiddag, hvor seks beboere meldte sig til.

– Vi spillede nogle quiz-spil. Det var rigtig hyggeligt. Samværet med dem er så fedt. Jeg tænker nogle gange på, at hvis jeg ikke havde fået det her job, havde jeg ikke mødt de dejlige mennesker, fortæller Jessica, der også deltager i sangeftermiddage med beboerne.

I Gittes lejlighed er der kommet flere chokolader på bordet, og den dæmpede belysning skaber hygge i rummet. For Jessica er det dog også blevet tid til at bryde op for denne gang. Hun ved endnu ikke, hvad hun kunne tænke sig at arbejde med, når hun bliver voksen. Mulighederne er så mange, som hun siger. Men hun vil ikke udelukke, at plejesektoren kunne være noget for hende. Gittes anbefaling er Jessica i hvert fald helt sikker på. Den ældre kvinde stikker en anerkendende tommelfinger i vejret rettet mod Jessica og siger:

– Du ville være den perfekte sosu-assistent!