3 unge forfattere: Derfor læser vi Marguerite Duras
Marguerite Duras' romaner og film har i over et halvt århundrede beåndet en lang række kunstneres virke. Ikke mindst herhjemme, hvor en hel generation af unge forfattere bekender deres kærlighed til Duras'elegante prosa. Vi har bedt tre danske forfatterinder forklare, hvorfor Marguerite Duras' ord har mærket dem.
Foto: Sofie Amalie Klougart, Lærke Posselt og David Stjernholm.
– Mens jeg gik på Forfatterskolen, så jeg hendes spillefilm India Song fra 1975 for første gang og blev meget betaget. Den består af langsomme, stemningsmættede billeder, der fortæller om en kolonial deroute på et palæ i 30'ernes Indokina med dertilhørende tristesse, spejlvægge, aftenkjoler, cigaretrøg og fløjlsgardiner. Men det er samtidig en form for hørespil, hvor stemmer afløser hinanden i smukke, patosfulde replikskifter, og hvor sang fra en tiggerkvinde trænger ind over hegnet til palæet. Der er ingen mundbevægelser, som kan hæftes på replikkerne – lyden er løsrevet fra billedsiden og kommenterer i stedet på den, som om stemmerne kommer fra klipperummet eller fra biografsalen snarere end fra selve optagelserne.
Hvad har hendes bøger betydet for dit arbejde?
– Jeg lavede, mens jeg gik på Forfatterskolen, en række videoeksperimenter, hvori jeg afprøvede sammenstødet mellem tekst og billede, og Duras' eksperimenter var i den sammenhæng meget brugbare for mig, fordi hun gjorde tingene meget klart, ofte helt programmatisk. Jeg tror, at Duras' film og tekster har givet mig mod til at opholde mig i det mørke, hun taler om, som findes mellem tekst og billede, og jeg håber, at hun også kan give mig mod til at bevæge mig længere ind i det."
Hvad er dit yndlings-Duras-værk?
– Le Navire Night, som er en samling manuskripter til et par af hendes kortere film. Den svenske oversættelse er trykt på sorte sider som en tekst i biografmørket – eller en før-billedlig tekst, der er nær ved at fremkaldes. Også Elskeren fra Nordkina, som er en genskrivning af romanen Elskeren efter filmatiseringen, var en stor oplevelse for mig at læse.
Annonse
Josefine Klougart 30
Har studeret litteratur- og kunsthistorie på Aarhus Universitet og er uddannet fra Forfatterskolen i 2010. Har udgivet fire romaner og to gange været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Modtager af Kronprinsparrets Stjerne-dryspris i 2011.
Hvad er det, Marguerite Duras kan?
– Det er en smertefuld oplevelse at læse Duras. Man ser noget i mennesket, som man anede fandtes der, men som man ikke før kunne samle og se klart i ét billede. Jeg tror, at det, jeg mest af alt ser i hendes skrift, er, hvordan mennesket kæmper med tabet som eksistentielt vilkår. Duras skildrer begærets og kærlighedens smerte, men på en måde, så man forstår, at netop denne smerte er vores eneste mulighed for at leve som mennesker og ikke zombier. Smerten er en dør ind i livet.
Hvad har hendes bøger betydet for dig?
– Sommeren 2009 var jeg taget til Jylland på et refugium for at arbejde med færdiggørelsen af min første roman Stigninger og fald. Ugen op til havde jeg købt samtlige Duras-værker, der findes i dansk oversættelse. Jeg fik dem sendt til denne midlertidige adresse og hentede dem ude på gangen i bunken med post. Jeg lå i skyggen under de gamle træer i haven med alle bøgerne og min bærbare computer. Jeg læste 10 sider i den ene bog, 10 i den anden, og sideløbende skrev jeg på min anden roman om smerten i begæret og kærligheden. Som smerten i Duras forfatterskab bliver menneskets adgang til verden, sådan blev Duras min adgang til et andet sprog og en udforskning af kærligheden og erotikken.
Hvad er dit yndlings-Duras-værk?
– Elskeren er en grusom roman om den kærlighed og det begær, der uafværgeligt bringer smerte med sig, og som man alligevel må vælge til for at forblive levende.
Ida Marie Hede 35
Annonse
Uddannet fra Forfatterskolen og kunsthistoriker fra Københavns Universitet og Goldsmiths University i London. Har bl.a. udgivet romanen Det kemiske bryllup i 2013.
Hvad er det, Marguerite Duras kan?
– Duras skriver med en paradoksal blanding af autoritet og sensitivitet. Hun har en skarp opmærksomhed rettet mod sine omgivelser, mod naturens transformationer og derved også mod døden som et grundlæggende vilkår. Hun giver form til det sanselige og taktile, til verdens igangværende bevægelser, men samtidig er hun dybt optaget af menneskeskæbner og menneskelige relationer. For mig er den sociale indignation hos Duras meget påtrængende. Hun behandler ikke figurerne i sine bøger som ofre, men med lige dele ømhed og grum pragmatik. Hun sætter dem i spil over for hinanden. Klasseskel og sociale omstændigheder skrives ind i et større eksistentielt rum.
Hvad har hendes bøger betydet for dig?
– Når jeg læser Duras, bliver jeg grebet af en fornemmelse af, at det at skrive er alvor. Der er ikke noget pis! Teksten er vigtig, tekstens sanselighed er vigtig, og oplevelsen af at læse er vigtig. Det myldrer med minutiøse eksistentielle erkendelser i Duras' bøger, og jeg bliver altid drevet et sted hen, hvor jeg bliver presset til at tage mig selv og min egne ideer alvorligt – hvor jeg er nødt til at forholde mig til fx dødens tilstedeværelse i min egen skrivepraksis og til måden, jeg får mine tanker om social uretfærdighed sat i spil på.
Hvad er dit yndlings-Duras-værk?
– Især Det materielle liv pga. den fascinerende essayistiske form og Lol V. Steins henførelse, fordi narrativet om den unge Lols kærlighedsrelationer er sært og kompliceret.
