Anna Stokholm ser ind i kameraet

Anna Stokholm jubler: Kæresten gik pludselig på knæ midt i stor fest

Skuespilleren fik sig noget af en overraskelse, da kæresten Simon Stenspil pludselig gik på knæ midt under en familiefejring

Denne artikel blev først udgivet hos HER & NU. Dette er en redigeret udgave.

Der er meget at juble over for skuespiller-parret Simon Stenspil og Anna Stokholm, der blev forældre for anden gang den 15. april i år til en lille pige, som fik navnet Lula Lotus. 

Parret, der allerede har sønnen Ziggy Bob, havde i søndag inviteret 80 gæster til en kæmpe navnefest i deres have.

"I går eksploderede vores hjerter i kærlighed, da vi fyldte vores have med 80 gæster til Blomster-Fuldmåne-Navnefest for vores to dejlige børn," skriver Anna Stokholm i et opslag på sin Instagram om den dejlige dag.

Det er dog ikke den eneste glædelige nyhed, den 36-årige skuespiller deler med sine knap 44 tusinde følgere på det sociale medie.

Ved samme festlige begivenhed faldt Simon Stenspil nemlig på knæ for sin udkårne med en ring.

"Ziggy Bob og Lula Lotus fik deres navne, og deres Far overraskede moren og alle gæster efter navne-ceremonien med et stk. hjemmesmedet metal," fortsætter hun i opslaget, der er prydet med en række billeder fra dagen.

24_02_27_00_59_19_org__O1_0126_badehotellet.jpg

Simon Stenspil og Anna Stokholm. Foto: Bo Nymann

Simon Stenspil og Anna Stokholm har dannet par siden 2017, og nu kan de altså glæde sig til deres fremtidige nye titler som mand og kone.

Se Instagram-opslaget herunder: