Surmuleri, en spirende romance og programmets hidtil STØRSTE cliffhanger: Er bro coden fortid?

De kommende uger samler vi redaktionens bedste observationer fra ugens tre afsnit af datingprogrammet ’Bachelorette’. Programmet, der viser os, hvad moderne dating også handler om – nemlig det første møde, misforståelser og knuste hjerter …

Jalousien er begyndt at vokse blandt fyrene, kyssene bliver kun flere – og så har Julie noget, hun gerne vil sige ... Nu er der for alvor fyret op under kedlerne …

Bro Codens Vogter be gone

Nærmest fra programmets start har det været tydeligt, at Alexander aka Bro Codens Vogter aka Wakamole-boy har været in it to win it. Han vil gerne finde kærligheden, og han mener det. Naturligvis ikke uden at gå på kompromis med bro coden, som har ligget ham meget på sinde. I hvert fald indtil nu ...

alexander.jpg

Jo længere programmet er skredet frem, og han har mærket, at damernes opmærksomhed ikke kun tilfalder ham, jo mere nas har det gjort – og jo mere er bro code blevet erstattet af no code.

Alexander er efter alt at dømme klar til at sælge sin sjæl (og bro coden) til fordel for en solodate med én af damerne. Selv da Morten kommer slukøret hjem fra alenetid med Julie og mest af alt har brug for kærlig omsorg fra drengene, fordi Julie IKKE har givet ham en rose med retur (hvilket ellers er mere reglen end undtagelsen), konstaterer Alexander i sin sync, at han er glad for, at Morten ikke fik en rose. Miaaav. Og riv, riv.

Fløjlshandskerne er taget af, og Alexanders konkurrencegen (eller forgængelighed?) er til at tage og føle på.

Rallefar strikes again

Vores kærlighed til Rasmus er ikke blevet mindre efter ugens tre afsnit. Og alt tyder på, at vi ikke er de eneste, der har fået øjnene op for ham. En tantradate mellem Mette og Rallefar får det nærmest til at slå gnister gennem skærmen. Blikket er sjældent set så intenst.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Intensiteten stiger yderligere, da Rallefar ’ser gennem’ Mette og fortæller hende, at han tror, han ved, hvorfor hun altid smiler så meget. ’Det er en forsvarsmekanisme mere, end så meget andet.’ Øjnene glinser – både hos Mette og os. Et superfint og meget ærligt øjeblik.

Og forhåbentligt er det optakten til en romance mellem de to. I hvert fald fortryder han senere, at de ikke fik kysset på daten…

Johnny Bravo, træk lige håndbremsen en anelse

Adam, en mørkhåret version af Johnny Bravo (du har også tænkt det, har du), skal måske liiige trække håndbremsen en gang. I hvert fald hvis han gerne vil have, at de andre boys i hytten skal blive ved med at kunne lide ham.

Ikke 10 vilde heste kunne have stoppet ham fra at hoppe op og ned og udbryde ”fuck, hvor fedt, fuck, hvor naaajs, fuck, det er jeg glad for!” da Clark (Mads) Kent afslører, at det er Adam, der skal på date med Mette. Bevares, det er da dejligt for ham, at han skal på date – og at glæden er så udtalt. For hvem vil ikke gerne på date med Mette?

Jubelscenen bliver bare for meget for flere af de andre fyre: Alexander vil fx gerne have, det snart er hans navn, der bliver læst op, og Jonas, der ellers ikke har haft for vane at vise tænder, mener i sin sync, at Adam mest af alt opfører sig som en dreng, der får sin fredagsslik. Sagt med andre ord; klap lige hesten, makker. Det bliver sgu for meget for den ellers positive konditor.

Det samme bliver en anden af Adams jubelscener for os. Da han vender retur fra sin date med Mette med en rose. Det er dejligt, du må gerne juble. Men ligefrem at hoppe op og ned, når din makker, Morten lige (MED TÅRER I ØJENENE) har fortalt, at Julie ingen rose har givet ham ved afslutningen af deres date? Der er en sejrsdans måske lige i overkanten.

Måske vi er fintfølende, men sense the room, Adam. Bare et godt fif.

… og måske også et, du med fordel kunne have taget i brug, i stedet for at afbryde Clarks Kents fem minutter alene med Mette (efter du selv har været på solodate) og placere dig MIDT imellem de to i sofaen. Vi forstår faktisk godt, at selv Clark Kent bliver træt…

Nogle gange kan det altså være meget godt givet ud at stikke følehornene lidt til sig og lade andre komme til. Hilsen Janteloven.

På dybt vand … igen

Endnu engang går der akavet vandfaldstale i den fra Kaspers side, da han er på solodate med Julie.

For som du måske allerede nu har gættet, falder snakken på kønsroller. Og igen får man lyst til at råbe ad tv’et. Stooop, stop, stop, stop. Stop! For Guds skyld. Og Julies. Og alle vores andres. Men faktisk mest for din skyld.

“Det virker til, at Julie gerne vil have en rigtig mand, som om at hun godt vil have de gammeldags kønsroller på en eller anden måde, og det er jo egentlig også det, jeg gerne vil … Jeg tror egentlig, vi deler ret meget samme syn på, hvad mænd og kvinder er,” siger Kasper i sin sync med kameraet bagefter.

Vi tænker nej. Og Julie tænker, ud fra sin akavede latter at dømme, det samme.

Godt nok vil hun gerne have en mand, som KUN vil hende (hvem vil i øvrigt ikke gerne det?), men hun skal altså ikke bede om den kønsrolledeling, du lægger op til, Kasper. I hvert fald ikke at dømme ud fra hendes ansigtsudtryk.

“Grunden til, at jeg gerne vil lægge jakken rundt om dig, er, fordi du har en livmoder.”

Kæben falder til jorden med et brag. Hvor ender det her? Julie griner stift og endnu mere akavet. Man forstår.

Kasper? Han fortsætter ufortrødent: “Det kan være, du har min søn i maven, så er det vigtigt, at du ikke fryser, og så kan jeg bide kulden i mig, for jeg har ikke nogen livmoder.”

Julie har svært ved at forstå hans svar. Same, girl. Same.

Kasper vil også gerne vide, hvad Julies vision med fremtiden er – og hvad hun tænker i forhold til opdragelse af eventuelle børn. Egentlig et rigtig fint spørgsmål, men man frygter samtidig, hvilken retning Kasper har tænkt sig at dreje den…

Den kommer her: Han vil gerne være en god, maskulin rollemodel, hvis han fik sønner, for det mangler man lidt som dreng, når man vokser op. Som kvinder, kan vi naturligvis ikke udtales om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert. Men forældet, det er det sgu. Sorry, Kasper.

Han vil træde ekstra meget i karakter som far for sine sønner – også for sine døtre – men mest sine sønner, for de skal opdrages forskelligt …

Eddermame meget hulemands-energi samlet i ét menneske.

Romancen spirer stadig – og det får folk til at vise kløer

Konkurrencen er altså i gang, venner. Og kampen om især Mette står i fuldt flor.

Mette har kysset med Boris, haft et hedt, romantisk øjeblik med Rasmus og nu også kysset med Adam. They all want her. Men hvem vil hun have? Det er det spændende spørgsmål.

Én ting ved vi dog. Romancen mellem Boris og Mette blev gødet endnu engang ved ugens mingling.

Boris og Markus har skrevet en sang. Selvom det altid er lidt akavet, når nogen hiver en guitar frem og synger, så er det faktisk rigtig fint. Og det er i høj grad også et kæmpehit hos damerne. Så meget at Mette får lyst til at tale med Boris MED DET SAMME. Julie? Hun er ikke imponeret over, at Mette hijacker Boris. “Jeg synes, det er fint, at Mette får hevet Boris til side, hvis hun er så desperat efter at give ham et kram, så skal hun da bare gøre det,” siger hun i sin sync. Men alle ved jo, at når en kvinde siger, hun har det fint, så er situationen det stik modsatte.

Nå, men Mette og Boris snakker. De har gået og tænkt på hinanden. Aw … Deres øjne kredser omkring hinandens læber. Den sensuelle spænding er UD OVER DET HELE – og når også hjem i stuerne.

Efter minutters intense blikke må Mette skyde en hvid pind efter planen om ikke at kysse med Boris. Hun.kan.ikke.modstå.ham. Heldigvis er det gengældt, og romancen er intakt.

Julie er en mur – og måske snart ude, eller hvad???

Fyrene er i tvivl om, hvem der gemmer sig bag Julies facade. Hvem er den rigtige Julie?

Rasmus (selvfølgelig er det ham <3) trækker Julie til side og spørger, hvorfor hun ikke giver mere af sig selv. Hun tager godt imod hans konstruktive kritik og giver faktisk noget af sig selv i samme ombæring. Så dejligt, mere af det.

Klip til roseceremonien, hvor hun har noget, hun gerne vil sige. Stemmen bævrer, hun kan dårligt stå på sine ben, siger hun. Og dér, midt i sæsonens hidtil STØRSTE CLIFFHANGER slutter ugens sidste program …

Så sidder man dér, yderst på sofakanten, og råber; forlader du programmet, Julie? Nej vel? Det kan du da ikke? Okay, måske vil du bare gerne fortælle, hvor svært du har det med programmets præmis, eller hvorfor du indtil nu ikke har åbnet op? Så.mange.spørgsmål.

Og vi bliver da bare siddende og venter i spænding til næste uge …