Er dit barn flyttet hjemmefra? Så har kendt børnepsykolog et vigtigt råd til dig

Er dit barn flyttet hjemmefra? Så har kendt børnepsykolog et vigtigt råd til dig

Er din søn eller datter fløjet fra reden? Så har børnepsykolog Ulla Dyrløv et vigtigt råd til dig, som hun mener, mange forældre glemmer.

Studiestart er lige om hjørnet, og det betyder, at mange unge nu rykker ud af de trygge barndomshjem og ud i nye, voksne tilværelser.

Samtidig står teenageværelserne rundt om i landet pludseligt tomme og bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre. Det får mange forældre til at stå tilbage med en følelse af tomhed og savn, hvilket oftest beskrives som Empty Nest Syndrome.

Men ifølge psykolog Ulla Dyrløv er det vigtigt, at vi ikke lader forældrenes følelse af savn overdøve de unges behov i en ny og svær tilværelse.

“Mit bedste råd til forældre, når de unge mennesker flytter hjemmefra, er at huske også at besøge dem. Vær god til at komme og hjælpe med at skabe minder deres nye sted. Mange forældre siger, at man altid må komme hjem og spise hos mor og far. Men de har også brug for nye, familiære minder i deres nye base, så tag ud og besøg dem. Det vil afhjælpe den ensomhedsfølelse, de unge også kan sidde med, når de flytter hjemmefra.”

Lav hverdagsting sammen

Mange forældre åbner glædeligt dørene til barndomshjemmet op og disker op med de vante, hjemmelavede måltider, når den unge voksen vender næsen hjemad – men man skal ikke glemme at skabe familiære minder i de unges nye hjem, mener hun.

“Det er tit den flok, man har forladt, som man savner. Prøv at hjælpe de unge med at lave noget, der minder om en hverdag i deres nye hjem. I kan spille nogle brætspil, lave mad sammen og handle ind sammen. Lav noget, der er hjemligt og hverdagsagtigt, bare hjemme hos de unge i stedet. Det er uoverskueligt for de unge, når man lige er flyttet hjemmefra, at man samtidig hele tiden forventes at være den, som rykker sig for at komme hjem og se hinanden,” siger Ulla, som dog er klar over, at forældrene handler i den bedste tro:

“Man inviterer hjem til barndomshjemmet i en kærlig handling, fordi forældrene savner de unge. Men det er bare en god ide at tænke over, at de også kan komme afsted og besøge dem.”

Glem begrebet curlingbørn

Nogle forældre kan måske fristes til at tro, at de falder i kategorien ”curlingforældre”, hvis de alt for ofte tropper op hjemme hos deres voksne børn. Ifølge Ulla Dyrløv er det dog en ærgerlig misforståelse.

“Tag jer ikke ved narre af begrebet curling. Tag hjem og hjælp de unge med at vaske tøj, lave mad til fryseren, måske endda også hjælpe dem økonomisk. Gå ind og fred dem lidt,” siger Ulla og uddyber:

“Curlingbørn og curlingforældre er et nedsættende begreb. Man taler ned og tænker, at det er børn, som ikke kan klare tingene selv og forældre, som vil feje hver en lille sten væk fra børnenes vej. Men i virkeligheden er det at skilles og flytte hjemme fra en sindssyg svær tid, både for forældre og for børn. Man skal hjælpe hinanden, hvor man kan, uden at det bliver tillagt nedsættende begreber. Man hjælper og aflaster jo også sin partner, når de går igennem en svær tid.“

Selvom de svære følelser af savn og sorg fylder hos både forældre og de unge, når børnene flytter hjemmefra, mener Ulla ikke, at det er en svaghed - nærmere tværtimod. Og man skal ikke være bange for at vise det og samtidig aflaste dem imens.

“Forældre skal ikke skamme sig over at aflaste sine børn i en svær tid og hjælpe dem afsted. Hør de unge, hvad der presser dem, og hjælp dem i en periode. Det bevidner i virkeligheden bare om nogle forældre, som gør sit ypperste for at aflaste sine børn i en svær tid.”

En win-win situation

Det er ikke kun børnene, der vil have gavn af at få mere besøg af forældrene – også forældrenes følelse af den tomme rede i barndomshjemmet kan blive afhjulpet.

“Det er en win-win situation, hvor de unge mennesker får en nemmere tilvænningsproces i deres nye tilværelse, samtidig med at forældrene kan dulme savnet og skabe nye minder,” siger hun, og slutter med et godt råd:

“Man skal lukke ørerne for alle curling-begreber, og hvad andre mener om en, og så skal man gøre det, som føles rigtigt.”