Jeg kan ikke holde min vens dominerende kone ud
Jeg har kendt min ven siden skoletiden, og vi plejede at lave alt muligt sammen. I dag bor vi hver sin ende af landet, så vi ses ikke så ofte, men når vi så ses, skal hans kone altid være med, og jeg kan ikke holde hende ud. Hun hundser med ham og er uhøflig - og det tærer på venskabet, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om uhøflig og dominerende hustru
Jeg har en ven, som jeg har kendt siden skoletiden. Vi rejste sammen som unge og har stadigvæk fælles interesser og et godt kammeratskab. I dag bor vi i hver sin ende af landet, men vi ses en gang om året.
Problemet er min vens kone, som jeg desværre ikke kan holde ud. Hun er utrolig dominerende og typen, der hundser rundt med sin mand, der gerne lader hende gøre det. Tidligere mødtes min ven og jeg som regel alene – jeg er fraskilt – men i de seneste år er det blevet kutyme, at hun er med, når vi ses. Sidst, vi var sammen, var i hans sommerhus, hvor jeg skulle overnatte. Jeg havde forstået på ham, at vi skulle være der alene, men da jeg nåede frem, var hans kone der også.
Som sagt så er det sjældent, at min ven og jeg ses, men det viste hun ingen hensyn. Tværtimod afbrød hun os og skiftede emne, hvis samtalen kedede hende. Ja, hun præsterede sågar at sige at "det gad hun virkelig ikke høre om", da jeg bragte et emne op, som ikke interesserede hende. Samtidig kommanderede hun rundt med min ven, som jeg på intet tidspunkt fik lov til at tale med på tomandshånd. Jeg var træt og vred, da jeg kørte hjem næste dag.
Normalt har jeg intet problem med at være i selskab med koner og kærester, men min vens kone kan jeg ganske enkelt ikke udholde. Mit spørgsmål er derfor: Kan jeg tillade mig at sige noget til ham? Og i så fald, hvad?
Vibeke Dorph råder til at melde klart ud
Jeg kan sagtens forstå, hvis du har følt dig holdt som gidsel af din vens hæslige kone, og jeg forstår også til fulde, hvis du ikke orker, at det skal ske igen. Nu har jeg altid selv syntes, at det var irriterende, når mine venner kom anstigende med deres bedre halvdele uden at varsle det først.
Selvfølgelig skal man være menneskeligt åben over for ens venners bedre halvdele, men et rigtigt venskab er jo kendetegnet ved et nærvær og en fortrolighed, der fungerer bedst på tomandshånd.
Selv har jeg oplevet venner, der har insisteret på at ses på tomandshånd, og jeg har også tit været den, der har gjort det. Man bruger jo i forvejen ufattelig meget tid med sin partner, så en lille pause er kun sundt. Det kunne det i hvert fald lyde til at være for din underkuede ven. Derfor synes jeg, at du skal melde klart ud og sige til ham, at du fremover håber på, at I to kan mødes alene.
Lad endelig være med at lufte din mening om hans kone, men hold dig til, at det er jer to, der har en lang fortid sammen, og at det derfor også er ham, du har lyst til at ses med, når I nu også ses så sjældent. Mon ikke han vil blive ret så lettet over det forslag?
Og jo, det kan da sagtens være, at hans kone bliver knap så begejstret, men blæs på det, hun lyder alligevel ikke som et menneske, det er værd at spilde tid på.