Min datter hader mig, selvom jeg har gjort alt for hende
Vores ældste datter holder os ude af sit liv, og jeg bliver skældt ud, når jeg spørger ind til det. Hun har fået to børn, som vi sjældent får at se. Vi savner vores datter og forstår ikke hendes opførsel, da vi har gjort alt for hende, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om utaknemlig datter
Vores ældste datter har ændret sig til et menneske, vi ikke kender. Vi har udover hende, to yngre børn, som vi har det godt med. Vores datter har altid været speciel. Hun havde en kompliceret start skolemæssigt, i det hun havde svært ved at omgås andre børn.
Som teenager var hun en sød pige, hun kunne dog tale meget grimt til mig og ville bestemme alt. Senere fokuserede hun gerne på det negative i tilværelsen. Hun flyttede hjemmefra og sammen med sin kæreste, da hun var 22, og vi lånte hende penge til en andelsbolig, så hun ikke skulle stifte gæld. Hvis jeg her købte noget til hende eller spurgte ind til noget, blev hun sur og sagde, at jeg blandede mig i alt og skulle se at få mig et liv.
Da hun blev gravid, blev det helt forfærdeligt. Jeg kunne ikke spørge til graviditeten, uden at hun blev vred. De kendte kønnet og havde givet barnet et navn, en gang kom jeg til at nævne navnet, så blev jeg skældt ud, hun og kæresten råbte op om, hvor forfærdelig et menneske, jeg var. Lige siden har jeg været undskyldende selv, når vi er sammen.
Jeg har altid været en pleaser, mine forældre blev skilt, min bror og jeg blev hos min far og jeg overtog ansvaret for hjemmet, fra jeg var 12. Min far blev alkoholiker, og vi skyldte penge alle steder, så jeg fik også et job. Min datter har nu to børn, som vi ikke må kalde for vores børnebørn. Vi må ikke tage billeder af dem og har ingen fotos af dem. De deltager ikke i fødselsdage eller højtider, og når de en sjælden gang kommer, er vi bange for at gøre noget galt.
Annonse
Vi savner dem jo, men vi har ikke set dem i et halvt år nu, og vores datter gider ikke svare os. Vi har et godt forhold til de to andre børn, som er trætte af deres søster og insisterer på, at vi intet har gjort forkert. Det preller desværre af på os, for vi har gjort alt for vores børn. Nu kan jeg ikke mere, så er det i orden, hvis jeg stopper med at undskylde?
Vibeke Dorph råder til selv-arbejde
Nu er det sådan med skyldfølelse, at den sjældent har noget at gøre i opdragelsen af børn. Skyldfølelse gør nemlig dit blik uklart, og du får dermed ikke mulighed for at agere som en tydelig voksen, og det synes jeg desværre, at vi ser resultatet af her; Din datter opfører sig umodent, hun tværer alt det, der er svært i hendes liv af på dig i stedet for selv at tage ansvaret på sig, og du finder dig i det.
At det er endt sådan, tror jeg kan have rod i din egen svære barndom. Du har på grund af den ingen klare forbilleder for, hvordan du har skullet gribe opdragelsen af din datter an, kun har du vidst, at du ville give hende og dine andre børn alt det, du ikke selv fik. Det er en smuk hensigt, men det har desværre også resulteret i, at du har udslettet dig selv i din iver efter at tilfredsstille især din ældste datters behov.
Det skal du have sat en stopper for. Start med at gør dig klart, at du er en kærlig mor, og om du så tilbød din datter at gå på stylter op til månen, så vil hun alligevel fortsætte med at bebrejde dig, for det er hun jo vant til. I stedet skal du vende blikket mod dig selv. Hvem er du? Hvad står du for? Hvad vil du med dit liv? Ved at vide, hvem du selv er og dermed også blive en tydeligere udgave af dig, så vil du ikke kun få det bedre, du vil også helt automatisk tvinge dine omgivelser til at vise dig respekt. Sagt på en anden måde; holder du op med at opføre dig som en dørmåtte, så vil andre også holde op med at bruge dig som én – det gælder også din datter.
Om det selv-arbejde kræver professionel hjælp, eller om du kan gøre det på anden vis, det kan du bedst selv vurdere. Vigtigst er det, at du stopper med at please andre og i stedet får fokus på dig selv. Det vil ikke bare afstedkomme, at du selv får det bedre, det er også det eneste håb for, at du og din datter kan finde hinanden som de to voksne mennesker, I nu engang er.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
