Min kæreste opfører sig som et forkælet barn
Min kæreste og jeg har haft mange skænderier, men vi kæmper, fordi vi elsker hinanden. Jeg føler mig bare ikke forstået, og han undviger altid vores skænderier eller opfører sig virkelig barnligt. Jeg er i tvivl om, jeg skal blive eller gå, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om problemer med kæresten
Jeg er en ung kvinde i 20’erne, der har været sammen med min kæreste i tre år nu. Vi er opvokset meget forskelligt. Jeg kommer fra underklassen og har oplevet mange svigt, mens min kæreste er et curlingbarn, der altid har boet det samme sted og først flyttede hjemmefra, da han mødte mig.
Vi har altid haft mange skænderier, men vi har også kæmpet, fordi vi elsker hinanden. Hver gang, vi bliver uvenner, flygter min kæreste. Han er utallige gange taget ud og kommet hjem igen fuld klokken fem næste morgen, alt imens jeg har ligget søvnløs og været ked af det. Der kan også gå flere dage, hvor vi ikke snakker, fordi han ikke vil tale med mig om problemerne. Når vi så endelig får sat os ned og talt, bliver det ofte til en diskussion, fordi at jeg ikke føler mig forstået.
Jeg føler generelt, at han er ret ligeglad med mig. Han kommer hjem fra arbejde sent, tilbringer så sin tid på sin hobby det meste af aftenen, og i weekenderne tager han på druk. Vi har ikke sex mere, for det har han ikke lyst til. Det er også mig, der laver alt det huslige. Selvom jeg har været på arbejde i 12 timer, og han har været hjemme, så er det stadig mig, der skal lave mad og rydde op.
Jeg synes, at jeg har fortjent bedre. En, der hjælper mig og viser, at han tænker på mig. Er det mig, der har for høje forventninger til en partner? Hvad siger du?
Vibeke Dorph råder til at kigge indad
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at din kæreste opfører sig som et forvokset barn, der er rykket direkte fra teenageværelset og sammen med dig uden egentlig selv at have bemærket det. Nu er det så bare dig i stedet for mor og far, der sørger for, at tøjet bliver vasket, og at der står varmt mad på bordet.
At du ikke har lyst til at leve i et sådant forhold, kan jeg da godt forstå. Især da når din kæreste honorerer dine fuldstændig rimelige kritikpunkter ved at flygte hjemmefra, drikke sig fuld og efterfølgende ikke gider at tale om tingene. Og når han tilmed ikke har lyst til at gå i seng med dig, så ringer mine alarmklokker for alvor. Så spørger du mig, om jeg ikke synes, at du har fortjent bedre, så jo, det synes jeg da bestemt, at du har.
Nu er det sådan med mennesker, at de er svære at lave om på, og det gælder helt sikkert også for din kæreste. Det kan jo være, at han har brug for at leve det vilde og uforpligtigende ungdomsliv lidt endnu, og fred være med det. Til gengæld har du mulighed for at lave om på din egen livssituation.
Her skal du starte med at spørge dig selv om, hvorfor du bruger din tid på at kæmpe med en kæreste, der ikke vil det samme som dig? Hvorfor søger du ikke i stedet en, der har samme ønsker som dig selv. En, der også vil skabe en tryg og funktionel base, hvor I bruger tid og kræfter på at støtte hinanden i stedet for at slide hinanden op på skænderier, der alligevel ikke fører nogen gode steder hen
Så nej, du har ikke for høje forventninger til en partner, du har måske bare fundet en, der ikke vil det samme som dig. Så overvej derfor, om det ikke ville være bedre for dig at komme videre selv. Hvis ikke du vil det, jamen, så må du leve med din kæreste, som han nu engang er.