Min søns kæreste udnytter ham
Jeg er overbevist om, at min søns kæreste udnytter ham. Kæresten har givet udtryk for, at hun står alene med al økonomi til at forsørge sine børn, og min søn hjælper derfor meget til på den front. Til min overraskelse har jeg dog fundet ud af, at børnenes far også støtter økonomisk, og at min søns kæreste har løjet, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om mistro til søns kæreste
Jeg er mor til en 45-årig søn, der lider af Asperger. Han har altid hadet mig af en grund, jeg ikke kender til, og som han ikke vil fortælle mig om.
Han er højt begavet, har fast arbejde og egen lejlighed. Han anerkender ikke sin diagnose, men kæmper for at fremstå normal. Han har altid været en flot mand, og mange kvinder har været interesseret i ham.
For fem år siden, mødte han en pige, som han fandt sammen med, på trods af, at de begge var i forhold. Hun er mor til tre børn og fortalte, at hun sad hårdt økonomisk i det, fordi børnenes far ikke ville betale børnepenge. Hun ville dog ikke have penge via kommunen og påstod, at faren til børnene ikke ville se dem, hvis hun skaffede hans bidrag ad den vej.
Min søn har derfor betalt meget for hende. Hun sender ham fotos af ting, hun ønsker sig, og han betaler for ferier, cykler til børnene og restaurantbesøg, alt imens hun højest giver ham et par sokker. Nu vil han sælge sin lejlighed, fordi han skal bruge penge til en større, hvor hun og børnene også kan bo.
Jeg har ikke sovet i flere uger af bekymring for min søn, og det skrev jeg til ham. Jeg har foræret mine børn store pengegaver i tidens løb, men det var jo ikke meningen, at de skulle bruges på kæresten, men på at sikre min søns fremtid. Han svarede ikke på min mail, og til sidst ringene jeg til hans kærestes eks. Jeg spurgte ham, om det var sandt, at han ikke betalte børnepenge. Hans svar lød, at han betalte mere, end han burde. Straks brød helvede løs, og alle blev vrede på mig.
Jeg er godt klar over, at jeg har gjort noget grænseoverskridende, men jeg bryder mig ikke om, at min søn bliver udnyttet. Min søn har sagt til alle, at jeg er syg i hovedet. Jeg valgte derfor at slette ham fra mit testamente, men er det i orden? Hvad gør jeg? Skal jeg bare lade ham gå mod sin egen undergang?
Vibeke Dorph råder til en undskyldning
Det kan aldrig opstå et ligeværdig og sundt forhold mellem to mennesker, hvis den ene konstant underkender den andens evne til at tage vare på sig selv, og det er jo tilfældet her.
For godt nok har din søn en diagnose, men han er også en stolt mand, der bruger meget energi på og lykkes med at klare sig på trods af sit handicap. At han evner det, honorerer du ved at møde ham med skepsis og en overbevisning om, at han ikke er i stand til at gøre det, der er bedst for ham selv, og at han derfor også ender med at blive bedraget af sine omgivelser.
Det må være svært for din søn konstant at fornemme denne mistro fra dig, og derfor kan jeg godt forstå, hvorfor han lægger afstand til dig. For det kan da godt være, at du synes, hans kæreste udnytter ham, men han har det åbenlyst anderledes. Hans kæreste giver ham sikkert noget, som hverken du eller jeg ved om. Det kan være tryghed, stabilitet, en dejlig og sjov hverdag, hvad det præcis er, ved du ikke, det ved han kun selv, og det skal du respektere. At du lige nu ikke gør det, er tydeligt, når du kontakter kærestens eks. For det er grænseoverskridende og siger jo igen en del om din manglende tro på søns evner til at passe på sig selv.
Jeg håber derfor, at du har givet ham en stor undskyldning. Har du ikke det, så se at få det gjort. Og vend så blikket mod dig selv i stedet for mod din søn. For skal I to finde hinanden igen, så skal du også finde en langt større tolerance og blidhed frem i dig selv og indse, at folk lever deres liv, som de og ikke du ønsker det.
Igen, din 45-årige søn har trods alt klaret sig i mange år og bliver ved med at kunne det fremover. Og skynd dig så at få skrevet ham ind i dit testamente igen. Det andet er for uværdigt og tarveligt, han har vel også særeje, så pengene bliver hans alene, den dag, du er væk. Hvad han så vælger at bruge dem på, må være op til ham, det vigtigste er, at han er tilfreds med det liv, han – og ikke du – har valgt for sig selv.