Min søsters hund har skabt kaos i familien
Sidste år blev min kæreste bidt af min søsters hund til en fødselsdag. I starten var min kæreste hverken vred på hunden eller dens ejere, men dagen efter blev han rasende på min svoger og søster. På nuværende tidspunkt er min kæreste stadig sur på dem og siger, at han aldrig vil se dem igen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om søters uopdragne hund
Sidste forår holdt min søsters fødselsdag. Her deltog jeg og min kæreste udover min svoger og deres datter. Desværre endte min søsters fødselsdag i et stort kaos.
Deres hund blev nemlig provokeret af min kæreste, da han ville tage dens legetøj fra den. Den knurrede og sprang dernæst op og bed min kæreste i læben, så han måtte på skadestuen og sys.
Her tog min søsters mand med, og bagefter var alt i orden, min kæreste sagde, at han ikke var vred på hverken dem eller hunden. Næste dag var alt dog forandret. Min kæreste var pludselig rasende og ringede til min søsters mand og truede med politiet, hvis de ikke fik hunden aflivet eller fik den i behandling. Han sagde til min svoger, at de skulle tage ansvar for deres aggressive hund, hertil svarede min svoger, at min kæreste selv var skyld i bidet, fordi han havde provokeret hunden. Min søster forstod dog situationens alvor og skrev senere en sms til min kæreste om, at hun ville kontakte en hundepsykolog.
Jeg ved ikke, om det er sket, men de har fortsat hunden, og min kæreste er stadigvæk vred. Han kalder min søster og svoger for ”farlige mennesker” som han aldrig vil se igen, han truer også med, at det barn, vi venter, aldrig skal få lov til at se dem. Han nægter, at vi skal holde jul sammen med dem, hvilket både jeg og mine forældre er ulykkelige over.
Min kæreste vil også have, at jeg skal vælge side i konflikten, hvilket jeg har svært ved. For jeg savner min søster og kan ikke holde ud, at der er skabt så meget spild i familien, og at min kæreste bliver ved med at holde konflikten kørende. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at lægge en tryghedsgivende plan
Indrømmet, din kærestes reaktion kan godt virke voldsom, men faktisk forstår jeg ham godt. For en hund skal ikke bide sine medmennesker på den måde, og at den gør det fortæller, at den er utilregnelig. Den type hund, ville jeg bestemt heller ikke bryde mig om at skulle omgås, og jeg ville derfor også sørge for, at mine egne børn ikke skulle det. For hvornår er det dem, hunden bidder helt umotiveret?
Jeg forstår derfor godt din kærestes afmagt, endnu bedre forstår jeg den, fordi det virker til, at sagen ikke bliver taget alvorligt. For selvfølgelig er det ikke din kærestes skyld, at hunden bider ham, hunden bider ham, fordi der enten er noget galt med den, eller fordi den er dårlig opdraget.
Skal I derfor have løst familiestriden, så skal I starte med at gøre noget ved det. Ikke kun for din kærestes skyld, næste gang kan det jo være din søsters datter eller en anden, hunden kaster sig over. Så den skal i behandling, sådan er det.
Nu lyder det til, at der er gået stædig hanekamp i den for din svoger og din kærestes vedkommende. Derfor synes jeg, at du skal starte med at alliere dig med din søster og få lagt en plan.
Det kan godt være, at din søster og svoger er forvirrede over, at din kæreste startede med at slå hændelsen hen for så senere at blive vred, men sådan reagerer mennesker ofte, når de er chokerede. At din kæreste blev det, forstår jeg som sagt udmærket, og det er kun på tide, at I også tager hans forskrækkelse alvorlig og handler derefter. Gør I det, så vil han nok sænke skuldrene, så stridsøkserne i familien forhåbentligvis kan blive begravet.