Mine to voksne døtre opfører sig som små vrede børn
Jeg har to voksne døtre, som jeg har forsøgt at lege mægler for. Den ældste føler sig svigtet og føler sig fortjent til ekstra nærvær, da den yngste har haft behov for meget støtte på grund af sygdom. Min yngste datter bebrejder derimod sin søster for at have været fraværende under de sværeste perioder i sit liv. De burde selv være i stand til at løse deres konklikt, men de opfører sig som små børn, hvad gør jeg? Det tager Vibeke Dorph stilling til.
Spørgsmål om konfliktoptrappende børn
Jeg er mor til to voksne døtre på 31 og 34 år. Da den yngste var teenager, blev hun alvorlig syg, og det har fulgt hende hele livet. Det skal siges, at hun i dag har et godt liv på trods af sin sygdom.
Problemet er, at hendes storesøster har følt sig svigtet i de perioder, hvor hendes lillesøster pga. sin sygdom har haft ekstra brug for støtte. Hun mener, at vi har foretrukket hendes lillesøster, og at jeg som mor, også burde have prioriteret hende. Hun vil derfor have, at jeg nu bruger mere tid på hende og hendes børn. Hendes lillesøster bebrejder derimod sin storesøster for, at hun ikke var der for hende i de perioder, hvor hun havde det værst.
Jeg har længe forsøgt at forsvare mig og også mægle mellem pigerne, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at de nu er voksne og selv burde være i stand til at løse deres konflikter. Så hvad gør jeg? Skal jeg blande mig helt udenom og håbe, at det hele bliver godt igen, eller skal jeg fortsat forsøge at klinke skårene imellem os. Problemet er, at kløften mellem de to søstre lige nu kun bliver større.
Vibeke Dorph råder til forklaring og alderssvarende opførsel
Det kunne tyde på, at dine to døtre lige nu har brug for at få ryddet op i nogle følelser, de ikke fik styr på, dengang din yngste datter var syg. Det er meget normalt, at der efterfølgende er brug for at få bearbejdet følelser efter et sådant traumatisk forløb, det er også normalt, at der kan gå en del år, før det sker.
Hvad der ikke er så smart her er, når dine to granvoksne døtre benytter sig af en adfærd, der hører barndommen til. For umodent er det, når din mere end 30 år gamle datter forlanger, at du nu skal give hende ekstra opmærksomhed, fordi hun fik for lidt af den engang. Umodent er det også, når de to søstre strides om, hvem det er mest synd for. Den type opførsel er ikke værdig for voksne mennesker, men det skyldes som sagt nok, at de har brug for at få talt ud om alt det, der skete dengang.
Mit råd til dig er derfor, at du lader dine døtre om at gøre det, men også opfordrer dem til at gøre det på en måde, der er alderssvarende. Derudover skal du gøre dem en stor tjeneste; Nemlig at forklare dem, at du gjorde det, så godt du kunne dengang, dernæst, at du elsker dem højt, men at du ikke vil finde dig i den behandling, de byder dig nu.
Har de problemer, må de derfor få dem fixet med hinanden. De er som sagt voksne kvinder, så insister på, at de opfører sig derefter, når de er i stue med dig. For det har du ikke bare krav på, det har du også fortjent, du har jo også haft dit at se til.