Skal jeg flytte tættere på mine børn?
Efter jeg mistede min mand, er tiden begyndt at føles lang og trist, så nu overvejer jeg, om jeg skal rykke tættere på mine børn og børnebørn, men jeg ved ikke, om det er en god idé, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at flytte tættere på børn
Jeg er en ældre kvinde, der mistede min mand for mange år siden. Jeg har dog både børn og børnebørn, heldigvis. Jeg synes dog tit, at tiden både kan falde mig lang og noget trist. Jeg kom på et tidspunkt sammen med to ægtepar, men det er desværre gledet lidt ud, og jeg har ikke længere selv kræfterne til at invitere.
Jeg har også længe følt, at jeg ikke bliver inviteret så meget ud, som jeg gjorde, da min mand levede. Jeg har dog overhovedet ikke lyst til at finde mig en ny mand, for jeg har det egentlig godt med at bo alene.
Jeg overvejer nu at flytte tættere på mine børn, der begge bor cirka 50 kilometer fra mig, for jeg kender efterhånden ikke ret mange mennesker, her hvor jeg bor nu. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt det er en god idé. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at tale med børnene om det
Umiddelbart lyder det da som en strålende og frisk idé, hvis du har mod på at rykke teltpælene op og flytte tættere på dine børn. Du skriver ikke noget om det i dit brev, men jeg går da ud fra, at du har et godt forhold til dem, siden du har lysten og modet på at flytte tæt på dem.
Før du kaster dig ud i dit flytteeventyr, så er der dog noget, du lige må overveje. Jeg har nemlig hørt om flere, der er rykket tæt på enten børn eller venner med en masse forventning til, hvor godt det ville blive for så desværre at blive skuffet. Ikke fordi venner eller familie ikke gad dem, men fordi den, der flyttede, har haft alt for store forventninger, som de ikke har haft tid eller mulighed for at opfylde.
Du skal derfor skrive dig bag øret, at dine egne børn og børnebørn har en hverdag, der hvor de bor. Du skal derfor også gøre dig klart, at de måske ikke kan opfylde alle dine sociale behov. Nogle af dem, må du selv sørge for at få dækket, og det kan måske være udfordrende, når du flytter til et sted, hvor du ikke kender andre end din familie.
Alt det, kan du tale med dine børn om, for tale med dem, det skal du naturligvis gøre, før du tager den endelige beslutning. Jeg håber da, at de bliver glade, og får I snakket ordentligt sammen, så kan det jo også være, at de har nogle gode idéer til, hvordan du kommer din alene-følelse aktivt til livs. Og det i sig selv er godt. For at føle os ensomme og alene er ikke noget, vi skal skamme os over. Det er en tilstand, vi skal gøre noget aktivt ved.