Folk, der ikke forstår rulletrapper - og 4 andre irriterende typer i det offentlige rum

KLUMME: De 5 mest irriterende ting, folk gør i det offentlige rum

1. Folks opførsel i metroen:

Jeg har, med en smule held og en masse albueri, formået at komme ud af metroen i ét stykke en mandag eftermiddag kl. 16.13 på Nørreport station. Ja, det lyder da umiddelbart ikke som en særlig stor bedrift, men det er næsten sværere end at gennemføre et marathon. Jeg stiger på metroen på Islands Brygge, som er tre stop fra Nørreport, allerede det sekund jeg træder ind i metroen, gælder det om at stille sig i udgangsposition, let spredte ben, lidt ned i knæ, en smule foroverbøjet. Du skal helst også stå så tæt på døren, at den lige snitter din næsetip når den lukker foran dig.

LÆS OGSÅ: 8 urealistiske forventninger kvinder har til mænd

Problemet her er, at alle andre har samme strategi for at komme helskindet ud af metroen i myldretiden. Så nu står du mast ind mellem jakkesæt og en masse Fjällräven tasker, og du prøver febrilsk at tage nogle dybe indåndinger, men du kan mærke hvordan panikken spreder sig i din krop jo tættere metroen kommer på Nørreport station. Så sker det, metroen stopper ved stationen, og ud igennem glasdørene kan du se hele Københavns befolkning, der nu mest minder om glubske hyæner, der alle sammen har det mål at komme ind i metroen inden alle andre og allerhelst før et eneste menneske er kommet ud af den. Måske kunne I, jer som står og venter på at komme ind i metroen, lige træde et skridt tilbage og lade os, som gerne vil ud af metroen, få lidt plads, så der ikke opstår en trafikprop mellem dørene, og en eller anden ender med at få hugget en arm af. På forhånd tak.

2. Folk, der ikke forstår rulletrapper

Det virker som om folks ben går i stykker så snart de træder ud på en rulletrappe. Så kan de simpelthen ikke bevæge sig mere. Men når så mange nu insisterer på at stå stille når fladen under deres fødder bevæger sig, kan vi så i det mindste ikke blive enige om, at de folk lige holder ind til højre, så os andre, der stadig har funktionelle ben og som måske har lidt travlt, kan komme forbi? Har disse mennesker aldrig været ude blandt andre folk før? Ved de ikke, at vi ikke har tid til at stå og stirre ind i deres nakke mens vi bliver transporteret i sneglefart? Venstre side af rulletrappen er overhalingsbanen. Flyt dig. På forhånd tak.

LÆS OGSÅ: 9 ting du skal vide, før du bliver gift

3. Cyklister, der tror, at de ejer cykelstien

Der er mange forskellige ting jeg får allergiske reaktioner over, når det kommer til cyklister, men jeg vælger at fokusere på dem, der partout skal cykle ved siden af hinanden på en smal cykelsti i myldretiden. Typisk cykler de så langsomt, at jeg næsten bliver imponeret over hvordan de kan holde balancen. De har også meget travlt med at snakke om weekendens abekattestreger, at de overhovedet ikke ænser at man småarrigt ringer med sin ringeklokke for tredje gang. Hvis I absolut skal sludre mens I cykler, så anskaf jer en tandemcykel, så vi andre kan komme på arbejde eller i skole til tiden, og ikke behøver at være fanget bag en døv og sløv cykelblokade. På forhånd tak.

4. Folk, der braser ind i ens personlige rum

Langt de fleste af os har en eller anden grænse omkring os, som vi ikke vil have, at andre folk kommer inden for, især ikke folk som vi ikke kender. For mig er den distance ca. 2 meter. Desværre er det meget sjældent at det kan lade sig gøre, at være 2 meter fra alle mennesker hele tiden, når man befinder sig i det offentlige rum. Så jeg tolererer så vidt muligt, at folk kommer tættere på mig. Det er tåleligt når de personer lader som om jeg ikke eksisterer, for så kan jeg gøre det samme med dem. Men så findes der de tosser, der hverken besidder situationsfornemmelse eller i det hele taget ved hvad det vil sige, at respektere andre folks personlige rum. Som den ældre herre, der, for ikke så længe siden, kom ind i en proppet 5A, hvor jeg havde været så heldig, at få fat i det sidste ledige sæde, og går hen til mig og sætter sig på mit skød. Jeg blev så befippet, at jeg lavede et lille spjæt, så han væltede ud i midtergangen. Eller den dame, som havde lidt for mange indkøbsposer til at hun selv kunne bære dem alle sammen ud af Fakta og hen til sin bil, så jeg hjalp hende, og derefter gav hun mig et kæmpe smækkys. Hvad er der nu galt med et godt gammeldags "tak"? Lad være med at røre ved mig, fremmede mennesker. På forhånd tak.

LÆS OGSÅ: Derfor forsvinder han pludselig som dug for solen efter jeres flirt

5. Folk, der ikke forstår stillekupéskonceptet

Som det fremgår foroven, så er jeg ikke pjattet med at komme i kontakt med fremmede mennesker, især ikke mens jeg benytter mig af offentlige transportmidler. Derfor sætter jeg mig altid ind i stillekupéen når jeg kører med tog. Det er dog endnu ikke sket, at jeg har kunnet køre hele vejen fra Nørreport til Helsingør, en tur på ca. 40 minutter, uden at skulle bede en eller flere personer om at tie stille. Jeg har en idé om, at det er personer, som synes at deres telefonsamtaler er sjælflænsende interessante, så de føler, at det nærmest er en gave til andre mennesker, at lade dem lytte med. For hvis man, i et nogenlunde kontrolleret stemmeleje minder dem om, at de sidder i en stillekupé, så bliver de fornærmede og kigger på én, som om man lige har fortalt dem, at man har tisset på det sæde, de sidder på. Gå nu bare ud af stillekupéen og tag dit opkald. På forhånd tak.

LÆS OGSÅ: 11 typer: Det siger dine sneakers om dig 

LÆS OGSÅ: "Jeg er 21 år og i gang med mit 3. sabbatår" 

LÆS OGSÅ: "Jeg er min kæreste utro 5 minutter hver dag"