"Kan du ikke lige række mig kartoflerne, Peter? Nej, Kasper. Jeg mener Kasper. Nej skat, jeg mente det ikke. Jeg tænker KUN på dig. Skat, lad nu vær'. Undskyld!"
Mange kan nok genkende denne samtale eller har haft én, der ligner skræmmende meget. Hvor du kommer til at kalde din kæreste for din ekskærestes navn, selvom du nærmest ikke har skænket ham en tanke, siden I slog op for to år siden.
Men hvorfor gør vi egentlig dét? Er det i virkeligheden, fordi vi ubevidst går og sukker efter ekskæresten?
LÆS OGSÅ: 30 hverdagsproblemer du ville stå overfor uden internet
Du kan ånde lettet op, for det handler slet ikke om skjulte følelser. Det er det samme, som sker, når din mor kalder dig din storesøsters navn. Eller den mere irriterende version: Når du ender med at blive kaldt din fars navn.
Vi har taget en snak med hjerneforsker og professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Jesper Mogensen om, hvorfor vi bytter om på navne:
– Når man får en ny kæreste, har man før været vant til, at navnet har været et andet. Så navnet på det tidligere individ er også blevet betegnelsen for "partner". Når man så får en ny kæreste, kan man godt ende med, at den nye kæreste bliver betegnet med "partner"-navnet.
Som eksempel kan man sige, at hvis din tidligere kæreste hed Peter, så er det både det enkelte individs navn, men det er også blevet betegnelsen for kæreste. Så hvis man en dag kommer glad hjem og råber: "Hej Peter", så er det i virkeligheden en måde at sige: "Hej kæreste".
Det er det samme, som når ens mor kalder én søsterens navn. Det er fordi, hun bruger navnene så meget, og fordi hun bruger dem om kategorien "børnene". Så ryger det forkerte navn op, fordi navnene ligger under samme kategori. Det er ganske normalt, og de fleste retter det hurtigt bagefter.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver I lykkelige kærester af at se Netflix sammen
Det er fordi, man skal hente et navn frem fra kategorien, og så får man fundet det forkerte, fordi man lige er uopmærksom. Opmærksomheden kan være henledt på noget andet i det øjeblik, eller man står i en stresset situation, siger Jesper Mogensen.
Du kan nævne ALT om en person, undtagen deres navn
Måske du også kender søsteren til at sige det forkerte navn: Den situation, hvor du intet navn kan huske overhovedet.
"Hun har blondt hår, men sådan et strejf af lidt rødligt. Her i sidste uge havde hun den flotteste nederdel på, som var gråmeleret. Ved du hvem, jeg taler om? Nej, okay. Altså, hun har også ret blå øjne, og så sidder hun tæt på marketingsafdelingen. Siger det dig noget?"
Vi synes næsten, at det er ubegribeligt, at vores hjerne kan huske de mest Wikipedia-detaljerede informationer omkring en person, men det, vi måske anser for at være det allervigtigste, nemlig navnet, kan vi på ingen måde huske. Det er der imidlertid også en forklaring på, ifølge Jesper Mogensen. Og faktisk kan du blive bedre til at huske navne vedhjælp af simple metoder.
– Grunden til at vi er så elendige til at huske navne, er, at vi egentlig ikke synes, det er så vigtigt. Det er ikke relevant information, fordi det ikke fortæller noget særligt om personen. Men for at vende det til noget positivt, så er vi faktisk interesserede i meget anden information omkring selve personen. Navnet er bare ikke noget, der giver særlig meget separat information.
Hvis man skal huske navnet, så gælder det om at få det til at give mening. Det betyder, at man i hjernen danner forbindelser fra navnet og til det, der ligger der i forvejen. Problemet her er, at navnet i sig selv ikke har noget decideret betydning. Det, man hedder, kan i princippet være ligegyldigt. Derfor er det så svært.
LÆS OGSÅ: Beauty Crush på Rosemarie Mosbæk: "Det er og bliver min yndlingslæbepomade. Og så koster den ikke alle byens penge"
Man kan hukommelsesmæssigt se, om man kan lave en historie omkring personens navn. Man skal se, om man kan give navnet en betydning for en. Det kan man gøre ved at inddrage navnet aktivt. Tænke på, om man kender en, der hedder det samme, så man kan huske det på den måde. Man kan også spekulere over, om navnet passer til personen. Man skal lave en historie inde i sig selv, hvor man binder navnet op til et eller andet.
Man kan sige det sådan, at det er fint, at du har et leksikon derhjemme, hvor du kan slå tingene op. Men hvis du ikke kan finde leksikonnet, så er det lige meget. Så jo flere forbindelser du har lavet i hjernen omkring navnet, desto nemmere er det at komme i tanke om det, når du skal bruge det.
Hvis man skriver det ned, er det også nemmere at huske. Ikke fordi det er skrevet ned, men fordi man så i et øjeblik beskæftiger sig med det. Det gælder faktisk for alt, man skal huske, siger Jesper Mogensen.
Så næste gang du ved en fejl får sagt et forkert navn eller helt har glemt det, så hiv denne artikel frem. Det kan måske mildne den akavede situation.
LÆS OGSÅ: Fitnessblogger viser på egen krop, hvorfor ekstra kilo kan være en sund ting
LÆS OGSÅ: Sådan skal du reagere, når arbejdsgiverne stiller dig de ulovlige spørgsmål til jobsamtalen
LÆS OGSÅ: Er tatoveringer sunde for dig? En forsker giver svaret her
