76-årige Dorit Otzen vil have os til at stoppe med at bruge ordet ’sexarbejde’ – nu får hun en fin hæder

’Sexarbejder’.

Alene ordet kan få det til at vende sig inde i Dorit Otzen, når hun hører det.

”Prostitution er ikke et arbejde. Det mangler ALLE arbejdsmarkedets goder og fordele,” siger hun uden at tøve, da ALT.dk fanger hende over telefonen.

For Dorit Otzen taler lige ud af posen, når hun får mulighed for at tale om de fysiske og psykiske konsekvenser, det kan have, når man sælger sig selv.

Det var hun nemlig selv vidne til hver dag, da hun i 20 år var leder af Reden på Vesterbro i København. Et sted, hvor prostituerede kvinder kan komme ind fra gaden og få mad, overnatning og støtte.

Dorit Otzen blev i sin tid uddannet socialrådgiver, og hun er kendt for i den offentlige debat at tale de ”usynlige” udsatte kvinders sag. Ikke mindst dem med stofbrug og de udenlandske handlede kvinder.

Selvom hun gik på pension i 2016, og hun har rundet 76 år, er Dorit Otzen fortsat aktiv i organisationer, der arbejder mod prostitution og sexhandel.

I dag frygter hun også for de purunge kvinder, som bliver fristet af ”gråzone-prostitution” på nettet. For det er en myte at tale om prostitution som noget, der ikke har alvorlige konsekvenser, mener hun.

Nu hædres hun med en pris for sit store arbejde. Hun er nemlig modtager af årets Liva-pris, som uddeles af Liva – foreningen mod skadevirkninger fra vold, prostitution og seksuelle overgreb.

Hvad skal omverden forstå om prostitution?

”Prostitutionen ser jeg som en forhindring af reel ligestilling mellem kønnene. Så længe du kan købe en kvindekrop til hvad som helst for næsten ingen penge, lige så længe tror jeg, at vi er langt fra en ligestilling.

Hvis mænd kan købe sig til at udøve vold og voldtægt, hvorfor skulle de så lade være? Jeg tror, at vi betaler en høj pris for at acceptere prostitutionen.”

Det er over en lang årrække, at du har arbejdet med disse kvinder. Er der noget, du tager med dig i forhold til udviklingen inden for prostitution i Danmark?

”Jeg tager ikke noget med mig, fordi det er gået tilbage, kan man sige. Ser man på den seneste rapport om prostitutionsområdet fra i år, er det estimerede antal af kvinder i prostitution højere, end da den sidst blev lavet (i 2011, red.).

Det kan godt være, at det faktiske antal ikke er steget, fordi man for første gang har nogle mere valide måder at tælle på, end man kunne tidligere, men i hvert fald er det skønnede antal nu 4.500 prostituerede i Danmark – og det er et meget højt tal for et lille land som vores, synes jeg.

Jeg tænker selvfølgelig også på de skader, som mange kommer ud af prostitutionen med. I dag er det så nemt på nettet, og det ser så let ud lige at tjene nogle penge på det, men unge kan ikke overskue konsekvensen på længere sigt.

Jeg var med til at starte Svanegrupperne, der var et terapeutisk tilbud for kvinder fra bordellerne, og der så jeg, at mange af de kvinder, der gik ud og forsvarede prostitution i medierne, jo pludselig sad hos os. Fordi der kommer en dag, hvor kroppen ikke vil mere, og hvor psyken ikke længere magter at blive tingsliggjort.”

Er det dit indtryk, at der er flere unge kvinder, der havner i prostitution på grund af nettet?

”Ja, det er jeg sikker på, at der er. I gamle dage forbandt man dét at trække med at stå på gaden. Den gade er jo nettet i dag. Før skulle du stå fysisk til skue et sted, men vi har jo alle sammen adgang til internettet. Og voksne er eminente til at finde de piger, som er sårbare, ensomme og derfor nemme at lokke.

Mange af kvinderne i dag er purunge, og de kan ikke sætte grænserne overfor et voksent menneske. Altså overmagten er for stor. Så de ydelser, som de ikke kunne drømme om nogensinde at skulle stå model til, gør de alligevel. Fordi presset er for stort. Fordi pengene lokker. Det er jo også det, som holder kvinder og piger fast i prostitutionen, at man bliver vant til at have et forbrug.”

Deres grænser bliver rykket?

”Ja, det gør de. Og de grænser, du rykker, du kan ikke rykke dem tilbage igen. Altså sket er sket. Når man er så ung, ved man endnu ikke, hvor ens grænser er, fordi ens seksuelle erfaring ofte ikke er særlig stor. Og derfor ved de ikke, hvad man kan sige nej til. Kan man fx sige ”nej” i prostitution, når man har fået pengene? Alle de der ting, synes jeg, er dybt problematiske.”

Kommer vi til om tyve år at mærke konsekvenserne af, at nogle unge kvinder nu bevæger sig rundt i det her "grænselands-prostitution" på sider som fx OnlyFans og Sugardating?

”Det tror jeg. Jeg tror ikke engang, at der går tyve år. Jeg kender jo rigtig, rigtig mange, som betaler en høj pris for at være i prostitution.

Jeg tænker, at når ens identitet stadig er svag, kan man godt falde for, at der er mennesker, som viser en interessen. Hvad konsekvenserne kan være af, at den interesse så er seksuel og økonomisk, er jo svær for mange at gennemskue. De unge kvinder kan godt forstå det, men det gør bare ikke, at de får det mindre skidt på længere sigt. Der skal så absolut et meget større fokus på de unges brug af nettet, og de konsekvenser det også har.”

Hvad betyder det for dig at modtage denne pris?

”Jeg er meget rørt over at modtage den. Det er jeg virkelig. Jeg håber jo også, at jeg med prisen kan være med til at sætte fokus på den her problematik, som jeg ser, at prostitution udgør - og hvis debat fuldstændig er dødet hen. Altså der er ikke nogen, der problematiserer prostitution.

Den sidste nye rapport på området kalder det "sexarbejde". Og prostitution er ikke et arbejde. Det mangler ALLE arbejdsmarkedets goder og fordele, de er der overhovedet ikke. Ordet ’sexarbejde’ slører jo også for, at der i prostitution også er mindreårige, psykisk syge, stofmisbrugere og ofre for menneskehandel.

Vi har ikke andre ”erhverv”, hvor samfundet efterfølgende skal poste så mange millioner årligt ud til støtte, vejledning og behandling. Det findes kun inden for prostitutionen, og det synes jeg da er tankevækkende: Hvorfor er det, at vi som samfund skal have prostitution?”