Isabella er ”mor” til seks dukker: ”Jeg opfatter dem som mine egne børn”

Forsigtigt aer Isabella den lille pige over håret. Babyen hedder Ella og har buttede kinder og et blidt smil. 

Ved hendes side sidder yderligere to babyer – det er Florenze og Ludvig. Drengen har et drillende smil og ligner en spilopmager, mens hans søster er mere genert. 

Annie satte barnevognen med sit sovende barn udenfor – nu har 15 millioner set videoen

Annie Samples, der er danskboende amerikaner, lagde en video på sin TikTok-profil af sit sovende barn i en barnevogn. Udenfor. Siden er videoen gået viralt, og kommentarsporet er stukket af.

Isabella fortæller levende om børnenes personligheder som enhver anden mor. Der er bare den detalje, at ingen af babyerne er levende. De er derimod håndlavede dukker udført med en detaljerigdom, så de ligner rigtige babyer. 

"For mig er de ikke dukker, for jeg opfatter dem som mine børn," fastslår Isabella. 

"Jeg kan godt lide, at de er så livagtige. Folk kigger ikke så meget, når jeg går med dem, fordi de ligner rigtige børn."

Isabella Christensen Brestisson er 17 år og ejer af i alt seks såkaldte reborndukker. Hun har autisme, og derfor spiller babydukkerne en vigtig rolle i hendes liv.

"Mine babyer betyder meget for mig, og jeg har altid mindst en med mig, når jeg skal noget. Jeg skifter mellem dem, for jeg må kun tage én med i skole for min mor," forklarer hun. 

"Ja, for du skal selv kunne bære dem", smiler Heidi Christensen til sin datter.

Farfars mor 

Ella, Florenze og Ludvig vejer nemlig det samme som deres levende forbilleder. Derfor er reborn-dukker heller ikke noget, man bare hiver ned af hylden i en legetøjsbutik. 

Der ligger 90 timers arbejde bag hver dukke, som hver især har sit eget unikke udtryk. Øjnene er lavet af mundblæste perler, mens hvert enkelt hårstrå er sat på i hånden.

Florenze er den nyeste i Isabellas søskendeflok, og hun er opkaldt efter Isabellas oldemor.

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

"Hun betyder meget for mig, fordi min oldemor døde sidste år. Når jeg besøger min farfar, får han også lov til at sidde med hende, for hun var jo hans mor," siger Isabella, som i dag er på besøg hos babyernes gudmor, Jytte Primdal Jørgensen, som har fremstillet tre af Isabellas dukker.

Resten har hun købt af andre samlere. Men Jytte og Isabella har haft tæt kontakt, siden Isabella fik sin første dukke. 

"Jeg følger med i dukkernes liv, og det er en stor glæde, siger Jytte. 

"Isabella sender mig ofte talebeskeder, hvor hun fortæller, hvordan det går med hendes babyer, og hvad de oplever. Hun sender mig også billeder og viser deres tøj frem."

Hjemløs kærlighed 

Jytte har produceret i alt 170 dukker, og i kundekredsen er der ud over samlere flere med diagnoser, psykiske sygdomme og demens. For dem spiller dukkerne en særlig rolle.

"Nogle vælger børn fra, fordi de ikke kan tage vare på et barn, og så bliver dukken en erstatning," forklarer Jytte, som er pensioneret barneplejerske og pædagog. 

"På den måde får de udlevet drømmen om børn og får afløb for al den kærlighed og omsorg, de ellers ikke kunne komme af med."

Isabellas farmor arbejder på et plejehjem for demente, som Isabella sommetider besøger sammen med sine dukker. 

"De ældre bliver så glade, når de får lov til at sidde med mine babyer," fortæller hun. 

Når hun går tur med i barnevognen, er der ofte nogen, som tror, babyerne er levende.

"Når folk siger, at de er søde, svarer jeg bare ja. Nogen spørger, om jeg ikke er for ung til at have babyer – eller for gammel til at lege med dukker. Det kan jeg godt blive lidt ked af, for man skal have lov til at være den, man er," siger hun bestemt. 

Mor Heidi nikker.

"Vi har talt om, at folk ser forskelligt på tingene, og at nogle mennesker ikke ved bedre. Jeg håber, folk bliver bedre til at acceptere, at vi er forskellige, for dukkerne gør en kæmpe forskel for Isabella."

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

Far er popstjerne 

Isabella går op i sine babyer som andre mødre. Hun elsker at købe tøj og tilbehør og fortæller, at børnenes far er Bryan Adams.

"Og i min forestilling er der altså ikke den store aldersforskel," griner hun med henvisning til, at den canadiske musiker er 65 år. 

Hun ved godt, at hendes babyer ikke er levende, men de hjælper hende med at udleve en drøm om at blive mor.

"Isabella har altid godt kunnet lide børn, og hun er god til dem, men der er forskel på at være sammen med sin nieces børn i et par timer og at have sine egne. På sigt kan det være, at dukkerne bliver en erstatning for rigtige børn," siger Heidi. 

Isabellas diagnose giver hende en række udfordringer, socialt som mentalt, og hun trives bedst i en forudsigelig hverdag. I den bliver reborn-dukkerne et anker. 

"Når Isabella skal noget, hun er bange for, giver dukkerne en enorm tryghed. De er ikke kun hendes babyer, men også hendes tryghed og ro, og de er altid med," forklarer Heidi. 

Dukkerne er også en genvej til nye bekendtskaber, for Isabella har fået kontakt til to andre kvinder, som har reborn-dukker, og selv om de er ældre end hende, har de et fællesskab om deres børn. Ganske som andre mødre. 

"Vi har en mødregruppe, og vi mødes og går tur med vores børn," fortæller Isabella. 

Måske får hendes babyer snart en ny søskende, for Isabella har allerede forelsket sig i endnu én af Jyttes dukker.