Derfor får du aldrig en selfie med Emma Watson
Emma Watson har truffet et valg, der utvivlsomt vil skuffe mange fans.
Du går ned ad gaden og ser pludselig en superstjerne passere din vej - måske endda én, som du beundrer og har været fan af i årevis. For rigtig mange af os vil det være fristende at prikke vedkommende på skulderen og høre, om man ikke lige må få taget en selfie med dem?
Men hvis du skulle være så heldig, at det er skuespillerinden Emma Watson, du møder, bør du forberede dig på, at svaret fremover vil være et ”nej”.
I seneste nummer af Vanity Fair fortæller den ’Skønheden og Udyret’-aktuelle skuespillerinde, at hun har truffet en afgørende beslutning.
LÆS OGSÅ: Så er den her! Se den nye, smukke trailer for "Skønheden og Udyret"
Hun vil nemlig ikke længere sige ja til at få taget en selfie med fans, hvis hun møder dem på gaden.
- For mig er det forskellen mellem at være i stand til at have et liv eller ej. Hvis nogen tager et billede af mig og lægger det ud, så har de inden for to sekunder oprettet en markør, der viser, hvor jeg befinder mig inden for 10 meter. De kan se, hvad jeg har på af tøj, og hvem jeg er sammen med. Jeg vil bare ikke afgive den slags sporingsdata, fortæller Emma Watson i interviewet.
Ifølge den unge skuespillerinde handler den nye beslutning alene om hendes sikkerhed. Noget, som hun har kæmpet for i sin karriere siden Harry Potter-dagene. Hun forklarer, at hun i stedet spørger de selfie-glade fans, om de ikke hellere vil have en autograf eller noget andet fra hende. Især børn ønsker hun ikke at skuffe.
- Jeg er nødt til omhyggeligt at vælge, hvornår jeg interagerer. Hvornår er jeg en berømthed, de har spottet, versus hvornår er det, at jeg bare redder nogens freakin’ uge. For eksempel siger jeg aldrig nej til børn, understreger Watson til magasinet.
Læs hele interviewet med Emma Watson i Vanity Fair her.
LÆS OGSÅ: Emma Watsons red-carpet look: dengang og nu!
LÆS OGSÅ: Emma Watson designer grønt
LÆS OGSÅ: 6 film du bør se næste år