"Hun skyllede min rocker-coke ud i lokummet og fortyndede min vodka"

Det moderne parforhold er ikke nemt at få til at fungere, og nogle mener ligefrem, at familielivet er mere stressende end karrieren. Konflikter i parforholdet er heller ikke usædvanligt, men de behøver ikke at være negative. Knud Romer og hans kone Andrea kan skændes fra morgen til aften, men det gør ikke deres kærlighed mindre.

Hvordan mødte I hinanden?

Knud: "Vi mødtes i 2001, da jeg var 41 og Andrea 31. Jeg var virkelig træt af alt på det tidspunkt. Mit job i reklamebranchen, mit liv. Jeg havde ikke fået børn, var ikke begyndt at skrive. Intet var lykkedes. En aften sad jeg på en vinbar i Dronningens Tværgade i lyseblåt jakkesæt med kalvekrøs og lange slangekrøller. Og ind ad døren kom en unge kvinde med en violin, direkte fra en forestilling på Det Kgl. Teater. Jeg tænkte: "Det her er min vej ud." Vi faldt i snak, og det viste sig, at hun havde studeret i Wien. Jeg elsker Wien, så vi snakkede om Wien, musik og klassisk kultur, og efter tre minutter vidste vi godt, hvad klokken var slået. Hun var uden sammenligning det bedste, jeg kunne få. Jeg fik hendes nummer og e-mail, og så løb jeg min vej, for jeg ville nødig ødelægge det."

Andrea: "Du skrev en lille hilsen samme nat. Og så skrev jeg en lang, lang mail tilbage om alt muligt. Jeg tænkte, at det i virkeligheden var alt for meget, hvis man skulle være smart og taktisk, men Knud skrev en sød og endnu længere mail tilbage. Hvis man skal kunne sammen, bliver man nødt til at være fuldstændig ærlig fra start af. Det eneste uærlige, Knud gjorde, var at skjule, at han røg pibe. Men jeg syntes egentlig, det var lidt sødt."

Knud: "Det latterlige er jo, at hvis begge insisterer på at holde på kortene, ender man med at være sammen med en person, som sidder med en klør to og spar fem, mens du troede, han sad med en royal flush. Det eneste, man får ud af hele tiden at gøre sig til og melde hus forbi, er ingenting."

Hvordan var jeres første år sammen?

Knud: "Jeg var lige blevet smidt ud af min lejlighed, da Andrea og jeg fandt sammen. Jeg havde været til nytårsaften hos Björk på Island og havde glemt at slukke for badevandet, inden jeg tog af sted. Så man havde været nødt til at låse sig ind i min lejlighed, mens jeg var væk. Under det besøg fandt viceværten ud af, at alle bygningens skadedyr kom fra min lejlighed, fordi jeg aldrig ryddede op. Jeg kom derfor hjem til en opsigelse. Jeg havde dog ikke tænkt mig at gøre noget. Jeg ville bare blive siddende midt i skraldet og drikke vodka og høre Missy Elliott, til jeg blev smidt ud af politiet. Men så kom Andrea med 80 flyttekasser og sagde: "Knud, så vågner du op!" Hun hev gardinerne ned og lukkede lyset ind, og så fandt vi et sted og flyttede sammen. Over det næste år fandt Andrea langsomt ud af, hvor slemt det stod til med mig. Bl.a. skyllede hun 20 gram rocker-coke ud i lokummet, ryddede ud i mine mobilkontakter og fortyndede min vodka, indtil jeg til sidst kun drak vand."

Andrea: "I det miljø, jeg kommer fra, kan man ikke være nærværende eller føle noget, hvis man er på stoffer. Jeg havde dog en idé om, at alt det skrald, Knud sad på toppen af, var bygget op af dårlig indflydelse og forkerte venner. Og at der inderst inde var en masse godt. Jeg var ikke en slags Florence Nightingale – mit eget liv var også kaotisk og mærkeligt. Men når man finder en, som er endnu mere ekstrem, gør det, at man kan være ovenpå selv. Jeg ville blive bange, hvis jeg kom hjem i en mands lejlighed, hvor alt var perfekt. Hvis der ikke er rod i skabene, er der det nok inde i ham selv."

Knud: "Andreas mor og to katte var nu ikke glade for min ankomst. Hankatten især flippede fuldstændig ud, da jeg kom ind i Andreas liv. Den smadrede hendes lejlighed i jalousi, og det endte med, at den en morgen pissede mig i munden, mens jeg lå i sengen og snakkede."

Andrea: "Den måtte lade livet, men den havde haft 10 gode år inden da."

Hvordan tackler I forholdets gråvejrsdage?

Andrea: "Knud har fået sig et sommerhus, hvor han kan tage ned, når vi bliver trætte af hinanden."

Knud: "Det, der sker for alle mennesker, når man er i et forhold og får børn, er, at man bliver langsomt sindssyg. Det øjeblik, hvor man skal være sammen i døgndrift, begynder man at irritere hinanden. Andrea og jeg kan skændes fra morgen til aften."

Andrea: "Men vi elsker hinanden kort tid efter igen."

Knud: "Førhen blev vi 'skilt' en gang om ugen ..."

Andrea: "I gamle dage var jeg bange for, at skænderierne betød, at vi gik fra hinanden. Men det ved vi begge i dag ikke kommer til at ske."

Knud: "Vores forhold er meget Hvem er bange for Virginia Woolf?-agtigt. Vi vil begge to gerne dominere, og vi er meget forskellige: Jeg er 100 % akademiker og verbal, og Andrea er 100 % toner og følelser. Den eneste gang, vi har sagt ja til det samme, var, da vi blev gift. Nu har vi fx fået det her dejlige sommerhus ved Præstø, hvor jeg elsker at være, og Andrea hader det. Hun synes, der er for mørkt om natten og for kedeligt om dagen og googler rejser til Paris, mens jeg synes, det er det bedste sted i verden. Det kan vi skændes om, til Andrea råber: "Så skrid ad helvede til.""

Andrea: "Ej, sådan siger jeg det ikke ..."

Knud: "Så sætter jeg mig ned i min gamle Toyota, som jeg tit har glemt at slukke lyset i, og så er batteriet dødt, og jeg kan ikke komme nogen vegne. Så sidder jeg der klokken 24 om natten og vil forlade Andrea, men kan ikke starte bilen. Efter et kvarter ringer Andrea og spørger, hvor langt jeg er kommet, og jeg siger: "Fuck dig, jeg kommer aldrig hjem! Jeg er halvvejs til Præstø!" Og hun siger: "Ej, kom nu hjem, Knud. Jeg kan ikke høre motoren." Og fordi jeg ikke kan lyve, siger jeg, som det er, at jeg sidder i bilen rundt om hjørnet og venter på en servicevogn. Det hele ender selvfølgelig med, at jeg putter mig i sengen hos Andrea klokken fire om natten, og næste morgen er vi stadig gift."

Andrea: "Hvis vi begge var lidt rationelle, ville vi nok bruge tiden mere fornuftigt."

Hvad har I lært om kærligheden?

Knud: "At man skal gå tidligere hjem fra festen og tage færre stoffer."

Andrea: "Man skal ikke spilde tiden, for den er ikke lang. Hvis forholdet ikke fungerer, er det ikke fordi, der er noget galt med én selv. Det er konstellationen, der er forkert."

Knud: "Mit tip er, at hvis du ikke føler, at du vil giftes med din kæreste efter tre år, kommer det ikke til at ske. Kom ud af det, og lad være med at ødelægge dit liv med at vente."

LÆS OGSÅ: Thomas Buttenschøns kone: "Folk ringede og spurgte, om jeg skulle dø"

LÆS OGSÅ: Anja Fonseca efter bulimiafsløring: Jeg troede ikke, at jeg ville komme på forsiden

LÆS OGSÅ: "Gode forældre er jo bare dem, der er blevet tigivet af deres børn"