Iben Maria Zeuthen: ”Det er befriende, at rummet for at være kvinde udvides hele tiden”

”Vi skal blive bedre til at lytte til hinanden.”

Ordene falder fra Iben Maria Zeuthen, og som vært på det ugentlige P1-radioprogram ’Tal til mig’ er det måske ikke helt overraskende, at samtale og dét at se og lytte til hinanden ligger den populære radiovært på sinde.

Det gør det også, når det handler om ligestilling og synet på kvindeliv.

I år er det 75 år siden, at ALT for damerne udgav første eksemplar af Danmarks mest læste kvindeblad – og ændringerne i, hvad det vil sige at være kvinde og støtte hinanden, afspejler sig også på siderne i bladet.

I anledningen af bladets jubilæum fik vi en snak med Iben Maria Zeuthen om, hvordan hun generelt ser udviklingen.

”Jeg kan rigtig godt lide det, som ALT for damerne er i gang med lige for tiden. Jeg synes, at de er blevet - jeg vil ikke sige "aktivistiske" - men de har en meget stærk profil inden for det feministiske på mange måder. Jeg synes, at det er virkelig dejligt og vigtigt,” forklarer hun.

Dette jubilæum er jo i høj grad en hyldest til kvinder og en fejring af, hvor langt vi er kommet de sidste 75 år, selvom der er mange kampe endnu. Hvad er nogle af milepælene, synes du?

”Jeg har i hvert fald selv fået et bedre sprog for, hvad det er, der har manglet. Det, tror jeg, at journalistikken har en rigtig stor del at sige omkring. Og så synes jeg bare, at det er befriende, at rummet for at være kvinde udvides hele tiden fra dag til dag – både i skønhedsidealer, men også i forhold til, hvad vi går og beskæftiger os med.”

Hvad er det største problem for kvinder i dag?

”Jeg ved ikke, om det decideret er kvinder, men minoritetsgrupper. Jeg synes, at det er et problem, at vi er så dårlige til at lytte til hinanden.”

Altså du mener, at ligestilling ikke kun handler om kvinder, men om alle, der skiller sig ud fra en norm – er det det, du ligger i det?

”Ja. Vi skal hele tiden huske at give hinanden retten til at udtrykke os på den måde, vi vil. Om det er med tøjet eller med brysterne eller ikke bryster eller whatever. Ligeværdighed består for mig meget i, at man danner ring om hver enkelt person, så personen kan være den, som personen er.”

ALT for damerne har det her ord 'Søstersind', som handler om at hylde og bakke hinanden op. Hvorfor er det vigtigt, synes du?

”'Søstersind' ville jeg måske selv have udtrykt lidt anderledes, fordi kvinder traditionelt set er et folkefærd, som gør enormt meget gratis arbejde, som nogle også kalder "emotional labor". Det handler om, hvordan vi hele tiden skal tage ansvar for rummet og for de andre, og det, synes jeg, måske ikke, at vi behøver at understrege igen og igen. For mig er sympati og empati og loyalitet og lydhørhed ikke noget, jeg forbinder med køn. Men jeg forstår godt intentionen.”

Det kunne også have været 'Menneskesind'?

”Ja, præcis.”

Er der et øjeblik i dit liv, hvor du virkelig har haft brug for opbakning fra andre kvinder?

”Jeg vil faktisk vende den om og sige, at jeg bliver så lykkelig, når den er der. Jeg har måske opdaget, at jeg ikke har regnet med, at den var der – og så kommer den alligevel i mange øjeblikke, og så bliver jeg enormt rørt og glad over den.

Jeg kan huske mange gange, hvor forskellige kvinder - fuldstændig uden at skele til, hvad jeg kom med eller skulle - bare har været til stede og bakket mig op i det, der var mig. Det er faktisk tit nogle kvinder, som er ældre og har deres egen faglighed.

Forfatteren Merete Pryds Helle kender jeg kun, fordi hun har taget mig under vingerne og forklaret mig feminisme fra hendes synspunkt. Kirsten Thorup, der også er forfatter, Nanna Kalinka Bjerke, som er iværksætter og feminist, og politiker Jytte Hilden har gjort det samme. De har taget kontakt og vist mig, at de gerne vil mig, og at de ser mit arbejde og bakker det op.

I virkeligheden handler det jo bare om fx at invitere til te og vise, at de synes, at det er fedt det hele. At vise at man er til stede som menneske og vil den anden som person.”

Gør du det også selv?

”Ja, det gør jeg, men jeg "kønner" det ikke. Det er ikke bevidst, det gør jeg bare ikke. Men folk med ambitioner, det har jeg meget svært ved at stå for i det hele taget.”

Hvad håber du, at de næste 75 år byder på, når vi snakker kvinder og ligestilling? 

”Jeg håber på, at mangfoldigheden har endnu bedre kår, så farvede og transpersoner føler sig inkluderet i en hel anden grad, end de gør nu. Og at vi kan tale om køn og flydende køn, uden at folk skal blive rasende over, at der er mennesker, der vil have lov til at identificere sig som dem, de vil.

Og så vil det være dejligt, hvis vi delte barslen og fik kvinder på ledelsesgangene. Og fik ligeløn og fik lukket pensionsgabet. Man siger, at der er cirka 100 år til, at vi i Danmark har reel ligestilling på lønfronten. Jeg tror, at det er Norge, der ligger ti år fra – det kan man så tænke lidt over...”