Julia Lahme om to veninders hårde kamp: "Jeg har brug for de stærke kvinder i mit liv – og også for de svage…"

Er det værd at bruge tid på fortællinger om danske kvinders levede liv?

Nej, lyder svaret. I hvert fald hvis vi kigger historisk på det.

Det forklarer forfatter og etnolog Julia Lahme, som netop har været aktuel som en af eksperterne i Gift ved første blik på DR1. Hun har også skrevet bogen Damen i midten om mode og kvindeliv gennem danmarkshistorien, og så har hun en fortid som chefredaktør for bladet Cosmopolitan.

Gennem sit arbejde som trendforsker og direktør for en kommunikationsvirksomhed har hun specialiseret sig i danskerne hverdagsliv.

"Igennem hele historien - de sidste 5.000 års skriftlig historie - er kvinders hverdagsliv ALTID blevet underprioriteret, fordi man synes, at det er banalt," forklarer Julia Lahme.

Vi tog en snak med hende i forbindelse med, at Danmarks mest læste kvindeblad, ALT for damerne, fylder 75 år i år – og netop et sådant "dameblad" fremhæver hun som nogle af dem, der gør en forskel i at belyse kvinders liv gennem historien.

"ALT for damerne er et ikonisk kvindemagasin, som har vist vejen for rigtig mange kvinder i nu rigtig mange år. Jeg elsker magasinet, jeg brugte det jo faktisk også, da jeg skrev bogen Damen i midten. Og de skal bare fejres – og kvinder skal fejres og hyldes alt det, vi kan," forklarer Julia Lahme.

Bladets jubilæum er jo i høj grad en hyldest til kvinder og en fejring af, hvor langt vi er kommet de sidste 75 år, selvom der er mange kampe endnu. Hvad er nogle af milepælene, synes du?

"For det første har vi noget lovgivning, som heldigvis er fulgt med tiden. Jeg synes, at vi skal fejre retten til barsel, vi skal også fejre retten til lige barsel. Vi skal fejre, at vi alligevel er kommet et stykke i forhold til ligeløn – vi er der ikke helt, men vi bliver ved med at kæmpe. Vi skal fejre kropspositivismen, som ALT for damerne også har gjort rigtig meget for.

Og så skal vi fejre den indgang, vi har fået til diversitet, som faktisk er ny. Og hvor ALT for damerne i høj grad også har været banebrydende med forsider og indhold. Bladet har haft den ene virkelig dygtige chefredaktør efter den anden, og det undervurderer man måske som læser, men det kræver, at der faktisk er nogen, der er villig til at træde i en bestemt retning og til at have en holdning."

Hvad er det, som er forandret?

"At vi kvinder skal vægte det at være os selv individuelt højere. Der har gennem de sidste 50 år i Danmark været en meget udpræget "flinkeskole", hvor man kan sige, at rigtig mange magasiner - og jeg har jo selv siddet på et - ikke nødvendigvis har været medvirkende til, at vi har fået lov til at se mange måder at leve et kvindeliv på.

Hele den indgangsvinkel, der handler om, at vi skal være de kvinder, vi er, med alt, hvad vi kan, og alt, hvad vi IKKE kan, er ekstremt vigtigt. Fordi vi får lov til at debattere nogle nye emner sammen med jer."

Hvad er det største problem for kvinder i dag?

"Det er et meget, meget svært spørgsmål. Men nogle af de issues, vi kæmper med, er, at vi ikke har forstået: At ligestillingen skal gå hele vejen rundt, og det betyder, at man faktisk skal dele det hele, også det sjove.

Og dernæst: At vi er for lidt villige til at gå på kompromis, desværre, med dele af vores liv. Det betyder, at vi nogle gange spænder ben for os selv. Det koster noget at gå på arbejde, det koster noget at have en karriere, og det mangler vi nogle gange at hylde hinanden for."

Når du siger det, tænker jeg, om du mener i forhold til barsel?

"Det er både barsel, men det er også det her med, at vi har ekstremt høje forventninger til os selv. Vi tror, at vi skal leve op til noget hele vejen rundt. Vi skal ikke leve op til andet end at være os selv.

Vi skal passe på dem, vi elsker, og så skal vi gøre vores arbejde godt og samvittighedsfuldt, men det er jo ikke "renheden" på køkkengulvet, der kommer til bestemme, om vi er dygtige på vores arbejde eller bedre mødre.

Nogle gange skal vi være bedre til at droppe træningen og købe en pizza og sidde i sofaen sammen med ungerne i stedet for at tro, at alle sokker skal matche."

Søstersind er blevet et kerneord for ALT for damerne, og det handler jo om, at vi kvinder skal hylde hinanden og bakke hinanden op. Er der et øjeblik i dit liv, hvor du virkelig har haft brug for opbakning fra andre kvinder?

"Det har jeg hver dag. Jeg har hver dag brug for opbakning fra andre kvinder, og jeg får helt tårer i øjnene, når du spørger – jeg har brug for de stærke kvinder i mit liv, og også for de svage, jeg har brug for dem alle sammen.

Jeg har to meget, meget nære veninder lige nu, som slås mod brystkræft. Og uanset hvor dejlige mænd, der er i deres familier og liv, så har man brug for kvinderne, så snart der er den mindste smule krise i ens liv.

"Krise" behøver ikke at være brystkræft, det kan også være, at man nogle gange har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Og der har vi kvinder VIRKELIG brug for hinanden, og vi skal HUSKE, at det også gælder i hverdagen. At man også nogle gange skal komme med en pose frikadeller, sådan så ens medsøster ikke behøver at stå med aftensmaden."

Hvad håber du, at de næste 75 år byder på, når vi snakker kvinder og ligestilling? 

"Jeg håber, at vi hver især bliver i stand til at frigøre os selv fra forventninger til, hvor "perfekte" vi skal være, og hvor "dygtige" vi skal være til alt.

Mit håb er, at vi i de næste 75 år bliver endnu bedre til at lytte til hinanden og til at lære af hinandens liv. Og det er jo også noget af det, som ALT for damerne faktisk er med til. Bladet skaber en narrativ ramme for, hvordan levede liv kan få lov at se ud på siderne, og det er meget, meget smukt.

Men vores hverdagsliv med ALT, hvad det indebærer, er det mest vidunderlige, vi har – og der er ALT for damerne blandt andet med til at vise, at hverdagen er relevant for os alle sammen. At det ikke kun er de ydre målbare værdier, som er relevante for, om man har et godt liv."

ALT for damerne fylder 75 år!

Hurra! ALT for damerne kan i år fejre 75-års jubilæum, og dét skal fejres med masser af fest og nostalgi – men mest af alt med søstersind.

For hvis der er noget, ALT for damerne kan og vil i dag, så er det at bakke op om vores medsøstre og hylde de kvinder, der styrker og løfter andre kvinder.

I 2021 har vi stadig brug for at stå sammen om at forbedre kvinders vilkår – og meget har heldigvis ændret sig, siden ALT for damerne blev sat i verden tilbage i 1946.

Dengang handlede artiklerne i bladet mest om, hvordan man kunne være den bedste kone og husmor. En tur i arkivet vidner om, at bladet til enhver tid har været et kvindelivs-spejl, og selv om noget indhold i dag virker helt skørt, så er det tydeligt, at ALT for damerne altid har haft til hensigt at være på kvindernes side, og i dag bærer vi med stolthed de værdier om søstersind, der er vævet ind i ALT for damernes historie.

Her kan du dykke ned i al vores jubilæumsindhold og komme med på en tidsrejse i de forgangne årtier – måske du genkender dig selv, din mor og din mormor undervejs...