Kære brevkasse: Skal jeg gå fra min vrede mand?

Jeg har kendt min mand i 25 år, og vi har to teenagebørn sammen. Min mand har altid haft et kompliceret forhold til begge børn. Efter min mening har han altid råbt for meget og skældt ud.

Min mand og jeg har igennem årene også skændtes rigtig meget og har flere gange været ved at gå fra hinanden, men jeg vil så gerne bevare mit ægteskab og beholde de rammer, vi har. Men jeg er så ked af det og savner nærvær, og jeg forstår ikke, hvorfor han skaber så mange konflikter, og hvorfor vi skændes så meget. Vi kan ikke snakke om noget. Han har svært ved at udtrykke og snakke om følelser.

Det er så nemt for ham at snakke om vind og vejr, og han snakker meget. Det charmerede mig i starten.

Jeg har ikke lyst til at være sammen med ham seksuelt, og vi er det sjældent. Kun når jeg virkelig får lyst. Det er altid mig, der skal lægge op til det. Han prøver stort set aldrig. Vi taler stort set kun om praktiske ting. Det at tale om drømme, og hvad vi gerne vil i livet, vil han ikke tale om.

Han vil heller ikke høre på mine bekymringer. Det sagde han for mange år siden, og jeg tog derfor initiativ til at gå i terapi for at arbejde med mit dårlige selvværd. Jeg har siden gået til psykolog, coach og alle mulige andre behandlinger, alligevel går det stadigvæk skidt, og det har heller ikke ændret vores forhold. Det er stadig, som om vi står i hver vores skyttegrav i stedet for at stå sammen. Hvad gør jeg?

N.N.

Vibekes svar

Når jeg læser din mail, fornemmer jeg en længsel hos dig om at leve i et forhold med en mand, der kan og vil rumme hele dig og alle dine følelser.

Den mand, du er gift med, er ikke sådan, og jeg tænker, at de krav om og den længsel efter, at din mand skal være en anden, kun gør tingene værre. For det gør din mand usikker, og det reagerer han på ved helt at lukke af, og det er da heller ikke rart hele tiden at blive irettesat og føle sig forkert.

Mit råd til dig er derfor, at du enten beslutter dig for at stoppe bebrejdelserne og tage din mand, som han er, eller at du går fra ham.

Vælger du at blive, så drop alle tanker om, at du kan lave ham om til den perfekte mand, for det bliver han aldrig (det er ingen). Måske han så ville slappe mere af, og måske kan I ad den vej finde hinanden igen.

Kan du ikke leve med forholdet, som det er, føler du en konstant en grund-ensomhed, og bliver du ved med at have det så dårligt, så vil jeg anbefale dig at gå fra ham. Det er hårdt og rædselsfuldt at blive skilt, det ved jeg, for jeg har selv prøvet det. Min skilsmisse gav mig da sikkert også sår på sjælen, men på den lange bane endte den med at give mit selvværd et enormt løft, fordi jeg oplevede, at jeg tog vare på mig selv ved at handle og befri mig selv for en ubærlig livssituation. Den følelse var fantastisk, og det selvværd sidder stadig i mig. Det samme vil helt sikkert ske for dig.

Er det børnene, der får dig til at tøve, så husk på, at også de er bedst tjent med en stærk mor, der tør handle for, at både de og du kan få et bedre liv.