Kroppen til debat: Vi hylder morkroppen og appelsinhuden, men redigerer vores billeder vildt

Det sker ikke så ofte, at en af de største stjerner på Instagram mister 100.000 følgere overnight. Men det gjorde Kim Kardashian i slutningen af april. Årsagen? En paparazzi havde blitzet reality-stjernens berømte numse, som den i virkeligheden ser ud. Med appelsinhud og tyngdekraft, og hvad der ellers rammer de fleste almindelige dødelige. Slet ikke lige så stram, glat og fyldig, som hun har fremstillet sig selv på det sociale medie. Og dét faldt mange følgere for brystet. Ikke fordi Kim Kardashian har appelsinhud. Tværtimod, faktisk. Men fordi hun har forsøgt at skjule det. I dag kan du nemlig få lige så mange følgere ved at være bodypositive, som tendensen med at elske dig selv, som du ser ud, er blevet døbt, end ved at lade dig redigere og retouchere til det ukendelige, som mange har for skade.

Da Lena Dunham, dronningen af kropspositivisme i populærkulturen, pludselig tabte sig i foråret, blev hun derfor også hurtigt beskyldt for hykleri. For var kvinden, der om nogen har plæderet for den naturlige krop og talt imod retouchering, slankekure og modelkroppe pludselig bukket under for det ideal, hun selv har brugt flere år og seks sæsoner af tv-serien Girls på at frigøre kvinder fra? Heldigvis forklarede Lena Dunham, at hun bare var begyndt at motionere mere og spise sundere for at mindske smerterne ved sin kroniske sygdom endometriose. Pyha. For hvis der er noget, vi ikke orker i dag, er det, hvis de ikoner, vi hylder for at være sig selv, viser sig slet ikke at være det alligevel.

LÆS OGSÅ: Ulrikke Falch og Susanne Kaluza står bag ny post-it-trend på sociale medier

Er vi undertrykte?

Kroppen er, måske mere end nogensinde, en kampplads og ikke mindst en feministisk kampplads. Det mener bl.a. kulturredaktør på Politiken, Mette Davidsen-Nielsen, der skrev klummen Ingen kvindekamp uden kropskamp i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. Ifølge hende er frigørelsen af kvindekroppen nemlig på tilbagetog, selv om der ikke er noget nyt i, at kroppen udgør en kampzone.

– Gennem historien har man undertrykt kvinder ved at undertrykke deres kroppe. Det har fundet sted i alle kulturer ved at tildække kvindekroppen, afklæde den eller besværliggøre dens bevægelser, fx med indsnøring af kvinders fødder og taljer. Det er derfor, frigørelseskampen for kvinder i så høj grad har været kropslig, og netop derfor blev afbrænding af bh'en et så ikonisk billede på kvindefrigørelsen, siger hun.

Ifølge Mette Davidsen-Nielsen ligger vi i endnu højere grad end tidligere under for en kultur, hvor det forventes, at vi barberer ben fra en ung alder, træner hårdt og spiser sundt, og hvor et deprimerende stort antal unge piger ikke har lyst til at gå i bad sammen efter idræt. Hun henviser til bogklassikeren Fat is a Feminist Issue fra 1978, der handler om, hvordan fx medier og reklamer har lært kvinder at være utilfredse med deres kroppe. Et budskab, der stadig er relevant i dag.

– Jeg tror egentlig ikke, at min datter på 17 år føler sig undertrykt, men for mig, der tilhører en anden generation, er det trist, at de unge gemmer deres krop væk ved fx ikke at ville gå i bad sammen. Det er da et tilbageskridt. Når de samtidig dyrker den der vilde form for perfektionisme på især sociale medier, synes jeg, at det er et udtryk for både undertrykkelse og selvundertrykkelse, siger hun.

Noget tyder da også på, at der stadig er en kamp at kæmpe. I 2012 viste en undersøgelse fra Sex og Samfund, at omkring en tredjedel af unge i folkeskolens ældste klasser er utilfredse med deres kønsdele, og i 2016 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en analyse, der viste, at et stigende antal unge føler sig angste, stressede og deprimerede, og at hele 35 % af pigerne og 17 % af drengene ikke føler sig "gode nok, som de er."

Debattør og kropsaktivist Emma Holten, som de sidste par år har sat digitale sexkrænkelser, også kaldet hævnporno, på dagsordenen, har fulgt og deltaget i debatten om kroppen og mener, at skjulte reklamer på sociale medier har en del af skylden for, at kroppen stadig ikke er blevet sat fri.

– Vi bliver konstant bombarderet med, hvordan vi kan optimere vores kroppe og blive smukkere. Tidligere vidste du godt, når du så en reklame på tv, at nogen ville sælge dig en creme. I dag tror vi, at vi følger Emily Ratajkowskis private liv på Instagram, men i virkeligheden er hendes profil én stor skjult reklame. Grænsen mellem reklame og det virkelige liv er udslettet. Derudover er billeder på fx Instagram jo fuldstændig gennemredigerede, siger Emma Holten.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: “Der er masser af feminister, der synes, jeg er en klovn”

Retten til at ryste røv og være tyk

Men noget er under opsejling. Måske er den nye kropsdebat rent faktisk ved at ændre både unge og ældres opfattelse af kroppen? Den norske skuespillerinde Ulrikke Falck, som spiller Vilde i kultserien SKAM, og som i øvrigt tidligere har lidt af en spiseforstyrrelse, har op mod en million følgere på Instagram. Her udleverer hun sig selv med feministiske statements, selvironi og subtile henvisninger til alle, der forsøger at få kvinder til at have det dårligt med sig selv og deres kroppe. Billeder af almindelige kvinder, der viser deres 'morkroppe' frem på sociale medier med strækmærker, bløde maver og flade bryster bliver delt og liket i hobetal, og i modebranchen har kurvede modeller indtaget catwalken hos de største designere og forsiderne af bl.a. Vogue og Eurowoman. Samtidig kæmper stjerner som skuespillerinden Emma Watson for retten til både at være feminist og optræde næsten topløs i Vanity Fair. Også herhjemme har kropsaktivisterne indtaget debatspalterne. Bl.a. komiker Sofie Hagen, der med bevægelsen Fed Front vil gøre op med såkaldt fat shaming – hån og udskamning af den tykke krop – og med det afklædte trekløver Girls Squad bestående af de selvudnævnte nyfeminister Nikita Klæstrup, Louise 'Twerk Queen' Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen. Ifølge Emma Holten er der da også sket noget de senere år.

– Når jeg scroller ned af min discover (funktion på Instagram, hvor du kan se andres billeder, red.) er det ikke længere kun selverklærede feminister og kropsaktivister, der siger, at du har ret til at elske dig selv, som du er, og at motion ikke skal handle om at tabe sig. De opfattelser er begyndt at sive ud i mainstream, og det er virkelig fedt, siger hun.

Endelig har særligt én bestemt mand fået titusindvis af kvinder over hele verden op af stolene og ud på gaderne i kampen for at være andet end bare kroppe. Den amerikanske præsident Donald Trump har om nogen sat ild til en bevægelse, mener Politikens kulturredaktør.

– Donald Trump er jo nærmest en karikatur på en mandschauvinist. At man overhovedet kan blive præsident i USA og dermed verdens mægtigste mand med det kvindesyn i 2017, er jo grotesk. Når Trump taler nedsættende om kvinder, er det stort set altid med reference til deres krop. Sådan har det været til alle tider, når kvinder skulle sættes på plads. Deres krop kommer først, og det gør den også for Trump, siger Mette Davidsen-Nielsen.

Den opfattelse deler kønsforsker og lektor ved Kultur- og Sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, Lene Bull Christensen. For nylig afslørede en artikel i Vanity Fair, at Donald Trump indgik en kontrakt med sin hustru, Melania Trump, da hun var gravid, hvor hun skulle skrive under på, at hendes krop skulle se ud, som før hun blev gravid, efter barnet kom til verden. Ellers ville han slet ikke have et barn.

– Han gør hendes krop til en ting, der skal vedligeholdes, ellers bliver den smidt ud. Det viser, hvordan kampen om kroppen altid har været og også i dag er et opgør med kvinden som ting, siger Lene Bull Christensen.

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens dagbog fra modeugen i Milano: "Vi burde alle være feminister"

Solidarisk kropskamp

Selv om der ikke er tvivl om, at kroppen er en brandvarm kartoffel, også i 2017, er det, som om de nye kropsaktivister stikker i temmelig forskellige retninger. Der er dem, der kæmper for retten til at være fede og dem, der kæmper for retten til at bruge Botox og få lavet bryster. Dem, der mener, at løsningen er mere tildækning af kroppen, og dem, der mener, at vi skal vise os frem og omfavne vores indre luder. Der er ramaskrig, når busserne kører rundt med reklamer for silikonebryster, mens der opstår #freethenipple-aktioner, når Facebook censurerer et naturligt bryst. Der er unge piger, som lever af deres Youtube-kanaler og Instagram-profiler og unge, der bukker under for presset om selvpromovering. Men er der overhovedet noget, der samler de mange tendenser?

– Der har længe været den her mærkværdige kamp, hvor den ældre generation af feminister ikke har kunnet forstå de yngre feministers nøgenprojekt, som insisterer på, at nøgenhed, konventionel femininitet og en udpræget grad af selvpromovering også er en måde at tage kroppen i egne hænder på, siger Lene Bull Christensen.

Men kampen mellem de forskellige positioner er i dag afløst af en langt større forståelse og accept på tværs af de mange nye bevægelser af kropsaktivisme.

– Vi ser ikke Twerk Queen-Louise udskamme Sofie Hagen (komiker og initiativtager til Fed Front, red.) for hendes form for kropsaktivisme eller den anden vej rundt. Det er ikke nødvendigvis den samme kamp, de kæmper, men der er langt hen ad vejen en solidaritet mellem de forskellige positioner. Der er en anden respekt for hinandens projekter og kampe, som nok har manglet tidligere, siger hun.

Samme tendens oplever Emma Holten, der med sine 25 år tilhører netop den unge generation.

– Min generation har nok indset, at der har været et problem hos tidligere generationer med, at en fri kvinde kun kunne se ud på én bestemt måde. Det prøver vi at tage ved lære af. Men dem, der lever op til idealerne, skal være bevidste om, hvilken magtposition de har. Selvfølgelig skal Beyoncé have lov til at se ud, som hun gør og dyrke sit udseende. Det betyder bare ikke, at hun er mere værd end andre, siger hun.

Et andet træk, som adskiller nutidens kropskamp fra tidligere generationers er, at det ikke længere kun handler om kvindekroppen. Unge mænd ligger nemlig også under for det kropspres, som de bl.a. bliver eksponeret for på Instagram.

– De æstetiske skønhedsidealer er i høj grad blevet overført til mænd. Så kan man selvfølgelig sige, at der nu er ligestilling omkring det, men man kunne jo have ønsket, at bevægelsen gik den anden vej for begge køn i stedet. Til gengæld er den generation af mænd, der er i 20'erne i dag, meget mere bevidst om og interesserede i køn, krop og feminisme end tidligere," siger Lene Bull Christensen.

Men når alt kommer til alt, er grundsubstansen i kampen den samme i dag, som den altid har været, mener hun:

– Det er en kamp for at få lov til at være et menneske og ikke bare en ting. Det handler om retten til at definere din egen krop på dine egne præmisser.

11 kropsaktivister, du skal kende

Amy Schumer

Amerikansk komiker, producer og skuespiller, der bl.a. er kendt for at tale åbent om sit sexliv og for sine temmelig direkte udmeldinger om køn og krop. I 2016 blev hun desuden hyldet for en meget berømt mavedelle, da hun optrådte i Pirelli Calender.

Ulrikke Falch

Den 20-årige norske SKAM-skuespiller danser bevidst akavet rundt i bh, vrikker befriende frejdigt med numsen og viser dobbelthage, mens hun skriver skarpe og indsigtsfulde kommentarer om kropspositivisme på Instagram.

Lena Dunham

Forfatter, producer, instruktør og skuespiller bag og i serien Girls kan tage en stor del af æren for, at kropspositivisme er blevet et begreb, der har bredt sig langt ind i populærkulturen.

Fed Front

Komiker Sofie Hagen og kropsaktivist Andrea Storgaard Brok står bag den nye danske, "fedtglorificerende" bevægelse, der vil gøre op med diskrimination af tykke og misforståelser om fedme og modarbejde tykkes menneskers selvhad.

Ashley Graham

Vogue, Harper's Bazaar, Sports Illustrated og danske Cover. Den amerikanske topmodel har med forsider på store internationale modemagasiner og kampagner for bl.a. H&M og Sephora vist, at modeller i dag kommer i alle størrelser, og i dag arbejder hun aktivt for større diversitet i modebilledet.

Emma Holten

Den 25-årige debattør blev i 2011 udsat for såkaldt hævnporno, da private nøgenbilleder mod hendes vilje blev stjålet fra hendes mailboks. Siden har hun rejst verden rundt i kampen mod digitale sexkrænkelser. Herhjemme har regeringen i kølvandet på debatten bl.a. foreslået, at straffen for at dele private billeder firedobles som en del af en større politisk indsats på området.

Girls Squad

En ny bølge af feminister, som består af Louise 'Twerk Queen' Kjølsen, Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup Andersen, har indtaget spotlightet med sexede, afklædte kroppe og et budskab om, at vi skal omfavne vores indre luder, og at det er okay at ryste røv, barbere ben og få lavet bryster og samtidig kalde sig feminist.

Sanne Søndergaard

Det begyndte, da hun i 2013 viste sin rødblonde, naturlige kønsbehåring frem på forsiden af Politiken. Siden har den danske komiker fortsat med at blande sig i debatten om bl.a. kropsidealer, bl.a. i sine shows.