Katrine Muff: "Jeg elskede ham, som jeg er gift med nu, og han ville ikke have mig"

Katrine Muff husker i detaljer.

Hun husker barndommen på kirkebænken, hvor hun memorerede ordene i salmerne før, hun havde lært at læse. Og hun erindrer præcis den bil, som manden, hun i syv år var ulykkeligt forelsket i, kom kørende i på hendes 18 års fødselsdag.

Og så husker hun i tekster. Linjer fra de sange, som har fyldt gennem hendes liv, hvor musikken betyder alt.

Den musik, som hun nu hver fredag aften deler med danskerne, når hun sidder bag klaveret i DR1’s ’Fællessang – sammen hver for sig’, hvor hun sammen med Johannes Langkilde udgør den nye værtsduo.

”Jeg glæder mig til at formidle min passion omkring den musik, vi har i den danske sangskat. Både Johannes og jeg har den samme ild, der brænder for de her sange og for fællesskabet," siger hun til ALT.dk.

Som musiker har Katrine Muff i flere år sunget kor for bl.a. Oh Land. Hun har også trænet X Factor-deltagerne i sang, ligesom hun er en erfaren korleder – for hun elsker, når alle får mod på at synge med på en sang.  

”Det er jo en gratis omgang lykkehormoner, hvis man først er kommet ud over selvbevidstheden om, hvordan man lyder. Det er videnskabeligt bevist, at vores hjerteslag og vejrtrækning bliver synkroniseret, når vi synger fællessang,” lyder det fra den 35-årige musiker.

"Jeg synes, at det er ret smukt at tænke på, at man sidder med den samme puls og kommer samme sted hen. Og det er jo dét, som musikken kan – den kan føre os steder hen."

Har du en sang eller en musiker, der prægede dine barndom?

Jeg er vokset op med Anne, Sanne og Lis, og det var dem, der gjorde, at jeg begyndte at interessere mig for at synge. Der findes en sjov videooptagelse af mig som barn, der optræder med Lis Sørensens 'Fri for at drømme om dig', hvor jeg synger SÅ kraftigt, at det helt seriøst ligner, at mine øjne er ved at rulle ud af hovedet på mig.

'Jeg er jo lige her'-pladen af Anne Linnet er også lyden af min barndom. Jeg blev så fascineret af deres korsang, og det var faktisk sådan, at min interesse for at synge kor startede. Den har fulgt mig lige siden, og indtil for meget nylig har mit primære musikalske virke været at synge kor for folk – og det startede dér.

Kommer du fra et musikalsk hjem?

Ja, min far var præst i 28 år, og jeg har sunget i kirkekor fra, jeg var helt lille barn. Jeg fik faktisk dispensation til at komme med i koret, fordi det vist var et krav, at man kunne læse, og det havde jeg ikke lært endnu på det tidspunkt. Men fordi jeg alligevel sad nede fra kirkebænken og sang så højt med, tænkte dirigenten, at det nok var bedre, at jeg så kom med, så hun i det mindste havde styr på mig. Så jeg lærte alting udenad i stedet.

Både min far og mor kan synge, og min far spiller mundharpe. I min fars del af familien sang de også altid. Når vi var hjemme hos min bedstefar, så sad vi og sang ti-stemmigt. Så improviserede alle hver deres anden-stemmer, og det var mere reglen end undtagelsen, at der manglede nogen på melodien til sidst.

Hvilken musiker prægede så dit liv, da du var i dine start 20'ere?

Det må være Alberte Winding. Der er en Alberte-sang til alle oplevelser i mit liv. Fx når mit hjerte var gået i stykker, så var der sangen 'På ingen måde', som er en megaoverset perle i Albertes katalog. Sangen er fra pladen 'Brænder Sol', og teksten lyder:

Jeg vil dig på ingen måde / Du vil ingen ende tage / Du er flydende lava på tungen / Og bliver vildere dag for dag / Et vandfald, et brusen i blodet, et stenskred midt i mit bryst / Jeg vil dig på ingen måde / Jeg har bare så uendelig lyst / Bed mig om at gå, jeg kan ikke rejse mig selv / Og for hvert et stykke, du indtager, står mit hjerte ved sengen og vinker ulykkeligt farvel.

Hvad rammer det i dig, når du hører det?

Jeg tror, at i meget af mit liv har jeg kastet min kærlighed på mennesker, som har været lidt uopnåelige og som måske ikke har villet mig på samme måde. Det var det samme med den mand, jeg er gift med i dag.

Det startede ud med at være en ulykkelig forelskelse i ret mange år - for mit vedkommende - indtil jeg fik ham overbevist om, at hvis han bare lige vendte sig om, så skulle han bare se løjer, og så ville vi være lykkelige sammen resten af vores liv. Og den endte lykkeligt. Nu er vi gift, og jeg tror, at vi kyssede første gang den 27. februar 2004, så det er alligevel nogle år siden.

Katrine Muff. (Foto: Barbara Nolsøe)

Hvor mødte I hinanden?

Vi kendte hinanden fra gymnasiet. Han gik i 3. g, og jeg gik i 1.g. Så han var en af de seje, og han var faktisk måske min største inspiration musikalsk, dengang jeg var ung. Han kunne spille på alting, og han var bare SÅ dygtig, og der var så meget musik i ham. Der ER meget musik i ham. Men dengang så jeg ham bare som en stjerne, og jeg var helt betaget af den måde, han udtrykte sig på. Og så var han bare pissesjov, altså han er det sjoveste menneske ever!

Han inviterede sig selv med til min 18-års fødselsdag, fordi nogle af hans venner skulle med. Han havde spurgte dem, om de kunne hænge ud, og det kunne de ikke, fordi de skulle til fødselsdag hos en, der hed ”Muff”. Så spurgte han, om han måtte komme, og så var jeg bare sådan "øhh, JA!". Så kom han kørende i den bil, som vi nu har købt af hans forældre, haha. Ja, jeg husker rigtig mange detaljer. Jeg er virkelig et detaljemenneske.

Havde han taget en gave med til dig?

Han havde taget Bo Kaspers Orkesters 'Amerika'-pladen med, og så havde han skrevet et fødselsdagskort på kvitteringen fra Bilka. Det var jo Mandril-tider dengang, så på bonnen, hvor der stod "blev betjent af Anita", havde han skrevet "på piiiiikken" efter, du ved, ligesom Lasse Rimmers figur i Casper & Mandrilaftalen – og jeg var totalt solgt.

Det var du nok også allerede inden, fornemmer jeg...

Haha, ja, det var jeg også, men altså der gik stadig lidt tid. Jeg tror, at vi blev kærester, da jeg blev 18, og så havde vi nogle år væk fra hinanden. Men vi har været "voksen-kærester" siden 2009, kalder jeg det, hvor den ulykkelige forelskelse stoppede. Der valgte vi at tage arbejdshandskerne på og få det her til at lykkes.

Kyssede I også til din 18-års fødselsdag?

Nej, det gjorde vi ikke. Jeg sidder faktisk lige nu og kigger på et foto af mig fra den aften på min 18-års fødselsdag, hvor jeg læner mig ind over et bord for at give ham et kys på kinden, og så ser han sådan "adr" ud i hovedet. Det hænger på vores væg nu og er en evig påmindelse om, at man skal TRO på det!

Men jeg vil sige, at mine veninder ofte sagde dengang: "Nu stopper du, Katrine, du er nødt til at komme videre i dit liv. Der ER andre." Der var også nogle af dem, der talte med STORE bogstaver: "Hvis du går tilbage til ham, så bliver jeg rasende! Jeg gider ikke at høre på den kærlighedshistorie mere!" Men altså de er stilnet af nu, og de har alle sammen taget imod ham, mig og idéen om os med åbne arme. 

I dag har I jo to små piger sammen. Hvilken musik holder du af at høre med dine børn?

Der er ingen tvivl om, at Omsen og Momsen er noget musik, som jeg vil anbefale alle børnefamilier. De er en lille smule overset. De beskriver fx voksenfester fra børns perspektiv i sangen 'Blå Hawaii':

Tante ligger midt på bordet / Hør hun brøler som en ko / Så nu falder lysekronen / Hør nu synger far goodbye / Det er vist egentlig helt okay der er så langt til Blue Hawaii

Jeg elsker dét sprog. Musikalsk set er det også bare smukt, og Jes Ingerslev (den ene halvdel af Omsen og Momsen, red.) sang jo fantastisk. Det er vildt godt, når man er træt af Åh Abe eller Frozen, og man vil danse den ud med sine børn på stuegulvet. De synger fx også:

Livet er en trampolin / Pludselig er man oppe / Og det er stor cigar og bøftatar / Og det er bare om at hoppe

Altså er det ikke overdrevet grineren skrevet?!

Katrine Muff med sin mand Anders og deres to små piger, Alice og Inga, da de under den første corona-nedlukning hver morgen stod for online morgensang, som blev lagt ud på Johan Borups Højskoles facebookside. (Foto: Screendump) .

Hvad er det bedste album? Eller sagt på en anden måde: hvilket album ville du først redde ud af dit brændende hus?

Der er én plade, som vil følge mig hele livet, og som jeg altid lytter til, når jeg skal huske, hvem jeg er. Alene. Som mor, men også generelt, hvis man er et menneske, der er noget for nogle andre, så kan man godt nogle gange føle, at man taber lidt sig selv – hvem er jeg egentlig, når jeg er alene?

Og der lytter jeg til pladen 'Go Get Some' af det danske jazz-orkester Tys Tys. Det er en ret speciel plade. Jeg husker, at Tys Tys blev anmeldt i musikbladet Gaffa og fik én stjerne, fordi vedkommende ikke forstod, hvad det er, at de kan. Maria Laurette Friis (frontkvinden i Tys Tys, red.) har en stemme, som er HELT guddommelig. Den er et instrument. Hun kan lyde som en trompet og et varmt, uldent tæppe, og hun kan blive helt skarp som glas. Det er fantastisk. Jeg synes lidt, at hun er Danmarks Björk.

Den musik definerer mig, også som sanger. Altså Maria Laurette Friis var en af dem, der gav mig troen på, at min stemme også godt må være her. Tidligere bedømte jeg min egen stemme lidt for hårdt. Jeg elskede den ikke. Jeg synes, at den var for lidt speciel. Men da jeg lyttede til hendes stemme og alle dens facetter, faldt noget på plads inden i mig.

Der er en sang, der hedder 'Sailor Song', som rammer mig HVER gang. Hvis man forestiller sig, at det er en søanemone, der har tentakler ude i alle afkroge og breder sig. Når jeg så hører den sang, er det som om, at den klapper sammen, så jeg lige holder på al energien til mig selv.

Har du en sang, som har fået dig gennem en krise?

Ja. Det er 'A Lovestory' med Thomas Dybdahl fra 'One Day You'll Dance For Me New York City'-pladen.

Det var soundtracket til min ørkenvandring af et broken heart dengang i starten af mine 20'ere, hvor jeg bare elskede ham, som jeg er gift med nu, og han ikke ville have mig. Vi havde en lang ’frem og tilbage’-periode, som bare gjorde så ondt. Der gik faktisk næsten syv år før, at den rigtig landede.

Der var 'A Lovestory' KLART den sang, som hjalp mig. Jeg kan huske, at jeg hele tiden spillede den plade, når jeg var hjemme hos ham. Den blev også - nu bliver jeg helt rørt - men sangen blev også spillet, da jeg gik ind til ham i kirken, da vi skulle giftes. Det var virkelig dejligt. Det bandt ligesom knude på det hele, så det ikke længere er en sang, hvor det gør ondt at lytte til den. Der er en linje i den, som lyder:

Doesn't it feel good / To know that you've been loved

Den sætning er bare så smuk. Bandet spillede den så flot i kirken, og på den måde blev den sang skubbet ind i den del af kærligheden, som ikke er hjemløs. Jeg plejer altid at sige, at sorg og heartache er kærlighed, som er hjemløs og som ikke ved, hvor den skal lande henne. Og nu havde den fundet hjem.

Hvilken sang har rørt dig for nylig?

Det har sangen 'Brænder stadig' af Guldimund. Den er SÅ VILD. Hvis du ikke har hørt den, så skal du gøre det! Omkvædet lyder:

Du ved kun alt for godt, at jeg er brændt ud / men noget i mig brænder stadig

Sangeren hedder Asger Nordtorp Pedersen (også kendt som bassist i bandet Blaue Blume, red.), men under kunstnernavnet Guldimund fremstår han som et maskeløst ansigt. Hans tekster er helt eksplicitte:

Jeg får nærmest skudt mit hoved af / når vi vælter rundt på sofaen / og når du vækker mig midt om natten / og forlanger at jeg knepper dig

Teksten er jo sådan "wow, hvad sker der lige?!" Men den er bare pakket ind i det smukkeste smukke. Det er svært at beskrive, men den rammer et eller andet i mig. Når parforholdet lander, og det ikke længere er tovtrækkeri og ulykkelig kærlighed, men man har sagt ”ja” og elsker hinanden og har fået børn, så kan man godt blive ramt af en følelse af "hvad så nu?" Eller af håbløshed, når der ikke lige er ild i den.

Dér beskriver den sang, at - på trods af, hvordan jeg har det nu - så behøver det ikke at definere, hvordan hverdagen er generelt. Det er et øjebliksbillede. "Jeg er brændt ud, men noget i mig brænder stadig" – jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg får lagt brænde på den gnist, så der går ild i det hele igen.

Det er meget hovedet på sømmet i forhold til, hvad den sang betyder for mig: At man har et ansvar for at prøve at se, om man kan lægge brænde både ens eget bål, men også på ens partners.

Kan du blive sådan rigtig rørt, når du hører en sang?

Ja, er du gal, mand! Der er fuldstændig åbent. Hvis der er nogen, der gerne vil sige noget med musik, så er jeg all ears – og der er MEGET kort fra mit øre til mit hjerte og til mit følelsesliv.

Fra fredag den 22. januar vender ’Fællessang’ tilbage på DR1 med nye musikalske profiler i front: Katrine Muff ved pianoet og Johannes Langkilde som vært.