Katrine og Noah er polyamorøse: Det er med til at gøre os til livspartnere

Katrine og Noah har været igennem forskellige forholdskonstellationer det seneste års tid, og nu lever de i et lukket, polyamorøst forhold. De fortæller om fordele og ulemper her.

Katrine og Noah har været sammen i et års tid, og i det år har reglerne for deres forhold ændret sig nogle gange. Nu lever de i et lukket, polyamorøst forhold i København. Her fortæller de om, hvordan det fungerer.

Hvordan definerer I jeres forhold?

K: Lige nu bruger vi en betegnelse, som vi mere eller mindre selv har defineret: at vi er i et lukket, polyamorøst forhold. 

Vi har fundet ud af, at vi godt kunne tænke os at date andre sammen, så det gør vi lige nu, og det bryder jo med den normative, monogame forholdskonstellation. Så heri ligger det polyamorøse, og det lukkede henviser så til, at vi ikke dater nogen hver for sig – lige nu.

Katrine og Noah

Katrine Skov-Hansen

  • 21 år
  • biseksuel/heterofleksibel ciskvinde
  • holder sabbatår og arbejder med kommunikation og PR

Noah Sturis

  • 29 år 
  • heterofleksibel cismand
  • stedfortræder i Folketinget
imagekb04i.png

Hvordan nåede I frem til den konstellation?

N: Da vi begyndte at date, brugte vi en måned sammen, bare os to. Katrine kommer fra Aarhus, og jeg bor i København, og vi havde begge svært ved at se, hvordan vi skulle køre langdistance monogamt. Så da vi drog hver til sit i august, var vi enige om, at vi skulle prøve at holde det åbent. Vi var måske en smule naive, for vi havde meget den tilgang, at vi ville finde rammerne efterhånden, når vi fandt ud af, hvad der var svært. I stedet for at lave en aftaler ud fra, hvordan man kunne forestille sig, at det kunne være, ville vi finde ud af det hen ad vejen. 

K: Ja, og det med det åbne forhold kom heller ikke helt ud af det blå. Vi har kendt hinanden perifert i nogle år, men tilbragte noget tid sammen på Roskilde Festival sidste år, hvor vi havde nogle snakke om, hvad det vil sige at være i et åbent forhold; Især det der med, at man har en livspartner. På det tidspunkt var jeg i et forhold, så det var ikke med henblik på, at det skulle være os to, men mere en generel snak om, hvad det vil sige at være i et åbent forhold. Der delte vi mange af de samme værdier.

Vi startede med at have et klassisk, åbent, polyamorøst forhold og kørte så langdistance samtidig. Vi datede andre, men betegnede hinanden som vores partnere. Undervejs valgte vi at definere det som et hierarkisk, polyamorøst forhold, hvilket vil sige, at vi var hinandens primære partnere, og så havde vi sekundære partnere. I forbindelse med, at vi flyttede sammen for fire måneder siden, valgte vi at lukke vores forhold en smule.

Hvordan påvirker det jeres dagligdag, at I har valgt den forholdskonstellation? 

N: Det påvirker ikke vores dagligdag så meget, efter vi har lukket forholdet lidt. Det påvirkede os mere, da vi havde et helt åbent forhold og boede hver for sig. Det var også en af grundene til, at vi valgte at lukke det mere i.

K: Ja, det var meget tids- og energikrævende at forholde sig til den jalousi, der kan følge med. Jeg synes stadig, det påvirker hverdagen en smule ift., at vi jo har en masse snakke om, hvem den anden synes er spændende, og hvem man møder i sin hverdag. Vi har nogle samtaler, som jeg ikke har haft i mine monogame forhold. Og vi har jo hele tiden sagt, at vi godt kunne tænke os at åbne forholdet op igen, vi har bare ikke bestemt, hvornår det skal være. Så det fylder også lidt at snakke om, om vi er kommet dertil, hvor vi har brug for at åbne forholdet.

N: Ja, det er rigtigt. Men jeg føler ikke, at der er nogen hast.

K: Nej, når vi snakker om det, er konklusionen som regel, at det fungerer meget godt, som det er lige nu. 

Hvad er det mest udfordrende ved den konstellation, I har valgt? 

K: … kun én ting?

N: Det er vel jalousien, er det ikke?

K: Der er jo fordele og ulemper, men jo, den største udfordring er helt sikkert jalousien. For mig har den været der i alle de forhold jeg har været i, men jeg synes, man bliver ekstra opmærksom på den, når man er i vores type forhold. Og man bliver tvunget til at arbejde med den. Man skal hele tiden forholde sig til: “Hvorfor bliver jeg jaloux? Hvad er det, jeg bliver jaloux over? Er det i virkeligheden noget inde i mig selv, der skal arbejdes på?” Dét kræver rigtig meget. Så der er en stor udfordring i at skulle arbejde med sig selv og sin egen usikkerhed. Og jeg vil jo sige, at det er godt og at det er en god udfordring. Den er bare også hård. 

For mig handler jalousien meget om, at jeg ikke føler mig god nok. Især, hvis Noah dater nogen, som jeg føler er bedre til noget, end jeg er, eller ser bedre ud. Der kan jeg mærke, at jeg får ondt i maven, og jeg føler, at der er noget, jeg ikke er god nok til. Eller at der er et behov, jeg ikke kan opfylde hos dig. Jeg ved ikke, om du mærker den helt på samme måde, eller om det er mere ift. sex? 

N: Jo, det er det helt klart. Men den er også mere kortvarig hos mig, tror jeg. Så jeg kan mærke den, men jeg er lidt hurtigere til at komme mig over jalousien. 

K: Den er meget intens i meget kort tid. Eller hvad?

N: Ja, mere intens i hvert fald.

Hvad er det bedste ved jeres måde at være i et forhold på? 

N: Som nu eller som tidligere? Det hele tager jo udgangspunkt i ikke at være så begrænsende overfor hinanden. Jeg tror, at vi begge to tidligere har været i forhold, hvor vi har følt os for begrænsede eller kontrollerede, så vi gik ind til vores relation med det udgangspunkt, at vi ikke ville begrænse hinanden.

K: Eller i hvert fald begrænse hinanden mindst muligt. Og i starten havde vi lidt en idé om, at vi slet ikke ville begrænse hinanden. Det er vi begyndt at gøre mere, fordi vi har kunnet mærke, at det også kan være en fordel at sætte grænser. Men vi har stadig en forestilling om, at vi gerne vil leve i et parforhold, hvor der er færrest mulige begrænsninger, og hvor det at sætte grænser er en sidste udvej.

N: Ja, man skal undgå at nedlægge veto. Og helst nå til enighed. 

K: For mig synes jeg også, at der er en stor fordel i, at der er plads til at snakke om at være jaloux og føle sig usikker – og at blive tvunget til at forholde sig til den usikkerhed. Og at jeg ved, at du godt må sige, at der er nogen, du synes er lækker. Det er okay. Selvfølgelig synes du ikke, at jeg er den eneste lækre kvinde, der findes i hele verden. Det ved man jo godt, at ens partner ikke synes, og det er rart, at der er plads til at sige det højt. Det mindsker ikke Noahs kærlighed til mig, at han også kan synes, at andre mennesker er spændende og sjove og kønne. 

Hvilke regler har I i jeres relation? 

N: Lige nu må vi ikke kysse eller have sex med andre – altså hver for sig. Men de kan justeres hen ad vejen.

Hvor åbne er I over for hinanden, når det gælder jeres forhold?

N: Utroligt åbne. Der er ikke noget, der er tabubelagt eller noget, vi ikke tør snakke med hinanden om. 

K: Nej, vi tager de svære samtaler. Hele tiden, føler jeg. Og det er også, fordi Noah er god til at se på mig, når der er noget, jeg synes er nederen. Så det er klart, at de snakke kommer. Jeg kan ikke rigtig holde det hemmeligt og sige, at jeg har det fint nok, for han kan tydeligt se, hvis jeg lyver.

Hvordan forestiller I jer, at fremtiden ser ud for jeres forhold? 

K: Hvis man fik børn en dag, kunne jeg måske godt forestille mig, at et monogamt forhold ville give mening rent praktisk. Men ellers tror vi ikke, at vi kommer til at holde det lukket på den her måde for evigt, men om der går to måneder, eller der går fem år, før vi åbner det op igen, det ved jeg ikke.

N: Nej, vi har snakket om, at det nok ikke bliver i år, er det ikke rigtigt?

K: Jo, det har vi vist snakket om. Hvis vi skulle åbne det mere op igen, tror jeg, vi ville begynde at date lidt flere mennesker sammen og i lidt længere tid. Eller måske sige: “Okay, du må godt have sex med andre, men jeg synes ikke, du skal date eller være kærester med andre.”

Hvad ville I ønske, at andre mennesker vidste om den måde, I har valgt at gøre tingene på? 

K: Hvis jeg for eksempel fortæller mine venner, som kun har været i monogame forhold, at det er hårdt, at Noah ser en eller anden, eller at noget i vores relation giver mig ondt i maven, så oplever jeg ofte, at de mener, at det må betyde, at det er forkert at være i et åbent forhold. Men nej, for jeg var også jaloux i mine monogame forhold, og det betyder jo heller ikke, at monogami så ikke var det rigtige.

Jeg kunne godt ønske mig, at folk var lidt mere åbne overfor, at det er okay, at ting kan være hårde. Det er ikke ensbetydende med, at det er verdens dårligste idé. Måske er det, men ikke nødvendigvis.

N: Jeg tror, det er utopisk at tro, at man kun kan blive forelsket i én person resten af livet. Og forelskelse eller betagethed, det kommer til at opstå i alle forhold – især, hvis man gerne vil være sammen resten af livet. Og så kan man vælge at lukke ned for det – potentielt med utroskab, jalousi og utilfredshed til følge – eller man kan adressere det head on. Og her vælger vi det sidste, fordi vi tror, at det kan være med til, at vi kan være livspartnere.

K: Ja, vi kan jo se, at halvdelen af danskerne bliver skilt, og jeg har den påstand – det er totalt mavefornemmelse – at nogle af forhold måske kunne have været reddet, hvis man kunne få lov til at have sex med nogle andre mennesker og få den der nye kropsoplevelse. Eller kunne få lov til at date andre i nogle måneder uden at det betyder, at du går fra din mand eller kone. Det kunne nok ikke redde alle parforhold, men det kunne måske redde nogen, hvis man blev bedre til at tale om, at monogami ikke er en universel parforholdsform.

Kærlighed uden kasser

Artiklen her er en del af serien 'Kærlighed uden kasser', hvor vi taler med danskere, der lever i - det nogen ville kalde - anderledes kærlighedskonstellationer. 

Du kan læse meget mere på Instagramprofilen her.