Hvorfor er det nødvendigt stadig at kæmpe for kvindekroppen?

Ja tak til samtykke

2020 blev året, hvor vi fik vedtaget en samtykkelov. Det betyder, at hvor det før handlede om, hvorvidt der ved et samleje var vold eller tvang involveret, og om offeret var i stand til at sige fra, er der i den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse fokus på, om begge parter har samtykket.

Men selv om der dermed er taget et kæmpe skridt på vejen mod en mere retfærdig voldtægtslovgivning, mangler vi stadig at se, hvordan loven vil blive implementeret og fortolket. Derfor var det en tillægssejr, at det nye politiforlig, som blev vedtaget i slutningen af 2020, indebar, at politiet fremover skal efter- og videreuddannes i bedre at kunne håndtere voldtægt og vold i nære relationer.

#MeToo 2.0

MeToo nåede for alvor til Danmark i 2020. Hele tre år skulle der gå, fra bevægelsen startede i USA, til vi rigtig fik taget hul på debatten herhjemme. Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla brød lydmuren, og siden spredte debatten sig som ringe i vandet.

Fra Morten Østergaard og Frank Jensen, som måtte forlade deres politiske poster, til senest sagerne på TV 2 med Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo, som måtte gå af efter en intern undersøgelse om sexisme i mediekoncernen. I mellemtiden har sexismedebatten bredt sig til musikbranchen, lægefaget, forlagsbranchen og senest arkitektfaget.

Nu venter vi i spænding på, om arbejdspladser som lovgivere vil tage de nødvendige skridt i forhold til at lave retningslinjer for, hvordan sexisme skal håndteres. Og ikke mindst, at debatten smitter af på resten af samfundet, så vi kan komme den sexistiske kultur til livs.

Bedre fødsler

I slutningen af 2020 meddelte Hvidovre Hospital, at alle førstegangsfødende med ukomplicerede fødsler skal forlade hospitalet blot otte timer efter fødslen. På Rigshospitalet er det blot fire timer, du får til at samle dig selv oven på det, der for de fleste kvinder er den største smerte, de kommer til at opleve, en kæmpe livsomvæltning og i øvrigt en forventning om, at du ammer fuldt i seks måneder stort set uden vejledning.

Det er naturligvis fuldkommen uværdigt, hvilket blandt andre forfatter Olga Ravn og en lang række jordemødre også har gjort opmærksom på.

Fri abort

Behøver vi vel ikke diskutere i vores hjørne af verden længere? Jo, desværre. DR oplevede en mindre shitstorm efter en artikel med overskriften “Bør vi diskutere fri abort i Danmark?” i 2020, men selv om ni ud af 10 danskere bakker op om fri abort herhjemme, ser det desværre anderledes skræmmende ud i mange andre lande i verden.

Polen, der som bekendt er medlem af EU, strammede i oktober 2020 sin i forvejen restriktive abortlovgivning, så gravide kvinder med et alvorligt skadet foster ikke længere kan få abort. Og den 23. oktober sidste år offentliggjorde USA sammen med 31 andre lande, herunder Irak, Hviderusland og Saudi Arabien, en deklaration, hvor landene taler imod fri abort og for “gode konservative værdier.”

Heldigvis arbejder andre lande i den modsatte retning, og i Argentina blev det i december 2020 omsider legalt at få en abort til og med 14. graviditetsuge.

P-pillen

Det var en revolution for kvinder, da p-pillen kom på markedet i USA i 1960 og i Danmark i 1966. Sammen med den fri abort har de banet vejen for, at kvinder kan være på arbejdsmarkedet.

Samtidig er det i 2021 utroligt, at det stadig kun er kvinden, der skal påvirkes hormonelt med risiko for såvel kræft som psykisk påvirkning for at forhindre uønsket graviditet. Et emne, der fik fornyet opmærksomhed i sensommeren 2020, hvor videnskabsjournalist Lone Frank satte fokus på de psykologiske og sociale effekter af p-piller i Weekendavisen, og andre medier fulgte efter.

Mens vi (stadig) venter på p-pillen til mænd, har det amerikanske firma Oui.us skabt en p-pille uden hormoner.

Retten til at nedfryse æg

Sæd kan opbevares nedfrosset i Danmark uden tidsbegrænsning, mens nedfrosne æg bliver destrueret efter fem år. Det er så åbenlyst uretfærdigt, at det i en tid med stor fokus på ligestilling blot var et spørgsmål om tid, før der blev stillet spørgsmålstegn ved det.

I september sidste år nåede et borgerforslag, stillet af blandt andre influencer og iværksætter Cathrine Wichmand (@cathrinewichmand), 50.000 underskrifter. Initiativtagerne ønskede at ændre lovkravene for tidshorisonten for nedfrosne æg. Og i oktober meddelte Sundheds- og Ældreministeriet, at Folketingets partier var blevet enige om at ophæve den nuværende grænse på fem år. Dog kun for kvinder under 46 år og kun, hvis æggene er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Men alligevel et skridt i den rigtige retning.

Ondt i underlivet

I efteråret aflivede Statens Serum Institut omsider de sejlivede myter om, at HPV-vaccinen skulle være årsag til en række neurologiske lidelser.

Livmoderhalskræft dræber 100 kvinder om året og kan medføre infertilitet og komplikationer ved graviditet og fødsel, så husk nu den SMEAR-test, og husk at være opmærksom på symptomer i underlivet som smerter, blødning uden for menstruation eller ændringer i toiletvaner.

The Pleasure Gap

I 2019 blev den store undersøgelse om danskernes sexvaner, Projekt Sexus, offentliggjort, og det fik bl.a. Politiken til at skrive, at vi nu har beviset på, at kvinder og mænd er fra hver deres planet, når det handler om sexlyst.

Men som debattør og forfatter Anne Sofie Allarp skrev i samme avis, kan det måske tænkes, at kvinder bare har alt for kedelig sex? I Sexus-undersøgelsen fremgår det bl.a., at mens mere end tre fjerdedele af mænd angiver orgasme som motiv til sex, er det samme kun tilfældet for godt halvdelen af kvinderne. Og mere end hver tredje danske kvinde oplyser, at deres orgasmer er mere intense ved onani end ved samleje.

Ser man på det seneste år, har 12,2 procent af kvinderne ikke fået orgasme, mens det samme kun gælder for fire procent af mændene. Resultaterne ligger ikke langt fra lignende udenlandske studier.

Et amerikansk studie viser fx, at 95 procent af mænd i heteroseksuelle forhold får orgasme “ofte eller altid,” mens det samme kun gælder 65 procent af kvinder. Og når det gælder singler, er tallene endnu mere deprimerende. Her svarer blot 37 procent af kvinderne, at de “ofte eller altid” får orgasme, mens det samme gælder 85 procent af singlemændene.

I lesbiske parforhold er det derimod 85 procent, der får orgasmer “ofte eller altid.” Den lader vi lige stå lidt.

Overgangsalder

Historisk har kvinder mistet status, interesse fra det modsatte køn – og interesse fra samfundet i øvrigt – når de ikke længere kan føde børn. Derfor er det på tide, at vi sætter fokus på overgangsalderen og alt, hvad den indebærer af hormonforandringer, hedeture, livskriser, skilsmisser og empty nest-syndrom.

Heldigvis er flere kvinder i overgangsalderen begyndt at tale mere åbent om de udfordringer, der rammer i netop den livsfase, herunder forfatteren Renee Toft Simonsen med bogen 'Jeg er f*cking hot!' og kvinder, som Hella Joof, Birthe Neumann og Vibeke Windeløv, der har bidraget til bogen Klimakteriesild.

Psykisk sygdom

Kroppen er ikke kun et hylster, og psykisk sygdom bør derfor tages lige så alvorligt som fysisk sygdom. Men psykiatrien har været nedprioriteret i årevis, og mange hundrede tusinde er hvert år sygemeldt med angst, stress eller depressioner.

Lad nu vores mentale og psykiske velbefindende få bedre ben, og flere penge, at gå på, tak.

Femcare

Mange intimsæber, -cremer, bind og tamponer indeholder kemi, og derfor er der kommet fokus på femcare, markedet for de intimprodukter, kvinder har brug for, men som typisk er udviklet af mænd.

Tjek bl.a. undertøj med bind fra amerikanske Shethinxs.com og barberskrabere, intimolie og menstruationskopper fra danske Duskcare.com.

Læs, lyt, se

Læs Renee Toft Simonsens bog 'Jeg er f*cking hot!' om overgangsalder, og Olga Ravns 'Mit arbejde' om fødsler og at blive mor, lyt til Anne Sofie Allarps 'Er der liv på Venus?' om kvinder og mænds sexvaner på P1 og podcasten 'De Fede Feminister', og se programmerne 'Idas Fede Fatcamp' på DR og HBO-serien 'I May Destroy You'.